Super Street Fighter IV 3D Edition

Street Fighter har for mig altid været en farlig og på sin vis skræmmende affære. På den ene side elsker jeg følelsen af endelig at kunne sende en Metsu Hadoken afsted, men den nyvundne følelse af succes holder sjældent i længere tid, end det tager mig at gå online og få den knust i tusinde stykker af min første modstander.

Det på sin vis smukke ved fighting-genren har altid været, at kampenes udfald baseres på spillernes talenter, og ikke en masse tilfældige faktorer. Har du ikke styr på din figurs super- og ultra combos, kan du forvente et langt og combofyldt lag tæsk.

Med Super Street Fighter IV 3D Edition er der gjort plads til at den mindre kyndige gadekæmper får lov at spille med. Touch-skærmen bruges nemlig til at gemme fire moves, så man let og ubesværet kan trykke på et af dem og eksempelvis sætte gang i en Shoryuken. De to knapper i venstre side er forbeholdt super- og ultracombo, mens de to til højre giver plads til special moves. En funktion mange, inklusiv mig selv, nok skal blive glade for.

Den såkaldte pro-styring toner ned for hjælpen ved at skille sig af med deciderede moves og comboer, til fordel for throws, focus attacks, alle tre slagtyper på én gang, og det samme for spark.

Styrepinden er et ganske habilt værktøj, og vil ganske rigtigt på ingen måde kunne erstatte de gode gamle arkadehåndtag, men gør alligevel et godt forsøg. Styring føles rigtig præcis, og det ligger til en sjældenhed at den går imod ens ønsker. De første par timer vil der muligvis ligge et problem i at lave z-bevægelserne eller føre den fra bunden op mod siden uden at få figuren til at hoppe, men det er alt sammen en tilvænningssag.

En anden vigtig funktion ligger i integrationen af 3D, og lige præcis på det område har jeg været godt skeptisk. Tanken om et fighterspil i 3D var ikke noget, der gjorde mig decideret vild efter at prøve spillet, men det er tydeligt at Capcom har gjort sig umage. For 3D-funktionen er på ingen måde en nødvendighed, og du kan sagtens nyde den sprøde grafik og uddele tæsk uden den tredje dimension.

3D tilføjer en lækker dybde til spillet og der kræses særligt om de fine detaljer hos både karakterer såvel som banerne. Ønsker man fuld 3D valuta for pengene er der tilført et skulderperspektiv, men det gør ikke meget andet end at se pænt ud og forvirre, og det føles på flere måder som at skrue op for sværhedsgraden. Det er også her man for alvor bliver klar over, at menneskemylderet i de mange baner står helt stille og ser helt livløse ud, hvilket på sin vis er temmelig skræmmende, men selvfølgelig ovre i bagatelafdelingen.

Du belønnes med Figure Points for alt hvad du foretager dig i spillet. De point kan bruges til at gamble om små figurer med forskellige niveauer. Efterhånden som man samler nok, kan de bruges til at udfordre folk i simulerede kampe over StreetPass. Simulerede kampe, der foregår helt automatisk og lader dine figurer stige i niveau og indtjene endnu flere Figure Points. Et spil i spillet om man vil.

Ens kampprofil kan også personliggøres med en lang række af titler og ikoner, meget lig Call of Duty. Disse godter tilgås ved at klare en serie af hemmelige bedrifter. Der findes de obligatoriske, hvor man skal klare arcade-mode med hver figur, men en stor del opnås også i onlinedelen ved blandt andet at vinde over den samme spiller tre gange i træk eller sågar vinde et perfect game i skulderperspektiv.

Onlinedelen må siges at fungere helt fantastisk. Spillet kan sættes til at forsøge at finde modstandere mens man spiller alene i arcade eller versus mode. Når den så finder en anden spiller, sættes ens egen kamp på pause indtil man er færdig med at spille online, så man let og ubesværet kan fortsætte hvor man slap fra.

Man kan også selv gå ind og søge efter en modstander, enten ved en hurtig kamp mod den første og den bedste, eller man kan specificere hvor mange runder man ønsker at spille, hvor lang runden må være, modstanderens position i verden og skill niveau, og hvorvidt det betyder noget om de spiller med pro eller lite styringen. På den måde forsikres man altid om, at der bliver fundet spil baseret på ens egne præferencer.

Indtil videre har jeg været omkring i Asien, Amerika og Europa og i langt de fleste tilfælde har det kørt uden problemer. Der har været nogle enkelte tilfælde med et par asiatere, hvor lag har været et kæmpe problem, men det kan som sagt bekæmpes ved at indstille, at man kun ønsker at møde andre spillere fra samme region.

Ønsker man i smug at træne combos, moves og hvad man ellers kan finde på, er der gjort plads til det i spillets trial mode, hvor der til hver figur er en lang række af opgaver, hvor man blandt andet lærer at linke moves sammen og på den måde få gang i et mere flydende spil. Det starter ganske let ud, men det bliver hurtigt mere udfordrende og dermed mere frugtbart.

Har man allerede været godt i gang med Super Street Fighter IV på de stationære konsoller skal man ikke forvente for meget nyt i gameplayet. Der bydes på 35 figurer og solid underholdning. Den umiddelbare tilføjelse af 3D er et velkommen og lækkert syn, men kan sagtens undværes.

Har du derimod altid haft svært ved at udføre de vilde combos, er der hjælp at hente i tilføjelsen af hjælpeknapperne i touch skærmen, som gør at alle kan være med og give god modstand. Alt i alt føles Street Fighters indtog på Nintendo 3DS som en lækker tilføjelse, og noget jeg vil anbefale alle kampspilfans og især nybegyndere at prøve.