Dansk
Gamereactor
nyheder
Super Street Fighter IV

Super Street Fighter IV

Få en smagsprøve på anmeldelsen her

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Egentlig må anmeldelser af Super Street Fighter IV først offentliggøres i næste uge, men Gamereactor har helt eksklusivt fået lov til at bringe en lille smagsprøve af vores anmeldelse af spillet.
Se den nedenfor, og læs mere på mandag, når vi bringer hele teksten.

Super Street Fighter IV

Tekst: Petter Hegevall - Gamereactor SE

Jeg lyver aldrig for mig selv. Jeg ved jeg hvor jeg hører hjemme. Godt nok har jeg spillet Tekken 5 på daglig basis de seneste år. Men Ken ved hvor han har mig. Mine år med Tekken kan let bortforklares. En utroskabsaffære, et indfald, en tilfældighed. For mit hjerte tilhører Capcom. Min kærlighed til fighter-genren blev født af Street Fighter II, og den er lige så stærk, passioneret og ubevægelig som for 20 år siden. Så når genierne bag sidste års bedste spil genlader, smelter jeg (endnu en gang) som smør i solen.

Super Street Fighter IV er Capcoms gamle gode vane tro, og er derfor ingen revolutionerende efterfølger. Jeg ved egentlig ikke om det overhovedet kan kaldes en efterfølger. Dette er Street Fighter IV med ti nye kæmpere samt fire nye baner. Her er en ny spiltype kaldet Team Battle (for op til otte spillere), samt noget der hedder Endless Battle, hvor man slås mod ubegrænsede mængder af modstandere (der står i kø).

Den klart største forbedring der er sket, har med online-delen at gøre. Det er nu muligt at danne grupper som spiller indbyrdes, og notere hver enkelt runde så man efterfølgende kan søge i dem i en kæmpe database sorteret efter hvilke figurer der deltager. Derudover har Capcom pudset og poleret et i forvejen fremragende spil. Tempoet føles mere balanceret, og styringen føles lige så perfekt som sædvanligt. Jeg morer mig fortræffeligt over det faktum at de gamle 16-bit-bonusbaner har gjort comeback i Super Street Fighter IV. Mellem kampene kan man nu koble lidt af ved at flyvesparke rullende whiskeytønder i et retro-friskt distilleri eller smadre en bil.

Jeg byder nyhederne velkomne, og nyder frem for alt at Dee Jay er blevet lukket ind blandt spillets ti nye figurer. Dee Jay er en gammel herlig favorit, som med sin skønne stil og kraftfulde opladningsangreb altid har passet til min spillestil. Også Makoto fra Street Fighter III er fantastisk sjov at spille med, og føles kraftfuld og eksplosiv på en måde som flere af de gamle tøser i Street Fighter IV aldrig rigtig gjorde. Rent grafisk ser Super Street Fighter IV lige så latterligt lækkert som sin forgænger. Præsentationen er en smule rodet, da Capcoms grafiker blander for mange stilarter, men derudover er det hele ganske elegant

I sidste ende er Super Street Fighter IV brilliant. Jeg er dog ikke bleg for at erkende at Capcom lige så godt kunne have udgivet det som en udvidelse via Xbox Live/PSN.

Karakter: 9 / 10

Super Street Fighter IV

Relaterede tekster

Super Street Fighter IVScore

Super Street Fighter IV

ANMELDELSE. Skrevet af Jonas Mäki - Gamereactor SE

Et af forrige års allerbedste spil er blevet piftet op, finpudset, udvidet med endnu mere indhold og fået bedre online-støtte. Er Super Street Fighter IV alt det, som vi har ønsket os?



Indlæser mere indhold