Jeg er en af dem der godt kan lide Starfield. Nej, noget mesterværk synes jeg så sandelig ikke det er, og nogen gigantisk teknologisk eller kunstnerisk bedrift er det heller ikke. Men som regel opstår der, særligt online, et skred mellem indfriet forventning og decideret analytisk, afvejet kritik, og bare fordi Starfield ikke kan give en given spillere samme følelse som The Elder Scrolls V: Skyrim eller Fallout 3, så er det ikke det samme som at det er et dårligt spil.
Samtidig er det umuligt at underkende et åbenlyst behov fra selv de mest loyale Todd-fans om. Alle ønsker at Bethesda kigger mere grundigt på deres grundlæggende systemer, og opdaterer, innoverer og finder på en anden måde at servere deres formular på. Om det sker med det kommende The Elder Scrolls VI er svært at sige, men én ting kan vi nu slå fast med space-grade syvtommersøm; Shattered Space er altså "bare" mere Starfield.
Det betyder at hvis grundspillet ikke sagde dig noget, så vil denne udvidelse gøre absolut intet for at overbevise om at det skal forholde sig på en anden måde. Bethesda anbefaler at du takler indholdet efter level 35, altså spillere der enten næsten eller helt har besejret de såkaldte Settled Systems' hundredevis af timers indhold, og alt ved Shattered Space oser af at Bethesda ønsker at tale mere direkte til dem der i forvejen elsker deres meget specifikke måde at strukturere en singleplayer RPG-oplevelse - og det er naturligvis på godt og ondt.
Den egentlige rejse fra du opdager en tilsyneladende forladt rumstation, der tilhører et House Va'ruun-forskningshold, og hvor en enigmatisk hændelse har sat en stopper for en række mystiske eksperimenter til du lander på fraktionens hjemplanet Va''ruun'kai er slet ikke så ringe endda. Der er interne stridigheder, uforklarlige hændelser og masser af afgørende valg at træffe, og House Va'ruun er uden tvivl blandt de mere interessante størrelser i dette univers. Starfield: Shattered Space fyrer på de cylindre der fik spillet fra affyringsrampen til at starte med, og er du med på at dette er et genkendeligt gensyn med mekanikker, progression og dialog, så er det også et behageligt et af slagsen.
Va'ruun'kai er desuden en langt mere sammenhængende end andre lokationer i Starfields univers, eftersom denne ene planet udgør hele Shattered Space. Det betyder ikke at planetens overflade er mættet med dybdegående indhold som i eksempelvis Skyrim, hvor hver en tomme føles håndlavet. Nej, Va'ruun'kai har ingen autogenererede elementer, og er designet af Bethesda Game Studios, naturligvis, men Starfield har altid forfordelt bredde og dybde, og det kommer stadig til udtryk her, særligt i visse sidemissioner hvor du stadig agerer postmand, simpel bøddel eller en blanding af de to, hvor det føles som om du spiller et MMORPG fra 15 år siden - eller bare World of Warcraft den dag i dag (zoink!).
Men det er alt sammen tilforladeligt, fra de ret solide enkeltstående hovedmissioner, der uddyber House Va'runn, berør en mystisk eksplosion der har gjort dele af Va'ruun'kais overflade ubeboelig samt hvad "The Great Serpent" egentlig er for en størrelse, til det gameplay du enten hader at elske, eller elsker at hade.
Spørger du mig, så er Shattered Spaces største problem, hvor afgrænset det hele er. Der er ingen strukturer, mekanikker eller systemer du kan tage med dig fra Shattered Space og ud i det her uendelige univers, hvor et utal af andre eventyr venter. Det kunne have været beboelige og tilpasselige rumstationer, det kunne have været nye companions med deres egne dybde quest lines, det kunne have været nye håndlavede dungeons på andre planeter end Va'ruun'kai - mulighederne er så mange, ja nærmest uendelige fordi Starfield er så enormt. I stedet endte jeg bare med at ønske mig mere end det jeg fik, netop fordi Starfield ikke som sådan mangler indhold, men det mangler ekstra systemer der gør oplevelsen af det indhold mere indlevelsesrig, gnidningsfri og dynamisk. Shattered Space giver dig i princippet bare denne enkeltstående fortælling i en lille afkrog af universet. Det kan ses som et friskt pust for nogle, men for Starfield der synes det for begrænset, og ikke i spillets ånd. Mange mener at kampe i rummet er et aspekt, hvor spillet for alvor har brug for en overhaling - Bethesda svarer igen ved ikke at tilføje noget overhovedet til rumskibe eller kampene i dem. Du er bænket hele udvidelsen. Og det siger lidt det hele.
Starfield har fået meningsfulde opdateringer siden lanceringen sidste år, selvom at den 60fps-indstilling der er på Xbox Series X kører i den frame-rate omkring 25% af tiden. Og det er betryggende at Bethesda har store planer for den langvarige støtte af spillet. Men det her synes mere som en slags fodnote end en transformativ tilføjelse, og det sætter sig bare på rygraden ret hurtigt når man spiller. Det er ikke det samme som at udvidelsen direkte undervældende, og hvis du bare gerne vil have mere Starfield, så er det præcis det du får.