Sudeki

Efter hvad der nu ligner to års spændt ventetid ser det nu endelig ud til at Sudekis sidste løse tråde er ved at blive klippet af. Et fabelagtigt farvesprudlende eventyr, der fusionerer østens anime med den vestlige tegnestil, skal til at stævne ud. Bag roret står Climax forankret under kyndig overvågning fra Microsoft, der har taget sig af kortaflæsningen og har udstykket galejens havn. I dette selskab åbnes der nye kapitler i Xbox’ens historie, og vi får lidt flere RPG-klingende strenge at spille på. Climax har efterhånden pløjet en noget broget skare af spil i sit udviklingsspor: Rally Fusion, The Italian Job og MotoGP er blandt titlerne, som ikke umiddelbart har noget med RPG at gøre. Alligevel ser det ud til at de er på vej flot i mål. Sudeki er på mange områder en meget tiltalende titel, som spiller sine kort rigtigt, og skaber en indbydende, overbevisende episk verden.

Der bliver spillet på den klassiske monokrome eventyrverden, hvor der duelleres mellem lyset og mørket. Her repræsenteret mellem en god gud, som i ensomhed avler en bror i sit skyggebillede. Det må gå galt - og gør det. Snart bliver verden revet fra hinanden, og kun indblanding fra en gruppe helte redder universet fra endeligt at falde i evigt mørke. Nu, mange år senere, begynder mørkets skabninger atter at presse på grænserne. Noget er undervejs, og nye helte må træde frem og forsvare Sudeki. Med den atletiske Tal som vores første bekendtskab sættes historien langsomt i gang, og vi hiver snart trioen stærke Buki, opfindsomme Elco og smukke Ailish ind i vognen. Med forskellige konstellationer af vores helte får man hurtigt de fantastiske fire ind under neglene, og så tager begivenhederne for alvor fart.

Sudeki byder på et semilineært forløb, hvor man aldrig rigtig får lov til at udforske. I stedet holdes gameplayet friskt med en lang række subplots, som sørger for at bryde frempassagen med fristelser i hjørnerne. Handlingen er bundet op på spillets fire ho-vedpersoner, der med deres unikke egenskaber skaber en homogen enhed. Én kan gennemskue magi, en anden kan fjerne forhindringer og en tredje kan nå høje fremspring. Netop dette spil mellem de forskellige figurer giver Sudeki dets puzzle-element og sørger for afvekslingen. Kernen er dog lagt omkring kampsystemet, og her har Climax taget en modig beslutning. I stedet for at lade det hele være turbaseret foregår det realtime. Spillets introduktion er også bygget op, så man langsomt sænkes ind i systemet. Frem for at man får alle figurerne mellem hænderne i starten bliver de langsomt tilføjet truppen, og man lærer derved de enkelte personers styrker og svagheder at kende.

Et andet nyt tiltag er spillets vekslen mellem første- og tredjepersons-synsvinkel. Når man vælger en af truppens to nærkampsstærke figurer ser man tingene fra tredje person - mens det skifter til førsteperson, når man vælger en der kæmper bedst fra distancen. Efter en smule tilvænning fungerer dette system glimrende og det giver en væsentlig bedre indgang til kampene. Her bydes på en lind strøm af unikke egenskaber og sprudlende formularer, som langsomt støder til mens folkenes erfaring stiger. Når man vil aktivere de særlige egenskaber skifter begivenhederne til slowmotion, og man har nu lidt bedre tid til at sigte og aktivere. Dette giver et strategisk over-tag i kampene, og kan også sagtens benyttes til blot at trække vejret lidt. Det er dog aldrig muligt at stoppe tiden helt - og det, sammen med et hav af fjender, er med til at holde adrenalinen pumpende.

En af spillets største styrker er dets umiddelbare og bløde tilgængelighed, men i forsøget på at spore spillerne an, er Climax også kommet til at skabe begrænsninger. Verdenen er fyldt med usynlige barrierer og triggere, som skal aktiveres. Det er selvfølgelig nødvendigt til en vis grad, så man kan skabe et flow i begivenhederne, men her tager det næsten overhånd. Dette er med til at gøre incitamentet til at genspille eventyret noget mindre. Positivt, så er Sudeki virkeligt et flot spil. De mange forskellige hjørner af verdenen er fyldt med lækre detaljer. Overbevisende og varieret arkitektur støber fundamentet til illusionen - sprøde partikeleffekter og smukke lyseffekter færdiggør projektet.

Kampene er såvel hektiske som flotte og holdes oppe af en god AI hos de folk man ikke selv styrer. Det fuldendes så af en flot lydside, som varierer alt efter begivenhederne på skærmen. Negativt, så synker framehastigheden til tider, men det kommer aldrig i vejen for morskaben. Sudeki er et flot og fængende spil, som dog kan virke en kende for lineært.