Dansk
Gamereactor
nyheder
Star Wars: Knights of the Old Republic Remake

Star Wars: Knights of the Old Republic-Remakes skæbne indhyllet i mystik

Embracer nægter fortsat at afklare, hvad status er på det længe ventede remake

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Star Wars: Knights of the Old Republic-remake (SWKOR:R) blev offentliggjort til Playstation Showcase tilbage i 2021, men siden da har informationerne om spillet være yderst sparsomme. Det er under udvikling til PS5 og PC, andet ved vi ikke.

Til gengæld har rygtemøllen gjort mange omdrejninger, og det har vagt bekymring snarere end begejstring for Aspyr Medias projekt. Særligt bekymrende er rygtet, at udviklingen af spillet som følge af en (tilsyneladende ikke særligt overbevisende) demopræsentation blev sat på pause på ubestemt tid.

Nu er der umiddelbart atter grund til bekymring. På et forretningsmøde hos Aspyr Medias forældrefirma, Embracher Group, blev den administrerende direktør, Lars Ringefors, spurgt ind til SWKOR:R og kvitterede med et måske meget sigende ikke-svar: "I notice that anything I say to this becomes a headline, so that is my only comment."

Med andre ord: vi er fortsat ikke blevet klogere på remakets skæbne, og folkene involveret i projektet nægter fortsat at afklare, hvad status på udviklingen er. Indtil videre må vi altså væbne os med tålmodighed og håbe på det bedste.

Star Wars: Knights of the Old Republic Remake

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold