Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Syberia 2

Syberia 2

Lidt uinspireret fortsættelse på en eventyrlig rejse. Syberia 2 fungerer aldrig helt som det burde.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Da Microids lancerede det første Syberia, var det en yderst velkommen tilføjelse til en smuldrende genre. Med sit eventyragtige univers, spændende figurer og integrerede puzzles gav det kunstigt åndedræt til de døende Adventures. Her fik vi introduceret amerikanske Kate Walker i en fascinerende historie præsenteret i underskønne prærenderede lokationer. En rejse til en lille fransk by, hvor hun skulle sikre en underskrift på en handel. En handel, som skulle binde et firma af "Automatoner" til en af hendes selskabs interessenter. Tingene gik dog langt fra som planlagt, og snart kom vores stærke, stædige heltinde ud på et gribende eventyr. Et eventyr hvor hun lod sit gamle liv blive tilbage i forsøget på at hjælpe en gammel mand med at opfylde hans livs drøm.

HQ

Syberia 2 er en ægte opfølger til dette, og vi befinder os midt i Siberien i det automatiserede tog, som vi fik startet op i slutningen af etteren. Det lyder temmeligt indforstået, og er det i allerhøjeste grad også. Man kan se en kort introduktionsfilm, som opridser etterens handling, men denne er langt fra fyldestgørende. Med andre ord er det essentielt, at have været originalens forløb igennem, så man har den rette baggrundsviden. Selv med dette bag sig, så er åbningen i og omkring byen Romansburg meget sløv. Microids har fuldstændigt negligeret, at kaste om sig med incitamenter til at hive personerne ind i det ellers fascinerende univers. I stedet kastes man ud med fødderne først, og kan vandre rundt i de flotte men lidet interaktive omgivelser.

Efter at have bidt den bratte indledning i sig begynder historien langsomt at bevæge sig. Man bliver deltager i et ridt gennem sære snedækkede landskaber forbi ukendte lokale stammer frem mod den glemte ø Syberia, hvor mammutter angiveligt tramper rundt i bedste velgående. Dette suppleres med et par sideløbende plot, som inkluderer et par skrupelløse med yderst karikerede skurke samt et forsøg fra Kates gamle arbejde på at opspore hende. Fælles for begge er, at de fælles sært påklistrede, og hurtigt bliver et irritationsmoment fremfor et egentligt supplement. Kate er fuldstændigt determineret i sin fremfærd, hvilket man aldrig får nogen egentlig forklaring på. Hvad er det, der driver hende fra hus og hjem - ud på en ubegribelig, utopisk rejse med en fremmed? Forklaringerne får vi aldrig præsenteret, og det giver det hele et meget endimensionelt skær.

Faktisk er dette et gennemgående problem ved Syberia2. Selv om historien har sine højdepunkter, og bæres af en tung - nærmest melankolsk - stemning, så bliver potentialet aldrig rigtigt udnyttet. Alle figurer føles uden dybde i deres klicheramte fremtræden. Dette var ellers noget der fungerede uhyre godt i det oprindelige Syberia, hvor historien langt hen ad vejen blev båret af det psykologiske spil. Det fjerner meget af incitamentet til at holde fast. For hvor fascinerende mammutter end er, så har de svært ved at være det eneste bærende element. Det skal dog siges, at der er deciderede rørende og overraskende øjeblikke. Øjeblikke hvor der virkeligt bliver spundet af den gode fortællings magi. Desværre er disse øjeblikke relativt spredte.

Et andet område som fungerede godt i originalen, var implementeringen af puzzles ind i såvel plottet som omgivelserne. Dette er heldigvis videreført over i toeren, som igen byder på gode, troværdige puzzles. Oftest er der tale om problemer, der helt naturligt hindrer det videre forløb. Hovedparten af gåderne er baseret på, at skulle reparere eller aktivere ødelagte genstande. Disse drager god nytte af oplysninger samlet fra samtaler og lignende. Man kan heller ikke denne gang kombinerer forskellige genstande, og dette sætter en naturlig bremse for problemernes sværhedsgrad. Derudover har man også sjældent særligt mange ting, som man slæber rundt på, så elementet af trial’n’error grundet dette er minimeret. I stedet er problemstillingerne gennemtænkte, og føles som et naturligt videre flow af forløbet. Desværre kan man godt have problemer ved at skelne nøgleområder i landskabet, og der vil af denne grund være en del trykken rundt.

Dette er en annonce:

Teknisk er Syberia2 et meget lækkert stykke underholdning. Vi taler igen om 3dimensionelle figurer på prærenderede baggrunde. Der er denne gang pustet lidt mere liv i omgivelserne; med rutschende sne, flaksende fugle og andet. Lokationerne lider lidt under, at være begrænset til sneklædte landskaber, og bliver alligevel lidt ensformige trods alt deres herlighed. Dertil så kan figurerne godt se lidt kunstige ud på baggrundene. Lyden har en masse gode stemningsfulde effekter, men dialogen er temmeligt corny. På nær enkelte gode aktører er niveauet under middel. Syberia2 vil appellere til elskere af originalen, men har meget svært ved at hive nye til.

Syberia 2Syberia 2Syberia 2Syberia 2
06 Gamereactor Danmark
6 / 10
+
Meget stemningsfuldt og dragende.
-
Et tilbageskridt fra originalen på flere måder.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

0
Syberia 2Score

Syberia 2

ANMELDELSE. Skrevet af Alan Vittarp Rasmussen

Lidt uinspireret fortsættelse på en eventyrlig rejse. Syberia 2 fungerer aldrig helt som det burde.

2
Hent Syberia 2 gratis på Origin

Hent Syberia 2 gratis på Origin

NYHED. Skrevet af Mikael Jensen

Igennem årene har en lang række spil givet væk gratis i anledningen af EA's "på husets regning"-ordning, og nu er et nyt spil blevet gratis tilgængeligt for...



Indlæser mere indhold