Der har længe været snak om det, men nu er det officielt; Stellar Blade kommer til PC.
I en lidt ufokuseret annoncering, der var pakket ind i en annoncering af Goddess of Victory: Nikke crossover udvidelsen til Stellar Blade, kom det frem at spillet nu også lander til PC via Steam til juni. Der blev ikke givet nogen præcis udgivelsesdato.
Goddess of Victory: Nikke er et rollespil til iOS, Android og PC, som også er udviklet af koreanske Shift Up, og indhold fra det spil kommer altså nu til Stellar Blade. Udvidelsen kommer til både PlayStation 5 og PC-udgaven af Stellar Blade.
Stellar Blade udkom til PlayStation 5 i april sidste år og vi var ganske glade for det i vores anmeldelse, som du kan læse her.
Nedenfor kan de se den første trailer til "Goddess of Victory: Nikke" DLC'en.