Den står på overblik (og hånden på hjertet genbrug - men hey: Vi skal også holde en smule fri) i dagens søndagsspecial, når vi gennemgår alle Årets Spil-kategorierne. Til gengæld trækker vi en yderst lækker præmie blandt kommentarerne i løbet af dagen.
Skydespillet Wolfenstein: The New Order fik ikke en plads på årets spillister, og det er vi faktisk flere på redaktionen, der er en smule kede af. Men ligesom I ikke altid er enige i vores anmeldelser eller vurderinger er redaktionen heller ikke en hive-mind med ens preferencer.
Vi kører derfor en konkurrence, hvor vi vil bede dig om at liste dine tre bedste spil i hver kategori og begrunde dem i kommentarfeltet under hver eneste af søndags-nyhederne. Vi trækker så en vinder, der får den lækre Panzerhound Edition af spillet.
Du skal ikke erklære dig enig eller uenig med os, men bare komme med dine bud. Det er nok at deltage i tre af kategorierne, men tallet står fast: Du skal begrænse dig til tre spil i hver kategori du kommenterer på. Ikke færre, ikke flere.
Så skriv med og lad os høre jeres kommentarer undervejs i dagens søndagsspecial.