Stolen

Stealth-spil er egentligt et lidt sjovt fænomen. I en kultur hvor ting tilsyneladende skal gå åndeløst hurtigt, føles disse tilbagelænede snigere malplacerede. Når man samtidigt kombinerer det med maskiner der nærmest proportionalt kan klare både flottere og hurtigere grafik - ja, så virker det endnu mere obskurt. Tænker man lidt over det, så er det dog netop maskinernes kraft som har affødt denne undergenre. Grafikken er nu så flot at den tåler nærsyn. De tekniske effekter så overlegne, at man kan udnytte lyseffekter, forskellige optiske hjælpemidler og lækre bevægelser. Splinter Cell var et åbenlyst eksempel på dette. Atmosfæren var så tyk at man skulle skære sig igennem. Spiloplevelsen er så dejligt anderledes fra de lavpandede actiontitler - et herligt afbræk i en ellers monoton spilstrøm. Succes avler kopier, og stealth er blevet et modebegreb. Flere titler har med varierende succes fået det indopereret, og nu byder endnu en deltager sig til.

Baggrundshistorien for Stolen er både tåbelig og ligegyldig. Det eneste jeg gider at nævne er, at man styrer en kvindelig tyv ved navn Anya Romanov. Hun er en akrobatisk sag, der igennem fire baner skal stjæle visse specificerede genstande, samt alt hvad hun ellers kan få sine ivrige fingre i. Nu ledes vi ellers igennem en række mørke bygninger, sporadisk oplyst af diverse lyskilder, hvor vagter går deres vanlige ture. Udviklerne fra Blue 52 har selv haft fingrene dybt i andres lommer, og stjæler lystigt fra en lang række titler. Det bemærkelsesværdige er, at man med al den inspiration kan ende op med en så død titel. Man føler hurtigt monotoniens stærke fingre der presses omkring halsen på en, imens man falder ned i et gråt, dunkelt univers.

Princippet er simpelt; hver bane byder på genstande som udgør hovedmålet. Vejen frem mod målet er dog blokeret af en række vagter, samt forskellige andre forhindringer. Det giver mulighed for at snige sig vej frem, kæmpe lidt, løse forskellige minispil og udføre akrobatik a la Prince of Persia. Det lyder jo alt sammen glimrende på papir, men er desværre hæmmet af en absurd hjerteløs udførelse. Lad os starte med spillets kerne: Snigeriet. Banerne er spækket med kunstige skygger, der er behjælpeligt og strategisk placeret. Det i sig selv giver en retningspil i de strengt lineære miljøer. Som om man ikke havde hint nok ud fra dette, så er døre skiftevis blokerede og åbne alt efter hvornår i missionen man møder dem - den klassiske og absurde måde at holde folk på sporet. Endelig så har vagterne AI niveauet lige under en våd svamp. Så længe man er i "skyggen" er man usynlig - selv om der står en vagt en meters penge væk glor direkte på én. De reagerer heller ikke på at man fjerner lyskilder. Det til trods for at man blæser en pære ud direkte over hovedet på dem. Det føles så tamt og kunstigt at det er til at skrige over.

Dette spædes så op med århundredets dårligste kampsystem. Man kan kun benytte en knap, hvilket nærmest giver indtrykket af slap-stick imens man skiftevis giver hinanden en ørefigen. For at føje spot til skade kan man ikke dræbe modstanderne eller på anden måde sætte dem ud af spillet. I stedet ligger de et øjeblik bevidstløse inden de atter rejser sig op. Så er der jo ikke anden vej end at give tåben røvfuld endnu en gang. I et spil af denne kaliber spiller AIen en ekstrem vigtig rolle. Det er selvfølgelig en balancegang når man skal vægte mellem skarp AI og en vis form for mønster. Problemet er når det hele føles som en forhindringsbane befolket af (dårligt) præprogrammerede robotter.

Til spillets fordel tæller at de små minispil faktisk er ganske udmærket, samtidig med at det er ganske underholdende når man en sjælden gangs skyld får lov til at udfolde sig akrobatisk. Ikke at nogle af disse elementer er særligt vel udførte, men de står stadig i skarp kontrast til resten af spillet. Det gælder også den tekniske kant, hvor det er tydeligt at udviklerne slet ikke mestrer maskinen. Grafikken er grå, udetaljeret og ekstrem ensformig. Dertil hæmmes det af en slem gang aliasing - Lego burde lægge sag an! Endelig så er der loadetider på de mest underlige tidspunkter. Det føles som en ubehjælpelig gang makværk. Det er umuligt at anbefale Stolen. Alle elementer er dårlige kopier af bedre originaler, samtidig med at det er dårligt strikket sammen.