Super Monkey Ball 2

"Jeg har en ide, den omhandler aber, bananer, bolde og så har jeg for øvrigt ladet mig inspirere af klassiske titler som Marble Madness og Gyrus!". Nogenlunde sådan kunne man forstille sig Toshihiro Nagoshi’s salgstale måtte have lydt da han i sin tid præsenterede ideen bag Super Monkey Ball, og hvordan han fik Sega til at sige god for ideen, lades nok bedst være et spørgsmål der for evigt vil forblive ubesvaret. Ikke desto mindre er det dog nu blevet tid til Super Monkey Ball 2 (SMB2) der bygger videre på det første spils forcer: bonusspillene og den kaotiske multiplayer, men som desværre også har mange af de samme mangler som det første spil. Tilbage er et fremragende multiplayerspil, der præcist som det første, mister meget af sin charme hvis man ikke har adskillige venner at spille det med.

I SMB2 har man valget mellem fire forskellige aber, der hver især befinder sig i en lukket, gennemsigtig kugle. Det er nu op til spilleren at manøvrere denne kugle rundt på forskellige snørklede, om lumske baner ved at tippe banen i forskellige retninger. Tyngdekraften sørger derefter for resten, og med lidt held skulle kuglen gerne kunne rulle frem til det mål der afslutter hver bane. Banerne er dog også udstyret med en masse udspekuleret placerede bananer, som erfarende spillere kan vælge at indsamle for ekstra point, som så igen kan bruges til at åbne op for forskellige bonusspil. Ideen er utroligt enkel, og gør spillet lettilgængeligt for alle.

På trods af en forbedret single-player i SMB2, er det dog, helt ligesom i det første spil, multi-playeren, og de bonusspil denne består af, der er SMB2’s virkelige trækplaster. Allerede fra starten er der adskillige bonusspil at vælge mellem, og har man nok joypads og venner, byder disse på adskillige timers morskab. Til fælles for alle bonusspillene er at de består af en variation af singleplayer-delen, kombineret med en anden sport, og alle er så lettilgængelige at enhver skulle kunne være med. Monkey Boxing, Monkey Racing og Monkey Golf er kun nogle af mulighederne der bliver budt på fra starten, og disse kunne næsten alle være et spil for sig selv. Monkey Racing minder f.eks. om det fire player kaos der tit var at finde i Nintendo 64 versionen af Mario Kart, og kombineret med en masse powerups er her rig mulighed for at få afløb for dagens frustrationer.

Den tekniske side af SMB2 er velfungerende uden at være specielt imponerende. Grafikken består primært at lyse nuancer, samt de underlige former der udgør de mange baner. Banerne er alle opdelt i forskellige temaer, men disse er oftest kun for variationens skyld, og har ikke nogen egentlig indflydelse på selve banerne. Lyden udgøres af forskellige skrig og vin fra de rullende aber, samt en gang letfordøjelig, og temmelig ligegyldig baggrundsmusik. Gameplayet har tydeligt stået som det vigtigste under SMB2’s udvikling, og specielt multiplayer delen synes at have nydt godt af dette, men desværre tilsyneladende på bekostning af single-playeren, for her er der virkeligt ikke sket meget siden SMB1. Udover en masse nye baner, er det meget svært at finde forskelle, eller forbedringer i SMB2’s single-player, og alt opfindsomheden synes i stedet at være gået i den forberede multiplayer. Det er lidt synd at så stor en del af spillet ikke har modtaget noget mere opmærksomhed, for det er desværre ikke alle der råder over fire joypads.

Som single-player er SMB2 dog staig et udmærket puzzlespil, som specielt i de senere baner kræver stor tålmodighed fra spilleren. Udfordringer byder spillet på i hobevis, og specielt for spillere som vælger at gå efter indsamlingen af de mange bananer, er her et spil med adskillige timers underholdning. Der skal dog ikke ligges skjul på at spillets største attraktion for mange, vil blive bonusspillene og disses forunderlige evne til at skabe timevis af underholdning blandt en gruppe venner. Derfor kan man også snildt ligge en karakter oven i gameplay, holdbarhed og scoren, hvis man køber dette spil med den hensigt at spille det i multi-player. Med et mere afbalanceret gameplay og et par nye bonusspil er SMB2 et endnu bedre spil end det første, dog vil vi gerne se en mere innovativ single-player, i den næsten uundgåelige SMB3.