Blandt de nyheder som Microsoft præsenterede i deres 90 minutter lange Gamescom-udsendelse i går aftes var at der ankommer an række nye spil til deres Xbox Game Pass-service.
Den største nyhed er uden tvivl Recore: Definitive Edition, den nye og forbedrede udgave af Armature Studios action-spil, som udkommer i slutningen af måneden, og som indeholde en gratis udvidelse. Derudover ankommer Fable II, Metro: Last Light Redux, Garou: Mark of the Wolves; 10 Second Ninja X, Hue og The Bridge i slutningen af måneden.
Desuden afslørede Microsoft af Xbox Game Pass udkommer i en række andre markeder d. 1 september, nemlig Argentina, Brasilien, Israel, Saudi Arabien, Slovakiet, Sydafrika, Tyrkiet og De Arabiske Emirater.
Er du interesseret i Game Pass, eller er du måske allerede abonnent?