Nu har Star Trek-fans mulighed for at træde ind i online rollespillet Star Trek Online på Playstation 4 og Xbox One. Spillet udkom helt tilbage i 2010 på PC, og har nu fundet vej til konsollerne.
I free-to-play-spillet skaber spilleren sin egen karakter, der kommer til at tage kommandoen over sit eget rumskib. Det vil være muligt at vælge faktionerne Federation, Klingon samt Romulan og deres tilhørende teknologi vil selvfølgeligt følge ens valg.
Er du interesseret i at vide mere om Star Trek Online, har vi en anmeldelse fra 2010 der gav spillet karakteren 6 ud af 10. Det skal dog siges, at spillet har fået mange udvidelser siden da, og har på de seks år udviklet sig.