Starcraft II: Wings of Liberty

Det føles næsten som en evighed siden jeg første gang besøgte Mar Sara. Dengang var det i støvlerne på James Raynor, der som vanæret marskal gjorde sit for at beskytte hjemplaneten mod en korrupt regering og en invaderende alien-race kaldet Zerg. Meget er sket siden da. Nationer er blevet nedlagt, helte har forrådt hinanden og kæmpehjerner er blevet sprunget i luften.

Starcraft II byder på en tredelt rejse med skiftende fokus på de tre racers historier og gøremål. Den første, som vi har med at gøre her, sætter atter fokus på Jim Raynor og det mangfoldige trekantsdrama mellem ham, Zerg-leder Sarah Kerrigan og den korrupte Terran-kejser Arcturus Mengsk. Som kaptajn på Hyperion leder Raynor nu en rebelsk gruppe, der søger at få fjernet Mengsk fra magten.

Raynors saga strækker sig over i alt 26 missioner, der alle på magisk vis formår at virke unikke i forhold til hinanden. Spillet synes at balancere mellem traditionelle slagkampe, til de mere hjernevridende scenarier, hvor man pludselig må omlægge tidligere brugte strategier til fordel for nye for at komme bedst muligt gennem missionerne.

Den lineære tilgang til missionernes rækkefølge er blevet droppet til fordel for en mere fri oplevelse. Hvor man i det originale Starcraft blev guidet direkte videre til de næste missioner, så er det her muligt at begive sig ud og udforske sit Hyperion-skibs mange facetter, før man går videre til næste scenarie. De nye aspekter i spillet findes i form af, at man mellem missionerne kan besøge skibets fire hovedrum; laboratoriet, våbenkammeret, kantinen og kommandobroen, der hver især tilbyder forskellige, og vigtigst af alt, permanente opgraderinger til både bygninger og enheder.

Våbenkammeret tilbyder opgraderinger i form af øget ildkraft, ekstra liv og nye evner til kampenheder, mens man i laboratoriet vil kunne tage nytte af Zerg og Protoss-racernes egne teknologier og påmontere dem ens egne bygninger.

Kantinen indeholder noget så eksotisk som en arkademaskine, hvor det rent faktisk er muligt at spille minispillet Lost Viking, der er bygget som et klassisk shoot ém up med et Starcraft-tema påklistret. Det fungerer helt utroligt godt, og fungerer som et godt afbræk fra historien.

Man vil ofte have en række missioner at vælge mellem, hvor hver enkelt opgave for det meste har en belønning, i form af adgang til en ny enhed, og man vil på den måde kunne prioritere hvilken belønning man helst ser at modtage først. Man vil fra tid til anden skulle træffe et par moralske beslutninger, der fører små ændringer i både historie og hvilke belønninger man modtager for den givne mission. Man mærker desværre ikke nogle videre konsekvenser ved det, men det giver et godt incitament for at afprøve nogle af banerne igen på et senere tidspunkt.

Banerne er gode og ekstremt varierede. Det er utroligt tilfredsstillende, at man det ene øjeblik kan gå fra at lede efter værdifulde skatte i Protoss-territorie til pludselig at skulle infiltrere en række baser kun ved hjælp af én enkelt Ghostenhed. I et forsøg på at holde anmeldelsen så spoilerfri som mulig, vil jeg ikke afsløre nogle konkrete eksempler på de bedste missioner, men i stedet garantere en ekstrem veludført kampagnedel.

Missionerne akkompagneres af en lang række film og dialoger, der alle på hver deres måde formår at danne rammen om en helt sublim oplevelse, der virker helt utroligt medrivende og bidrager til det afhængighedsdannende miljø, der er at finde i spillet. Stemmeskuespillet er i top, og særligt Robert Clotworthys stemme som Raynor formår at skinne igennem.

Man mærker først for alvor hvor smukt Starcraft II gør sig, når man har fået lov at affyre sin første atombombe. Detaljegraden i både eksplosioner og banedesign er så forrygende gennemtænkt og bearbejdet, at jeg ofte måtte tage mig selv i at se bort fra en base under angreb, blot for at holde regelmæssige sightseeings i banerne.

En af de måske største nyheder ved Starcraft II er relanceringen af Blizzards onlinetjeneste Battle.Net. Tjenesten har altid været kendt for at være både brugervenligt og helt eksemplarisk, når det kommer til funktionalitet, men med denne nye opdateringen er alt både lettere og bedre integreret i spillet end nogensinde før.

Hvad enten man vil begive sig ud på eventyr i kampagnedelen, eller man vil prøve kræfter med multiplayer, så foregår det alt sammen via Battle.Net, der let og elegant holder styr på både achievements og community.

Starcraft har i godt et årti domineret store dele af Esporten, grundet den kontinuerlige finpudsning af spillets sværhedsgrad og balance fra Blizzards side. Tolv års ventetid har tydeligt fungeret for Starcraft II, for der er ganske enkelt aldrig set et mere velfungerende matchmaking system. Jeg husker tydeligt hvordan der i betatesten af spillet var få problemer med at finde ligeværdige modstandere, og jeg skal gerne indrømme at sårene aldrig rigtigt er helede efter de mange bøllebank. Når det så er sagt, så lader systemet til at være finpudset gevaldigt, i forhold til betaversionen, hvor jeg nu altid synes at møde spillere på mit eget niveau.

Allerede nu forefindes der en kæmpe stak brugergenererede baner, hvor man i bedste Warcraft III stil kan prøve kræfter med forskellige spilmodus, der afviger fra det traditionelle gameplay. Det er tydeligt at fanskaren allerede har taget dette spil til sig, og derfor kan man kun prise Blizzard for at have gjort banedesigneren til så åben en platform den nu og engang er.

Man kan nemt blive fristet til at beskylde Blizzard for at tage for få chancer med dette spil. Jeg vælger i stedet at hylde dem for at turde holde liv i et så enkelt og lettilgængeligt system, som vi først oplevede det i 1998. Vi ser efterhånden en lang række RTS-serier gå nye veje, ved blandt andet at ekskludere det traditionelle ressourcesystem, og erstatte det med en kedelig og automatiseret økonomi. Det er derfor forfriskende og skønt at opleve et spilfirma der tør erkende at nogle ting ikke bør ændres, når de fungerer så godt som de gør.

Om det skal være den ekstremt veludførte kampagnedel, det flotte lydspor og stemmeskuespil, det brede multiplayeraspekt eller arkadespillet 'Lost Viking' der inspirerer til et køb af dette spil vil jeg lade være op til den enkelte, men jeg vil derimod råde alle med hang til et godt strategispil til at prøve dette helt sublime spil.

Vi har allerede dækket beta-udgaven grundigt lige her. Og naturligvis er et spil som Starcraft II ikke i sin endelige form - selv ved lanceringen. Michael vil derfor løbende fortælle mere om oplevelsen i blogform. Glæd jer.