Nogle af jer pointerede det allerede i går eftermiddags, så vi er lidt sent på den her. Ikke desto mindre fortjener det lige sin egen nyhed. I går løftede Nintendo, efter megen spekulation, endelig sløret for Super Mario 3D All-Stars, en jubilæumsfejring af Mario der samler Super Mario 64, Super Mario Sunshine og Super Mario Galaxy i én pakke til Nintendo Switch.
Men noget tyder på at planerne for denne samling er rimelig tidsbegrænsede. Nintendo har, ifølge VGC, slået fast at salget af samlingen i sig selv af en tidsbegrænset affære.
"The packaged version software is a limited-time only production, and the digital version will be a limited-time only release until the end of March 2021," siger Nintendo.
Som flere af jer allerede har sagt, så betyder dette nok ikke at Nintendo direkte vil gøre spillene utilgængelige efter denne dato, men snarere sælge dem individuelt, og muligvis til en større pris.
Du kan se den originale trailer fra spillene herunder.