Nintendo har netop bekræftet at Bayonetta-fans kan forvente eksklusive lækkerier i Switch-udgaven af spillet, blandt andet i form af Amiibo-understøttelse når spillet udkommer.
Der vil være masser af Nintendo-inspirerede kostumer, ligesom det var tilfældet med Wii U-udgaven, og selvom de kan optjenes ved blot at spille spillet er det muligt at få direkte adgang til disse ved at aktivere visse amiibo'er når spillet er startet op.
Desuden vil Bayonetta 2 understøtte multiplayer, både online og lokalt, hvor sidstnævnte dog kræver at begge spillere har en Switch samt en kopi af spillet. Bayonetta 2 udkommer sammen med Bayonetta fra 2010 den 15. februar på Switch.