Taxi Chaos 2

For mig handlede Dreamcast næsten udelukkende om Shenmue, Resident Evil: Code Veronica og Crazy Taxi. Det var disse tre spil, der kørte mest, og som alle bød på underholdning på hver deres helt særegne måde. Man skal naturligvis huske, at vi havde lavere krav til spil for 26 år siden, end vi har i dag. Men selvom alting har udviklet sig, kan de mere simple, ret afskallede oplevelser stadig underholde helt enormt. Ofte kan de ligefrem være den kontrast, vi søger, for at få vores fix.

Hvis man derfor har savnet den fart og det tempo, samt det relativt enkle oplæg, som Crazy Taxi bød på og underholdt os med, kan Taxi Chaos 2 på overfladen virke interessant. Desværre føles det simpelt på helt den forkerte måde. Og vigtigst af alt: det er ikke særligt sjovt - overhovedet.

Baggrunden er, at den aflagte taxachauffør Vinnie havner i den soldænkede by San Valeda. Her sætter han sig endnu en gang bag rattet i en taxa for at køre kunder fra punkt A til B. Ud over at kunderne naturligvis vil nå frem til tiden, er byen også fyldt med AI-politi, der forsøger at gøre ens tilværelse besværlig. Men mest af alt handler det blot om at navigere langs vejene, undgå forhindringer og derefter score kontanterne fra en særdeles tilfreds kunde.

Det er også her, man hurtigt opdager, at Taxi Chaos 2 ikke er særligt underholdende - af flere grunde. Det allerførste, jeg savnede, var faktisk et fedt soundtrack, der kunne bidrage med lidt attitude. For med et sådant følger også en fornemmelse af fart, og det havde spillet virkelig, virkelig haft brug for.

Når man samler passagerer op, er det jo kørslen mellem punkterne, der skal være sjov. Her er det næsten udelukkende de påtrængende AI-politi-enheder, der skaber lidt panik og modstand, men tempoet føles det meste af tiden som et skuldertræk. Jo, der er nye biler at låse op for - men her støder vi på endnu et problem. Fremgangen sker nemlig ekstremt langsomt.

At samle penge nok til at købe et enkelt køretøj, kosmetisk udstyr eller opgraderinger klarer man på et eller to gennemløb. Folk er gavmilde med pengepungen. Men for at avancere i den anonyme historie kræver det også, at man stiger i niveau - og det sker utrolig, utrolig langsomt. Spilkonceptet, hvor man kører folk rundt i den ret triste og tomme by, er simpelthen ikke sjovt nok, hvilket gør, at alting mest bare føles som hårdt arbejde.

Derudover kommer en virkelig trist visuel stil. Alting føles plastisk, næsten som om det hele er placeret som rene placeholders. Der er intet liv, ingen bevægelse, selvom enkelte panikslagne fodgængere på fortovet kaster sig til side, når man kommer drønende i sin gule vogn. Overordnet set føles den åbne by mest som en kulisse, og efter nogle arbejdsdage i den står det også klart, at den er alt for lille til at være underholdende i længere tid.

Jeg havde gerne set, at man kunne sætte passagerer af uden for byen i små landområder, blive tvunget ud på snævre villaveje og ja - der er ganske enkelt meget, man kunne ønske sig, men som aldrig bliver indfriet. Ud over nogle få specialopgaver (som stadig bare handler om at køre folk) er der intet andet at lave eller blive udfordret af.

I sidste ende mangler Taxi Chaos 2, ud over den åbenlyse mangel på fart og en sjov, åben by at opholde sig i, først og fremmest charme og attitude. Alting føles fladt på alle planer, og bare det faktum, at man ikke har smækket et ordentligt killer-soundtrack på, er én af mange ingredienser, der afslører, at produktionen formentlig har været begrænset.

Jo, jeg forstår godt, at ikke alle har penge til at kaste efter musiklicenser. Men det blip-blop, der er her, gør spillet absolut ingen tjenester. I korte doser kan man sagtens hoppe ind og have det en smule sjovt i øjeblikket, men når solen begynder at gå ned, og jeg tvinges tilbage til garagen, føler jeg ikke engang i nærheden af det, jeg engang følte med den der Dreamcast-perle.