Tekken 8

Det har været et utroligt fighting-år, hvor Street Fighter 6, Mortal Kombat 1 og nu Tekken 8 er udkommet inden for ni måneder. Og for at toppe det hele har de to første været rigtig gode, og nu undrer du dig sikkert over, hvordan Tekken 8 står sig i forhold til disse giganter? Svaret er: helt fint, og bedre end det ogsp.

Tekken 7 blev faktisk udgivet i arkadehallerne tilbage i 2015, selvom hjemmeversionerne først kom to år senere. Så der er sket meget siden da, ikke mindst på den tekniske front, hvor Bandai Namco faktisk har ændret grafikmotoren fra Unreal Engine 4 til Unreal Engine 5. Derudover har de i høj grad opdateret deres online-infrastruktur og leverer endnu en gang en vild kampagne.

Derudover er der en masse andre ting som Tekken Ball og individuelle små kampagner for alle kæmpere og en spiltilstand kaldet Arcade Quest, der gør det lidt mere meningsfuldt at kæmpe mod computeren, og som bedst kan beskrives som en træningskampagne (mere om begge disse senere). Som så mange andre udviklere har Bandai Namco også eksperimenteret med lettere styring for blandt andet at gøre det lettere for nybegyndere at komme ind i kampene.

Men som sædvanligt med kampspil er det aldrig sjovere end at møde vennerne i hårdtslående prestigekampe, hvad enten det er lokalt eller online. Så jeg tænkte, at jeg ville starte i denne ende. Jeg havde faktisk det privilegium at møde Tekken-veteranen Katsuhiro Harada for lidt under et år siden, og vi talte om Tekken 8. Noget han påpegede var, at Bandai Namco ønskede at gøre Tekken 8 mere aggressivt end tidligere, hvilket måske lyder mærkeligt i betragtning af, at det er en ret aggressiv serie i det hele taget.

Det tager ikke lang tid, fra jeg begynder at uddele slag, til jeg forstår, hvad han mener. Hele systemet er designet til at få dig hurtigt i clinch med din modstander og uddele slag. Nøglen til dette er det nye Heat-system, som belønner dig for at banke din modstander virkelig hurtigt, fordi du i et begrænset tidsrum har en forbedret version af din karakter, med både evnen til at gøre mere skade og nogle specielle angreb. Heat kan enten aktiveres med et tryk på en knap (kaldes Heat Burst og varer i 10 sekunder) eller flettes ind i en combo med Heat Engager, hvor sidstnævnte giver 5 sekunders ekstra Heat.

Forskellen giver en intensitet, som jeg, der har spillet næsten alle kampspil, der er værd at nævne i de sidste 35 år, aldrig har set før. De, der har aktiveret deres Heat, vil naturligvis gerne have mest muligt ud af det og opfordres derfor til virkelig at gå til modstanderen, som også får tæsk, selv om han blokerer. Det nye er, at man også lettere kan få liv tilbage i Tekken 8, da nogle skader efterlader en "skygge" i livspointene, som så kan fyldes op igen. Men selv dette kræver kæbeslag og nakkespark, og i sidste ende har vi en formel, der bare opmuntrer dig til at spille rasende.

Personligt begræder jeg fraværet af Bob (må han dukke op som DLC-figur før eller siden) og har forsøgt at fokusere på Paul Phoenix, Lili De Rochefort og nytilkomne Reina - som også har en vigtig rolle at spille i historien, repræsenteret ved, at hun er i midten af alle valgbare figurer på en slags æresplads. Jeg elsker normalt at bruge mind-games og uventede throws, når jeg spiller kampspil, men Tekken 8 tvinger mig til at genoverveje denne strategi. Heat-tilgangen gør det for langsomt, så det har været lidt som at genopdage serien for mig.

Som træning har jeg brugt meget tid i den nye Arcade Quest-spiltilstand, som er en slags let kampagne, hvor du skal kæmpe dig vej gennem japanske arkader for at blive den bedste i Tekken og slå en douchebag-gamer (som selvfølgelig har en kantet attitude og spiller Kazuya Mishima). Det er ikke kun en god mulighed for at låse op for en masse kosmetiske ting, men det er også virkelig hyggeligt, og frem for alt giver det en god mulighed for at få det grundlæggende forklaret af andre søde NPC-arkadebesøgende og for at prøve alt i et kontrolleret miljø. Kort sagt, en af de bedste træningstilstande, jeg har set.

Et andet trækplaster for Tekken 8, som også kan bruges til at komme ind i det nye spilsystem, er selvfølgelig kampagnen. Sammen med Mortal Kombat 1 er Bandai Namco markedsleder på dette område, og Tekken-serien har en lang kontinuerlig historie, der har kørt uafbrudt siden det første spil. Kampagnen er måske ikke noget, jeg ville købe spillet for alene, men for et kampspil synes jeg, at den er meget imponerende i al sin ekstreme plathed. Uden synlig selvironi ser vi Tekken-figurerne løbe rundt og forsøge at håndtere det voksende verdensproblem med Kazuya (jeg undgår at tale om historiedetaljerne af spoilerårsager), men fordi Bandai Namco tager sin kampagne så alvorligt, fungerer det bare. Katsuhiro Harada virker fuldstændig uinteresseret i at forsøge at modernisere Tekken eller tilføje mere selvironi på en måde, som jeg opfatter, at både Capcom og Netherrealm Studios gør med Street Fighter og Mortal Kombat. Desværre synes jeg, at kampagnen træder vande mod slutningen, hvor den kunne have været forkortet, men overordnet set er den stadig meget imponerende, selvom Mortal Kombat 1 stadig er bedre på dette område.

Hvis du har spillet Arcade Quest og kampagnen og stadig føler, at du ikke helt har fundet ud af, hvordan du bedst spiller Tekken, har Bandai Namco gjort, som mange andre kampspilsudviklere har gjort før, og forsøgt at levere et alternativt kontrolskema kaldet Special Style. Den kan aktiveres (og deaktiveres) med et hurtigt tryk på LB under kampene og fungerer derfor ikke kun for begyndere, som for eksempel dem, der ikke mestrer Air Juggles. Hvis du har en god launcher, er der intet, der forhindrer dig i at aktivere Special Style og derefter lave en god combo ved bare at trykke på Y-knappen et par gange i træk. Systemet er ikke så fleksibelt som at spille på standardmåden, men gør stadig Tekken mere begyndervenligt, hvilket har været noget, Tekken er blevet opfattet som i meget lang tid. Ulempen er, at dette system får stort set alle figurer til at spille som alle andre, og dermed mister man en masse variation.

Spillets kontrol er ellers utrolig god med en meget klar fornemmelse af, hvad hver knap gør i kampene. Det føles præcist og hurtigt, og der er kun få gange, jeg føler, at jeg ikke har haft kontrol over situationen, hvor hver sejr er tilfredsstillende, og tab er noget, jeg kun har mig selv at bebrejde. Kampene er intense og endda intime, en effekt af to bokseres forsøg på at maksimere deres varmeperiode ved at levere så mange slag som muligt på kortest mulig tid. Der er mere end et par gange, hvor jeg har været næsten forpustet efter en afsluttet kamp, takket være intensiteten.

Indtil videre er spillet et ægte højdepunkt, men der er stadig en ting, jeg ikke er helt solgt på, og som Bandai Namco har talt meget om, nemlig ændringen af spilmotoren fra Unreal Engine 4 til 5. Selvom dette på papiret giver mulighed for utrolige spring, synes jeg ikke, at Tekken 8 får mest muligt ud af denne opgradering. Det er bestemt flottere end Tekken 7, med en god margin, men der er ingen tvivl om, at jeg synes, at både Street Fighter 6 og Mortal Kombat 1 er flottere (selvom sammenligningen ikke nødvendigvis er fair, da de ikke har et roterende kamera). Og alle de kunstige lyseffekter til at fremhæve ting som Heat gør, at det mister endnu mere visuel flair. Selvom det stadig er meget flot, kunne man have håbet på mere fra et teknisk perspektiv. Men ellers kører det perfekt og loader meget hurtigt.

Til sidst vil jeg nævne, at der også er tre andre spiltilstande, der er værd at kende til. Den ene er den førnævnte Tekken Ball, som oprindeligt var med i Tekken 3, samt Wii U-versionen af Tekken Tag Tournament 2 og nu Tekken 8. Selvom det ikke er noget, du har lyst til at spille i timevis, har det en "bare én kamp mere"-dimension i det rette selskab. Det er lidt som et lettere volleyballkoncept, hvor det mere er som at banke en badebold. Det føles, som om balancen mellem de forskellige figurer ikke er så god (store, fejende angreb er meget effektive), men det er sjovt, og Tekken Ball vil helt sikkert give mange timers grin og underholdning. Og så er der Super Ghost Battles, hvor du og dine modstandere skaber AI-versioner af jer selv, som I kan træne imod. Hvis du har en ven, der spiller på en bestemt måde med en bestemt figur, kan du bruge AI'en til at møde ham/hende og træne, når du vil. Tanken er, at du også skal kunne møde de bedste professionelle i verden, udviklere og andre. Et sjovt koncept i teorien, selvom jeg er nødt til at se flere AI-spøgelser skabt over en længere periode, før jeg kan svare på, præcis hvor god AI'en er til at imitere sine virkelige modstykker.

Den tredje er, at hver karakter (hvoraf nogle kræver, at du gennemfører kampagnen først) har sin egen minihistorie at spille igennem. De består kun af en håndfuld kampe og belønner dig med en charmerende slutsekvens, som ikke nødvendigvis er kanon, men stadig underholder med feelgood, humor, en dosis had og god action. Jeg har ofte spillet sådan en kampagne igennem som en afveksling, og fordi der er så mange af dem, er der masser af fanservice at hente her.

Men alt i alt er jeg ikke i tvivl om, at Street Fighter 6 og Mortal Kombat 1 bør bøje sig for kongen. De var begge rigtig gode spil, hvor der blev gjort store forsøg på at modernisere og variere konceptet. Tekken 8 er dog bygget på et andet fundament, hvor Bandai Namco elsker sin serie og ønskede at optimere og bygge den bedst mulige Tekken-installation uden presset om, at der skal være noget nyt bare for at være det.

Derfor tør jeg godt sige, at Tekken 8 er vinderen af disse tre spil næsten uanset, hvordan man ser på det, hvor kun grafikken og kampagnen i Mortal Kombat 1 kan måle sig med, hvad Bandai Namco har at byde på. Fighting bliver simpelthen ikke meget bedre end dette, og det fuldstændigt rasende og hyperspændte Tekken 8 vil være mit vigtigste kampspil i de kommende år.