Der har længe været stor interesse for Super Mario Odyssey, og det viser købslisten på Amazon tydeligt. Her står spillet som det næstbedst sælgende spil for hele 2017 på Amazon, hvor Mario Kart 8 Deluxe ligger på en førsteplads, mens The Legend of Zelda: Breath of the Wild holder en solid tredjeplads.
Spillet modtages også godt på Metacritic af både anmeldere og spillere, hvor der udelukkende er givet positive anmeldelser af spillet. I skrivende stund har 67 anmeldere givet spillet et gennemsnit på 97 i score, mens brugerne ligeledes kun har smidt positive anmeldelser, der tilsammen lander på 8.8.