Dansk
Gamereactor
nyheder
Star Wars Jedi: Survivor

Star Wars Jedi: Survivor opdatering håber at forbedre performance

Kan vi endelig spille med mere stabile 60 FPS og færre fejl?

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Selvom mange var glade for at høre, at Star Wars Jedi: Survivor kommer til PS4 og Xbox One, så var der andre, der luftede deres frustrationer over spillets tilstand på PC, PS5 og Xbox Series-konsollerne. Betød det, at vi bare måtte leve med de versioners fejl og mangler? På daværende tidspunkt svarede Respawn nej, og nu er det tid til at se, om de har holdt deres løfte.

Udvikleren har nemlig frigivet en opdatering til Star Wars Jedi: Survivor, og det er et godt tegn, at udvikleren fremhæver, at opdateringen vil forbedre spillets performance mode betragteligt. Respawn har åbenbart fuldstændigt omarbejdet spillets 60 FPS performance mode ved at deaktivere ray-tracing og forbedre GPU- og CPU-brug.

Det betyder skam ikke, at dem, der foretrækker quality mode, ikke får noget ud af opdateringen. Det fremgår nemlig også, at opdateringen vil føre til meget mere stabile 30 FPS i quality mode, endda på trods af at nye grafiske opgraderinger introduceres.

Apropos frame rate, så understøtter PS5-versionen nu VRR (variable refresh rate), og PC-versionen har modtaget samtlige forbedringer (såsom DLSS-support). Alt dette oven i fejlrettelser og småjusteringer, som du kan læse en smule mere om her.

Star Wars Jedi: Survivor

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold