Dansk
Gamereactor
hardware-tekster

Streacom BC1

Let, transportabel og værktøjsløs OpenAir testbænk, der er til at betale og som er nem at bruge.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Der er mange testbænke på markedet, men ingen har tænkt brugervenlighed ind i designet på samme måde som Streacom. Deres BC1 er lavet som, ja, en sammenklappelig og foldbar konstruktion hvor man ikke engang behøver værktøj, og hvor alt det nødvendige er inkluderet.

HQ

BC1 er et samarbejde imellem Streacom , Overlocking -TV og HWBot, der har forsøgt at lave hvad de tre tilsammen mener er det ultimative arbejdsværktøj for entusiaster.

Den fås i flere smarte farver, men det testeksemplar som Gamereactor har fået fingrene i, er i en ny titaniumsvariant.Det er dog stadig et relativt billigt produkt til 1.140 kroner for normale udgave koster.

Hele rammen er lavet og udfræset i et stykke 8mm aluminium, med to ekstra stykker, der fungerer som fødder og som kan klappes op under selve bunden og ind i strukturen. Det er enormt solidt og kan holde til 25kg. Der er i øvrigt indbygget håndtag, så den er lidt nemmere at tage med sig.

Det hele er virkeligt lækkert lavet, og selvom testbænken i sagens natur ikke kan være fuldt symmetrisk i sit layout, så er det helt klart det æstetiske udtryk, man er gået efter. Og det er lykkedes.

Dette er en annonce:

Der er plads til både ekstra blæsere og radiatorer - 4x140mm eller 2x240mm radiatorer - og herudover to mekaniske drev. Der er gummi under fødderne for at undgå ridser og give større stabilitet, og alle skruer er inkluderet og integreret i selve den aluminiumsplade, der udgør basen. Når Alderlake er lidt mere stabilt, vil vi i øvrigt prøve at montere vores 420mm på den. Det garanterer producenten ikke for, men det burde kunne lade sig gøre.

Streacom BC1

Der er plads til alle ATX strømforsyninger, og reelt alle størrelser bundkort og grafikkort. Det er især praktisk for at fejlfinde på mini-ATX bundkort, og da der ikke er nogen begrænsning på højde og længde, kan man også nemt få afprøvet forskellige konfigurationer. Det anbefales dog, at man ikke bruger strømforsyninger over 10kg, men selvom at Gamereactor har et godt udvalg, så vejer selv vores kraftigste ikke i nærheden af dette.

Alt er lavet enkelt, funktionelt og pænt, og man kan undre sig over, at der ikke er flere kabinetter, der ligesom denne testbænk tilbyder håndskruer, men omvendt har dem der følger med BC1 næppe været billige. De er i øvrigt lavet i rustfrit stål, og ville i et Hitman-spil utvivlsomt kunne bruges til at slå ihjel med. Med en vægt på 1.82kg er den i øvrigt ganske nem at have med til onkel Ole, når man skal splitte det hele ad for at finde ud af, hvorfor hans computer endnu en gang ikke virker og brænder sammen når den spiller Minecraft.

Dette er en annonce:

En god lille detalje er i øvrigt, at der er god plads imellem basen og selve bundkortet, hvilket giver rigeligt rum til, at der kan komme godt med luft omkring komponenterne på bagsiden.

Jeg er ret vild med, hvordan alt er integreret ned i basen. En ting er benene, men også de stand-offs, der er til bundkortet, og ikke mindst standerne til radiatorer, er virkeligt velovervejede. Der er aldrig rod, men bare rene linjer hele vejen igennem, og man er ikke bange for at smide skruer og andet væk, da det har sin faste plads som en del af konstruktionen - hvilket igen er med til at støtte og afstive det hele.
Selvom det mest er tænkt til folk, der tester meget, så er det grundet det overskuelige design også noget for hjemmebrugeren, der ofte feljsøger, eller dem, der bor i et støvfrit miljø og bare gerne vil blære sig.

Til vores brug er den ret genial til både at fremvise komponenter fremadrettet, men særligt også til at afprøve konfigurationer og fejlsøge, hvilket vi gør en del, og den er med sin meget kompakte form nem at slæbe rundt på. Det burde være standard hos alle, der roder med PC jævnligt.

Streacom BC1
09 Gamereactor Danmark
9 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

0
Streacom BC1

Streacom BC1

HARDWARE-TEKST. Skrevet af Kim Olsen

Let, transportabel og værktøjsløs OpenAir testbænk, der er til at betale og som er nem at bruge.



Indlæser mere indhold