Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Super Street Fighter IV

Super Street Fighter IV

Et af forrige års allerbedste spil er blevet piftet op, finpudset, udvidet med endnu mere indhold og fået bedre online-støtte. Er Super Street Fighter IV alt vi har ønsket os?

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Street Fighter II blev en latterlig stor succes for Capcom. Det ledte til at man ville slå mønt af serien, og til fansnes store fortvivlelse begyndte man at pumpe nye versioner ud næsten hver måned. I dag er Street Fighter II udkommet til over 20 forskellige platforme og i over 40 forskellige versioner, med alt fra den relativt skrabede originale arkadeversion til den opdaterede Super Street Fighter II Turbo HD Remix fra 2008.

Med det i tankerne blev jeg nærmest skuffet da Capcom annoncerede Super Street Fighter IV, og så skal det siges, at for mig personligt var Street Fighter IV årets spil forrige år. Selvfølgelig vil jeg have mere af den vare, men jeg vil ikke have at Capcom starter et nyt hysteri med opdateringer med nye figurer eller mulighed for at justere spiltempoet, for derefter at kalde det et nyt spil.

Nu sidder jeg så her, 40 timer senere og med et løfte fra Capcom om at det her er det sidste man vil gøre med Street Fighter IV, med undtagelse af muligheden for en patch for at rebalancere spillet om et år, hvis nødvendigt. Er man vant til spil som Gears of War 2 eller Call of Duty: Modern Warfare 2, lyder det måske ubegribeligt at det skal tage så lang tid før en patch udgives, men det her er Street Fighter. Kampspillenes ukronede konge.

Det tager tid at finde ubalancer i et spil som dette. Ser man på hvilke figurer der er bedst måned for måned, kan det varierer stort. Da Street Fighter IV blev udgivet i japanske arkadehaller, blev Crimson Viper anset for at være en ussel figur og en af de værste. I dag rangeres han væsentligt højere. Dengang blev Bison set som spillets næstbedste figur, i dag er han middelmådig.

Dette er en annonce:

Sådan ser det ud. Street Fighter er en kompliceret og organisk størrelse, som er så forfærdeligt godt balanceret ud af æsken at det tager år at komme frem til hvem, der egentlig er bedst, og om åbenlyse ubalancer virkelig også er ubalancerede. Men efter to år i japanske arkadehaller og et år på konsoller, er der én ting der er sikker: Sagat er bedst. Forfærdeligt stærk, uhørt hurtig, enorm rækkevidde og ingen svagheder overhovedet.

Desuden er der en række andre mindre diskrepanser, som Capcom har villet udbedre, hvilket er grunden til at man udgiver Super Street Fighter IV. Men Capcom har gjort mere end det, selvom det formodentlig er tweakningerne som hardcore-fantasterne har set mest frem til. Nu har alle figurer fået to valgbare Ultra Combos, som endda er en smule enklere at aktivere for nybegyndere. Men det betyder ikke at spillet er blevet lettere at spille. Tværtimod er dybden nu endnu større end i forgængeren, og som alle Street Fighter-fans ved, handler det ikke om hvilke angreb, man sender afsted, men om præcist hvornår man gør det, for at de kan kædes sammen til så grumme comboer som muligt.

Alt dette kunne Capcom selvfølgelig lige så godt have udsendt som en patch til Street Fighter IV. Men morskaben stopper ikke der, ambitionsniveauet er lagt betydeligt højere, og et sted hvor Street Fighter IV også trængte til forbedringer var online-delen. Netkoden var ikke til at sætte en finger på, men man savnede en række funktioner, og det er præcist hvad Capcom har tilføjet. Det mest opsigtsvækkende er muligheden for at optage sine kampe, hvilket er perfekt både når man skal prale over for sine venner, men også som træningsvideo for at se hvad man gør forkert, når Rufus for tiende gang ramte med sit hvirvelvindsangreb, der gjorde at man måtte bide i græsset.

Men også spiltyperne er blevet fixet for at skabe lidt mere community-følelse. Nu kan man spille holdspil med op til otte spillere i elimineringskampe, hvilket faktisk er lige så sjovt som Endless Battle-spiltypen, der i praksis er en variant af "king of the hill", og er uhørt sjovt at spille i glade venners selskab. Capcom lover også at udsende en turneringsfunktion til sommer, hvilket vil styrke en allerede sygt god online-del yderligere.

Dette er en annonce:

Derudover er de klassiske bonusbaner fra Street Fighter II-serien også tilbage, så man atter kan smadre en bil sønder og sammen, og knuse tønder med samme iver som man går til nøddeskålen med juleaften. De er lige så tåbeligt underholdende og tilfredsstillende som altid, og giver en skøn variation til slagsmålene.

Kort sagt er Super Street Fighter IV fyldt med små forbedringer overalt. Der er ikke nogen grundlæggende forandringer, men en mere helstøbt og velpoleret spiloplevelse. Og Capcom ved at dette er en udbygning af Street Fighter IV, og tvinger dig derfor ikke til at låse op for hele holdet igen. Og det er netop her, at det helt store måltid i Street Fighter IV findes.

For Capcom øset på med ikke mindre end ti nye figurer, hvoraf de otte er gamle kendinge fra blandt andet Super Street Fighter II, Street Fighter III og endda Final Fight III. Det er en forøgelse af antallet af figurer på hele 40%. Her er blandt andet min gamle favorit Dee Jay med sit hysteriske grin, den stenhårde Sagat-prygler Adon (der oprindeligt stammer fra det aller første spil i serien) og fanfavoritten Makoto fra Third Strike. Sjovest er dog den ildrøde tyrker Hakan, der indsmurt i olie tager på resten af holdet.

Det ryster naturligvis posen en del, og er en større tilkomst af nye figurer end vi så i springet mellem Dead or Alive 3 og fireren, og fra Soul Calibur III til dens firer. Det er som at være barn igen, når man skal lære at tackle alle disse kæmpere og finde sin egen Ultra Combo-favorit. Og det gør jeg gerne.

For mig er Street Fighter en passion. Kampspillenes Rolls Royce. Styringen er vidunderlig, følsom og præcis, og selvom det er svært at sætte fingeren på præcis hvad Capcom har ændret, så går spillet pludselig meget bedre med min barndomshelt Guile, og Sagat er sjovere end nogensinde at styre rundt. Der er noget uhørt tilfredsstillende i hvor præcist alting føles, på en måde som kampspil, hvor man har større bevægelsesfrihed aldrig rigtig opnår.

Super Street Fighter IV er ganske enkelt den ultimative version af Street Fighter IV, og tilmed til en lavere pris end forgængeren. Og ganske vist er der meget nyt (der alt sammen er godt), men det faktum at bare er en opdatering kan jeg ikke rigtig ryste af mig. Jeg siger ikke at Super Street Fighter IV ikke fortjener sit eget spil, men det burde også findes som en billigere download til de, der ønsker det.

Men hvad ret har jeg til at klage? Dette er langt fra Capcoms gamle udmalkede og let oppiftede Street Fighter II-versioner, der udkom med jævne mellemrum i 90'erne. Kamp bliver ganske enkelt ikke meget bedre end Super Street Fighter IV. Det har det største galleri af kæmpere, serien nogensinde har haft, et herligt finpudset spilsystem, og vidunderlig grafik. Kort sagt et spil du virkelig ikke bør misse.

Super Street Fighter IV
Super Street Fighter IV
Super Street Fighter IV
Super Street Fighter IV
Super Street Fighter IV
Super Street Fighter IV
Super Street Fighter IV
Super Street Fighter IV
Super Street Fighter IV
Super Street Fighter IV
Super Street Fighter IV
Super Street Fighter IV
Super Street Fighter IV
Super Street Fighter IV
Super Street Fighter IV
Super Street Fighter IV
Super Street Fighter IV
09 Gamereactor Danmark
9 / 10
+
Perfekt styring, fantastisk online-del, hele 35 kæmpere, finpudset i mindste detalje, enorm dybde
-
Burde have været en downloadbar udvidelse
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Brugeranmeldelser

  • Frederiken3600
    Så skulle det værre, jeg har ikke spillet fighter genren siden Tekken 4 på PS2, så nu besluttede jeg mig for at jeg skulle have et nyt, men denne... 8/10

Relaterede tekster

Super Street Fighter IVScore

Super Street Fighter IV

ANMELDELSE. Skrevet af Jonas Mäki - Gamereactor SE

Et af forrige års allerbedste spil er blevet piftet op, finpudset, udvidet med endnu mere indhold og fået bedre online-støtte. Er Super Street Fighter IV alt det, som vi har ønsket os?



Indlæser mere indhold