Lucas Arts har tidligere lavet en Magic CD-Rom, som gik bag om de første tre film og samtidig lagde op til premieren på Star Wars Special Edition, og nu næsten to år senere nærmer vi os så småt premieren på den første af filmene Star Wars Episode I The Phantom Menace, som kommer til USA i foråret 1999 og vil rammer de danske biografer engang i efteråret samme år. Derfor har Lucas Arts nu lavet en Magic CD-Rom mere kaldet Star Wars Behind The Magic, som går bag Special Edition trilogien, hvor alle informationer om simpelthen alt i Star Wars kan findes selvfølgelig også om den kommende film.
Behind The Magic starter med en introfilm, hvor man bliver kastet ind i Star Wars trilogien og præsenteret for special edition udgaven. Herefter kommer en flot menu frem, hvor en trailer kører med klip fra filmene ude i højre side af skærmen. Man kan så klike sig ind på de emner man har lyst til at få information om.
Kun for fans
Lad mig sige det på denne måde, vil man vide noget skal man LÆSE, for der er uhæmmet meget tekst over alt og om alt, har man tilgengæld tålmodigheden skal man nok finde frem til det man vil vide, men man bliver generelt en smule forvirret når man drøner rundt i menuerne, for den ene undermenu underbygger den næste osv. osv. osv. osv. osv. og man føler bare, at denne evige strøm af info ikke får ende.
Stil
Når Lucas Arts folder sig ud bliver det stort set altid gjort med stil og det gælder selvfølgelig også Star Wars Behind The Magic, hvor menuerne, underlægningsmusikken og det grafiske er sat mesterligt flot sammen og præsenterer Star Wars filmene, som de fortjener det.