Det ser ikke ud af meget som udgangspunkt. En plat hovedperson og nogle enkle platformselementer. Men efter en tur med Super Meat Boy er jeg sikker på at jeg har oplevet et af årets bedste platformsspil. Selvom størstedelen af det går med at dø. Dø og bande.
Super Meat Boys hovedperson er en rød firkant, der tilsyneladende består af presset kød af tvivlsom kvalitet. Køddrengen skal efter bedste evne undgå de savklinger, sømmåtter og monstre som Team Meat har strøet over spillets 110 baner. Den onde Dr. Fetus har kidnappet Meat Boys kæreste Bandage Girl, og handlingen fylder omtrent lige så meget i spillet som en myres kontaktlinse gør i en flyhangar. Når man starter spillet kastes man direkte ud i platformeriet.
Meat Boy kan bøje sine hop dramatisk, og er desuden ferm til at holde i luften takket være sine vægspring. Ved at holde trigger-knappen inde og/eller ride på luftstrømme i banerne kan han desuden nå uanede højeder. Det gælder om at nå frem til Bandage Girl i slutningen af hver bane, som så på klassisk Donkey Kong-maner bliver kidnappet igen, og du kastes videre til næste udfordring. Tempoet er herligt, og der er ingen slinger i valsen.
Første verden er ingen sag for garvede platformsspillere, men allerede i anden verden begynder dit kill count på stakkels Meat Boy at stige med raketfart. Et enkelt fejltrin kan hurtigt gøre vores helt til kebab, og man må starte forfra. Det lyder frustrerende, og det er frustrerende, men på den der særlige måde som min selvpinende side sætter pris på. Tænk Bit.Trip Runner, tænk Mega Man. Og ja, initialerne SMB er også ret sigende...
Gladest bliver jeg når jeg sætter i et "umuligt" hop henover et helvedesgab, lander på en minimal platform, i panik hopper videre med en kvækkende lyd og formår at lande direkte oven på Bandage Girl, uden rigtig at fatte hvad der lige er sket. Det resulterer i en del skraldlatter, hvilket i kombination med de mange bandeord over nærmest umulige hop gør Super Meat Boy til en følelsesmæssig rutschebane. Når banen er gennemført kan jeg se alle mine mislykkede forsøg (og det ene, der lykkedes) i ét stort Meat Boy-mylder på skærmen, og jeg griner hver gang.
Der er rigeligt til at holde ens interesse fanget. Udover platformsbanerne skal man nogle gange flygte fra et enormt monster, der knuser dig hvis du ikke er hurtig nok. Platforme der forsvinder og bure som skal med nøgler dukker også op undervejs. Du kan gemme replays af dine flotteste runder og tjekke leaderboards for andre spilleres rekordtider. Til samlere er der også et plaster at finde på hver bane, som låser op for forskellige slags belønninger.
Intet slår et godt platformsspil, sådan er det bare. Prisen (800 Microsoft Point de føreste 30 dage efter udgivelsen) er desuden mildest talt overkommelig. Super Meat Boy er et soleklar nital, og jeg har ikke haft det så sjovt med at hoppe rundt siden Super MArio Galaxy 2. Du er et kødhoved hvis du går glip af dette spil.