Test Drive Unlimited

Innovation er et ord, man ofte hører spilanmeldere bruge. Det er et nøgleord, når det gælder om at bevæge spilbranchen frem, udvikle nye idéer og nå helt nye højder. En genre, hvor forventningerne om egentlig innovation ofte er lav, foreligger i racing. Jovist, man ser da enkelte afvigelser fra tid til anden, men de mere realistiske af slagsen følge ofte nogle bestemte regelsæt, så det stemmer overens med virkeligheden, og ellers tunes gameplayet blot efter udvikleren eget velbefindende.

Da jeg første gang hørt om Test Drive Unlimited var det sød musik i mine ører. Her var virkelig et projekt, der tænkte i innovative baner. Det første bilspil som MMO! Hvis man har spillet det til Xbox 360, den indledende platform, så vil man også vide, at det lidt var en sandhed med modifikationer, men det var stadig et stort, omfangsrigt, flot og ikke mindst sjovt spil med en ganske omfattende multiplayer. Nu er det langt om længe kommet til PSP, og hvis man synes Xbox 360 spillet var en teknisk præstation, så forestil en digverden af samme størrelse på din lille PSP.

Hele Oahu, den største ø i Hawaii, er blevet tweaket og tunet for at kunne passe ned i den lille maskine, hvilket naturligvis ikke gør oplevelsen ligeså flot og eksotisk, som de andre versioner. Det er utroligt, hvordan hele øen kan køres tyndt med kun ganske få og ekstremt korte "hak" som loading tider, men desværre betyder kompromis'et, at grafikken ikke ligefrem stråler. Jovist, flot er det da, især bilerne, men omgivelserne har på ingen måde samme tiltrækningskraft som ellers set. Og dette er ret ærgerligt, da spillet bygger enormt meget på sine smukke omgivelser, der skal kunne få folk til at længes efter en underskøn palme-ferie.

Dette har desværre den konsekvens, at det ikke er ligeså spændende at køre rundt på den store ø på jagt efter diverse løb og medfølgende pengepræmier. Test Drive Unlimited er på trods af sin auto GPS funktion, som styrer spilleren fra løb til løn, stadig plaget af manglen på en egentlig struktur, hvilket både kan forvirre og trætte i det lange løb. Forvirre fordi man ikke er helt sikker på, hvad man nu skal, og trætte fordi man ofte kan køre forgæves rundt. Når øen så samtidig har mistet en masse af sin tiltrækningskræft øges lysten til at finde de spændende steder ikke ligefrem.

Heldigvis er det stadig sjovt at køre, og styringen og bilfysikken er heldigvis ganske solid, så det føles godt at fræse rundt på ferieøen. Når man samtidig ser på et spil, der tilbyder masser af løb, en lang række biler og ikke mindst en god rollespils-agtig del, hvor man tjener penge til nye biler og huse og stiger i rang i forskellige klubber, så er der alligevel masser af timers spilletid - hvis man altså kan finde rundt. Musikken er desuden ganske udmærket med hårde basrytmer og traditionel beat-baseret bilmusik, mens lydeffekterne derimod mangler en anelse dybde. Til gengæld lyder det ubeskriveligt fedt, når man suser forbi en modstander og lige kan høre suset sive forbi.

Selve løbene er dog stadig intet nyt under solen. Der er dine forskellige typer, som time trial og almindelig punkts-til-punkts kørsel, hvor den eneste væsentlige forskel i forhold til andre spil er, at man kan studere omgivelserne på forhånd ved bare at køre rundt og hygge sig. I løbene er det langt største problem dog den kunstige intelligens, som tydeligvis kører på en tilrettelagt skinne. Hvis du prøver at skubbe dem over i en anden bane, får du hård modstand, og deres stædighed betyder samtidig, at de kan køre både dig og dem selv frontalt ind i en bygning. Smart, tænker du sikkert. Nej, ikke smart, når resten af konkurrenterne suser forbi dig. Og så kan man ligeså godt starte forfra. Et moment som lidt for ofte gør sig gældende og kan være ret frustrerende.

Heldigvis har man bibeholdt den kraftige fokus på online multiplayer, så ligesom i de andre versioner kan du også her åbne øen op for besøgen og pludselig opdage, at den bil, som kommer susende mod dig, rent faktisk er et andet menneske. Det ændrer naturligvis på morskaben ved løbene og giver langt mere kampgejst. Det er en funktionen, som stadig ikke er set lignende på andre spil i genren, hvilket gør at Test Drive Unlimited bevarer kronen som bilspillenes multiplayer mester.

Derfor ender Test Drive Unlimited på PSP ligesom alle de andre versioner, nemlig et spil, der bygger på en række gode og faktisk velfungerende idéer, men som alligevel plages af småfejl og en manglende struktur, som skyldes den store frihed. Teknisk set er PSP versionen måske den mest imponerende, men samtidig ødelægges en stor del af illusionen ved den forventede ringere grafik. Især fordi Test Drive Unlimited faktisk er et af de få spil, hvor grafikken kan have en betydning for gameplayet. Alligevel et spil, som jeg vil klassificere som et af de bedre i genren på PSP og med en multiplayer-del, som man ikke finder andetsteds, er det masser af timers god underholdning.