Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Tekken Tag Tournament 2

Tekken Tag Tournament 2 Wii U

Tekken Tag Tournament 2 er landet på Wii U med en speciel Wii U Edition. Lee anmelder den nye udgave.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Wii U er landet og med den en række tredjepartsspil, der i bedste fald er identiske med deres oprindelige udgaver på Xbox 360 og PlayStation 3 og i værste fald er meget værre (Ja, EA vi kigger i retning af jeres FIFA 12 13 der ligesom Wii-udgaven ikke fortjener mærkatet 13).

Tekken Tag Tournament 2 Wii U Edition hører til i en helt tredje kategori. Det er den definitive udgave af Tekken uden tvivl. Så simpelt kan det siges. Der er ingen aber dabeis og ingen problemer, bare ren spilleglæde fyldt med tåbeligt morsomme tilføjelser.

Tekken Tag Tournament 2Tekken Tag Tournament 2

Er du et af de sidste eksemplarer af spillere, der ikke aner, hvad Tekken er, så får du her et ultrakort resume. Tekken er Namcos fortræffelige kampspilsserie, der siden arcade-hallerne og PS One i halvfemserne har nydt stor anerkendelse verden over som et af de bedste kampspil der findes. Tekken Tag Tournament 2 er Namcos spin-off på Tekken, og lader dig derfor benytte stort set de karakterer (50+) der passer dig. Tekken er også kampteknik, taekwondo og karate blandet sammen med kænguruer, kæmpe øglelignende væsner og historier med groteske plottwists, der ville få selv David Lynch til at undres.

Dette er en annonce:

Tekken Tag Tournament 2 tager, som navnet antyder, Tekken ind i Tag Team-kampenes verden. Her gælder det om (hvis du vælger at spille med to figurer) at udnytte dine figurers styrker og veksle mellem dem undervejs i kampene for at "lade op", når din energibar ryger faretruende lavt i bund.

Vores svenske kollega har tidligere anmeldt spillet til Xbox 360 og PlayStation 3, hvor den fik et respektabelt syvtal. Vil du vide mere om de udgaver, er det bare at klikke på det fremhævede link. Nu skal det nemlig handle om, hvorfor Tekken er så brillant på Wii U.

Måske kunne jeg opsummere det så simpelt: Bob er den perfekte Mario.

Hvis du undrer dig over den udtalelse, så er det ganske enkelt fordi der er så meget sjov og ballade gemt i denne udgave af Tekken Tag Tournament 2, at man kun kan juble. Når det så samtidig er understøttet af en solid framerate, alt det grafiklir som vi har set på de andre udgaver (ja, du skal ikke blive overrasket, hvis du hyler af grin, første gang du ser et æsel i baggrunden komme spadserende med tre dyr på ryggen) og nogle ekstra tiltag, der gør dette til den definitive udgave.

Dette er en annonce:
Tekken Tag Tournament 2

Du kan naturligvis vælge at spille Tekken Tag Tournament 2 udelukkende på dit Gamepad, og det vil glæde dine øjne, for hvor ser det godt ud på den lille skærm. Men det er ikke kun skærmen der glæder, det lille krydspad på Gamepad er efter min mening lysår foran konkurrenternes. Det har den rigtige følelse og er ganske enkelt en fornøjelse at bruge, hvis man vælger det. Spiller du på den store skærm kan du naturligvis vælge at lægge special-moves og lignende over på din Gamepads skærm. Det føles dog stadig som en smule snyd, hvis du spørger denne signatur.

Det vil dog ganske sikkert hjælpe nye spillere i Tekken-verdenen. Det samme gælder den velfungerende tutorial, der denne gang endelig forklarer de forskellige funktioner, så nybegyndere kan være med. Godt gået.

Men som sagt: Bob er den perfekte Mario. Namco er ganske enkelt gået over gevind i forsøget på at lade spillere more sig med de point, de tjener under kampene. Der er dømt rent cosplay, når du vælger kostumer. Samus Aran, Fox McCloud og Link er bare nogle af de karakterer fra Nintendos enorme galleri af spilfigurer som du kan vælge at klæde dine fightere ud som.

Tekken Tag Tournament 2
Tekken Tag Tournament 2Tekken Tag Tournament 2Tekken Tag Tournament 2

Men legen stopper ikke her. Namco har tilføjet en ny gal spil-mode og en yderst velkendt klassiker. Den første er den nye Mushroom Mode, som skriger galskab og panik på en måde så Tekken mere føles som Smash Bros end nøje beregnede øvelser i kamp. I Mushroom Mode flyttes kampene til seks forskellige baner fyldt med Nintendo-referencer. Hoppende svampe fungerer som power ups (og downs) og fokus er på at gribe eller undgå disse under kampene. Der er svampe som får dig til at vokse et niveau, der er giftsvampe som får dig til at skrumpe, og så er der mega-svampe som gør dig kæmpe, og naturligvis Mario Kart-stjerner der gør dig uovervindelig i en kort periode.

Tekken Tag Tournament 2

Men det er ikke kun galskab der præger Mushroom Mode-delen. Der er tænkt godt over mekanikkerne, og når du eksempelvis tre størrelser over din modstander, kan han ikke længere kaste eller på anden vis jonglere rundt med dig. Du kan også kyle de forgiftede svampe efter modstanderen, og så skal du undgå at komme til at slå svampene med mindre du vil kyles ind i modstanderen som straf. Det hele foregår naturligvis til heftige techno-udgaver af kendte Nintendo-sange.

Fortræffelig sjov og en god måde at lokke nye spillere, der måske ikke er så vilde med traditionelle kampspil, med i kampen.

Tekken Tag Tournament 2Tekken Tag Tournament 2

Den klassiske tilføjelse er Tekken Ball, som vi første gang oplevede på PS One. Det er en forskruet udgave af Beach Volley, hvor du ikke kan skade din fjende med andet end bolden. Denne "lader du op", efterhånden som den spilles fra jeres respektive banehalvdele, og når du mener at dens skade er på et fornuftigt niveau gælder det selvfølgelig om at være den der tyrer den i hovedet (eller nakken) på modstanderen.

Tekken Tag Tournament 2 er et af mine favoritkampspil. På Xbox 360 og PlayStation 3-udgaverne kunne man argumentere for at der ikke var nok nyt under solen, selvom mekanikkerne og teknikken var fremragende. På Wii U er det argument borte med blæsten. Også selvom Tekken-sjælen stadig er konservativ.

Tekken Tag Tournament 2 Wii U Edition er et fremragende eksempel på, hvordan den nye Wii U kan bruges. Teknikken er i top og det tilhørende Gamepads funktioner er suverænt udnyttede. De ekstra minispil er utroligt underholdende, og hele pakken oser af overskud og kvalitet. Bravo Namco.

Tekken Tag Tournament 2
Tekken Tag Tournament 2
Tekken Tag Tournament 2
09 Gamereactor Danmark
9 / 10
+
Fremragende teknisk udgave, lækre ekstra tilføjelser, gennemført brug af Gamepad og bare rendyrket sjov
-
Stadig et konservativt kampspil på mange måder, uhm... Heihachi lugter?
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

Tekken Tag Tournament 2 Wii UScore

Tekken Tag Tournament 2 Wii U

ANMELDELSE. Skrevet af Lee West

Tekken Tag Tournament 2 er landet på Wii U med en speciel Wii U Edition. Lee anmelder den nye udgave.



Indlæser mere indhold