Test: Nokia 5610 Xpressmusic

At skrive en anmeldelse af en telefon, er som at skrive en dagbog. Man finder hele tiden nye ting at skrive om efterhånden som tiden går. Det handler om gode såvel som dårlige ting, og mit første indtryk af Nokia 5610 var fænomenal. Jeg var overasket over hvor gennemført det ydre var og jeg blev straks forelsket i designet - detaljen med aluminium ved siden af skærmen tiltrak mine fingre. Desuden har den en tilpas størrelse og sammen med vægten gør det at man føler at det er en lille robust sag man holder i hånden.

Softwaren var jeg i starten skeptisk over for, men lad os lægge ud med udseendet. Modellen jeg fik fingrene i er en rød/sort "Slide" telefon, siderne og bagklappen er grå plast, hvor der på bagsiden er skrevet "NOKIA" med store røde typer. Det første man lægger mærke til er knapperne under skærmen, der snyder én til at tro de er trykfølsomme områder. Men desværre er det bare ordinære knapper gemt bag en lille sort plade, der går hele vejen rundt om den midterste knap. Denne plade har en blankt finish og den er, ligesom skærmen, utrolig følsom overfor fedtede fingre. Midterknappen er som alle andre, den har 5 funktioner; til sider og i bund, for syns skyld er der på midterknappen tegner "play/pause".
En anden ting der fanger øjnene er en aflang dims over knapperne, der viser sig at være en "slider". Skubber man denne til en af siderne, roterer skærmen i telefonen, om på enten musikafspiller eller radio. Visuelt er det genialt, funktionelt bliver det til et "Meh", jeg ku godt undvære den da jeg alligevel aldrig får brugt radio delen, og til musikafspilleren kunne man have smækket en knap på siden af telefonen. Desuden lyser knappen op et par gange i minuttet og det er ikke lykkedes mig at få det slået fra, underlig og træls feature. Ikke desto mindre er "slide" knappen med garanti en funktion der vil tiltrække kunder, og det er jo det det hele handler om.
Tasteknapperne derimod er en tilpas dejlig størrelse, de giver dog fornemmelsen af at de sidder løse. Men det er simpelthen fordi de er fleksible så de opfatter trykkene ens, lige meget hvor på knappen man trykker. Godt tænk, kan man vælge at sige, for de er behagelige efter man har vænnet sig til dem. Men der er desværre en del mellemrum mellem tasterne, og det gør at de er effektive til at samle på alverdens skidt og støv. Malingen på knapperne er nok heller ikke den bedste, for på "5" tasten skinner lyset igennem nogen steder, og det kun efter 300sms'er. Hvad der er tilbage af knapper, er 3 på siden, 1 til kamera og 2 til lydstyrke og zoom, ved ingen af dem er der noget at kritisere. Af udseende er der kun én ting tilbage, dette er også min første rigtige mulighed for at losse Nokia bagi. Bagklappen er så utrolig ringe gennemtænkt. For at åbne den skal man trykke og holde en lillebitte knap, der befinder sig i toppen af telefonen, nede. Derefter kan man rive den øverste del af klappen fri. Tilbage er der kun at (bogstaveligt talt) rive resten af klappen af telefonen. Det giver selvfølgelig en anledning til at tænke at det kan være lige meget, for det er jo sjældent man skal derind. Men det er forkert. Nokia har nemlig besluttet sig at MicroSD slottet skulle sidde der, og det gør det lidt mere besværligt for brugere som mig, der går meget op i billeder skifter tit mellem hukommelseskort. Det er noget der slider den stakkels bagklap op, og det vil med tiden resultere i at en af de små klips bliver slidt ned eller brækker af. Ærgerligt.

Menuerne i telefonen er dejlig overskuelige, store ikoner og fremhævet skrift er Nokias kendetegn og i det hele er der ikke meget forskel fra tidligere Nokia telefoner. Standby skærmen indeholder hurtige genveje til blandt andet Opera mini browser og Bluetooth, og man kan som altid personliggøre genvejene. For eksempel lægge andre genveje ind eller fjerne allerede eksisterende genveje. Derudover finder vi kalenderen og en søgefunktion til Internettet, der enten benytter Yahoo eller Windows Live. Opera Mini er desuden den bedste mobile browser jeg nogensinde har brugt, den gør det hele meget nemmere. Den er hurtig, brugervenlig og overskuelig.
Skærmen er bedre end forventet, og det er som at kigge på et lille tv for der er et dejlig skarpt billede og gode farver. Skærmen har dog sine fejl, og jeg har op til flere gange oplevet at skærmen er gået kold, i den forstand at den slukker næsten alle pixels og tænder dem igen. Forhåbentlig noget de får lavet inden telefonen udgives.
Nu tager jeg selv mange billeder og dem skal man jo til tider se igennem. Desværre er denne Nokia rigtig langsom, det tager op til 1 sekund for den at skifte mellem billeder når man vil bladre dem igennem. Det er mit liv for kort til, og af samme grund skilte jeg mig i sin tid af med min Samsung D900i.
En ny ting Nokia har brugt som madding er et dedikeret lydkort, og når de reklamere for sådan noget som en hovedfeature skal den jo testes. Det har jeg valgt at gøre ved at sammenligne den med andre telefoner, har haft mulighed for at få fingrene i 3 Walkman telefoner fra Sony Ericsson: W810i, W660i og W610i, overraskende nok er der ingen der kan måle sig med Nokia 5610 når man først kommer op i lydstyrke. Ved fuld knald og 12dB boost via Equalizer bliver Sony Ericssons telefoner utydelige i lyden, hvorimod man stadig kan høre musikken tydeligt på 5610. Men det er jo egentlig heller ikke en fair sammenligning. Jeg ville dog gerne have testet den mod W900 serien i stedet, da det jo er den nyeste generation. Med telefonen følger der er lille headset af tvivlsom kvalitet, til gengæld er der en adapter med der laver det lille lydstik om til et normalt mini-jack stik
Desværre kan Nokia ikke prale af god kvalitet hvad angår lyden under samtaler, det knaser og skratter som om at højtaleren ved øret er sprængt som standard.
For at teste kameraet der i øvrigt er på 3.2 Mega Pixel, har jeg valgt at teste den mod Sony Ericsson K810i Cybershot, der har samme antal pixels. Begge telefoner har autofokus og blitz, uden blitz vinder Nokia'en klart, billedet er en anelse skarpere. Men om det kan have noget at gøre med at mit kamera er godt slidt, vil jeg ikke gøre mig klog på. Med blitz vinder SE'en da blitzen er en anelse blidere på kort afstand, hvorimod blitzen på Nokia'en har en tendens til at gøre én blind i nogle sekunder. Nokia'en kan desuden optage video i VGA kvalitet, det vil sige 640x480 pixels.
Konklusionen på kameraet må være at Nokia 5610 følger godt med, taget i betragtning af at K810i er lavet med vægt på kamera.

Det lykkedes ikke Nokia 5610 at ændre mine tanker om Nokia. Jeg var ellers meget begejstret for den i starten, men det ændrede sig allerede efter en uge. Fejl i skærm, dårlig lyd ved samtaler, dårlig byggekvalitet og langsomt software ødelagde min oplevelse med telefonen. Prisen på omkring 2.800Kr er desuden heller ikke noget der tiltrækker mig Håbede at jeg havde en telefon jeg kunne anbefale men det er desværre ikke tilfældet, i stedet vil jeg nu skifte mit sim-kort over i min trofaste K810i og vente på næste generation af Nokia telefoner.