
Mange vælger aldrig at søge konkurrence online i deres spil, fordi de har hørt skrækhistorier om sværhedsgraden og den "trolling" der som oftest følger med - problemer som Starcraft II: Wings of Liberty i særdeleshed også har stået over for.
Den slags problemer vil Blizzard dog komme til livs, og derfor har de fyldt på med nye træningsmissioner i multiplayeren i det kommende Starcraft II: Heart of the Swarm, hvor man får de mange detaljer forklaret og vist.
Yderligere får man mulighed for at tage sig en (unranked) kamp mod AI'en når træningsmissionerne er gennemførte, og med lidt held skulle man derfor være bedre rustet til efterfølgende at vove sig online.