Når de fleste hører navnet Tekken Tag Tournament, tror de nok at det bare er Tekken 3 på ny flaske. Bare med bedre grafik og på en anden konsol. Men det er nu ikke helt korrekt. Tekken Tag Tournament er meget mere end hvad Tekken 3 var, men er samtidigt også på en måde samme spil med nogle nye features. Og så er det på PlayStation 2 hele showet udspiller sig! Dette betyder en meget bedre grafik, og ikke mindst mange flere muligheder...
I arkade versionen af Tekken, er der 5 knapper og ikke de 4 som vi bruger på PS til at slå og sparke med. Denne 5. knap hedder Tag-knappen, og med den kan du tilkalde endnu en af de to karakterer du har valgt i spillet. Dvs. hvis din figurs energibar er helt nede, kan du indkalde din anden figur og tæske modstanderen med den. Smart, ikk´? Når en figur sidder over, samler vedkommende energi og dermed stiger energien for vedkommende. Dette giver bestemt lejlighed til en hel del spænding omkring kampen, da man både skal holde øje med sin teammates´ energi, og koncentrerer sig om kampene.
Men du kan også bruge tag-knappen til at lave et tag-kast. Du kan ved at trykke på denne knap udføre et move hvor din anden tag-partner er med. Fx kan du kaste modstanderen hen til den modsatte ende af skærmen, hvor din partner ramler ind i vedkommende.
Der er mange af de originale features der er blevet rettet en del på. Hvis du bliver blæst væk af en figur - lad os tage Heihachi´s ´Cold Breath´ move som eksempel, hvor man bliver blæst til den anden side af banen. Du kan nu stoppe med at rulle den pågældende vej ved at trykke en bestemt tastekombination, så spillet forbliver intenst.
Grafikken har fået en gevaldig ansigtsløftning. Der går folk i baggrunden, mange af baggrundenes ting bevæger sig. Det mest fantastiske er dog detaljegraden på kæmperne. Namco har zoomet kameraet en smule ind, så man kan nærmest se figurernes øjenvipper bevæge sig! Bukserne rykker sig når der sparkes, håret ryger fra side til side, flotte lyseffekter kommer når der laves en combo eller et specialmove. Tekken Tag Tournament er guf for øjnene!
Hele 15 karakterer er vendt tilbage fra Tekken 3. Nina, Yoshimitsu, Julia, , Paul, King, Hwoarang, Eddy, Jin, Lei, Brian Fury, Anna, Heihachi, Xiaoyu, Gun Jack, og Forest Law.
Fra Tekken 2 er Ganryu, Jun (Heihachi´s adopterede søn), Armor King, Michelle, og Baek vendt tilbage. De resterende 12 karakterer er som sædvanlig låst inde bag en række spørgsmålstegn og bliver mulige at spille som spillet skrider frem. Blandt disse kan Heihachi og Kazuya nævnes.
Ja, Tekken Tag Tournament ser virkelig lovende ud.