Super Mario Party

Der er en styrke i de simple multiplayer-spil. De spil, der med minimalt gameplay formår at samle hele familien, uanset de enkelte medlemmers niveau med en kontroller i hånden. Overcooked forstår dette, Towerfall forstår dette og Super Mario Party forstår dette. Men hvor Overcooked og Towerfall tager sit simpel gameplay og tilføjer en masse ekstra i form af forskellige køkkener og pile der kan skyde gennem vægge, så går Super Mario Party i den modsatte retning. Her handler det ikke om at tage én ide, og skubbe den til sit kreative yderpunkt. Her handler det om at have mange simple ideer, men uden at tage dem spændende steder hen. Super Mario Party er kvantitet over kvalitet.

Til gengæld er kvantiteten stor. Da du starter spillet op, og løber rundt i den farverige menu, bliver du præsenteret for flere måde at nyde minispillene på. Der er robåden, hvor du - sammen med op til tre andre - kan padle ned af søen i fællesskab, og springe balloner på vejen. For hver ballon der bliver sprunget, skal hele gruppen ind i et minispil, og jo bedre I klarer det, jo mere tid bliver der lagt til jeres score. Hele denne game-mode handler om samarbejde. Når I roer ned af åen, skal I samarbejde om at ro ordenligt, så I kan få navigeret uden om klipperne og ind i ballonerne. Heldigvis er roningen - ligesom alle andre aspekter af spillet - simpel; med din joy-con i hånden laver du bare ro-bevægelsen (eller ryster den lidt, hvilket jeg endte med at gøre), og så roer din karakter ellers derudaf.

Og de joy-cons bliver da også svinget rundt i diverse retninger. Skal du løfte et net, skal du hive kontrolleren til dig, andre gange skal du lave en frisbee-bevægelse for at kaste en boomerang i spillet og helt andre gang skal du holde den i ro. Der er aldrig rigtig en dybde i spillene, men det handler i mindre grad om at mestre de enkelte minispil, og i højere grad om at nyde variationen. Tag eksemplet med fiskenettet man skal hive til sig. Udfordringen kommer ikke i at lave bevægelsen - den tror jeg vi alle kan efterligne. Den kommer i stedet i at alle skal foretage bevægelsen samtidig. Det er en ekstra lille snude, der understreger festen i titlen, og det er egentlig her hvor spillet skinner klarest.

For det er en fest. Uanset om festen så bliver afholdt med vennerne, hvor I lige skal bruge en aktivitet til opvarmningen, eller den bliver holdt med de helt små i familien, så er der rige muligheder for et par grin på vejen. Det er bare heller ikke et spil, man ofte vil vende tilbage til. De fleste minigames er sjove de første to-tre gange du prøver dem, men de mister hurtigt deres nyhedsværdig, hvilket netop er problemet ved at satse på kvantitet. Udvalget føles stort de første par gange man spiller, men langsomt dukker de samme discipliner op, og langsomt falder interessen for spillet. Super Mario Party ender derfor ikke som en fest man afholder mange gange, men dem der er med til åbningen, kan få nogle mindeværdige oplevelser.

Der bliver ikke lagt skjul på, at dette er et multiplayer-spil. Det er også så kedeligt at skulle feste alene. Derfor er det ikke engang muligt at spille i handheld-mode, da man er nødsaget til at tage de to joy-cons op og dele dem ud så man kan komme i gang. For fire personer er spillet på sit stærkeste, men to/tre spillere kan også få en god aften. Det var lidt irriterende hele tiden at skulle se computeren gennemføre sin tur, i stedet for bare at kunne spole igennem den eller helt springe den over. De gennemfører deres tur relativt hurtigt, men det dræbte hurtigt momentum i spillet, når man hver gang også skulle se NPC'er løbe rundt på spillebordet.

Super Mario vil virkelig gerne holde fest, men det lykkedes kun til dels. Langtidsholdbarheden er kort i det nyeste Switch-spil, men de bedste fester er vel også dem, hvor man sætter pris på hvor sjovt man havde det første gang, uden at forsøge at gengælde successen. Morskaben kommer i den store variation af minigames, men når legene først begynder at blive velkendte, så står man tilbage med en ret overfladisk fest. Alle kan have det sjovt til Super Mario Party, men det er de færreste der gider blive hængene.