Stacking

Du har sikkert set dem før. De russiske træ-dukker, også kaldet babushka, der gemmer på mindre udgaver af sig selv. Gammelt og for længst glemt legetøj er næppe hvad de fleste folk forbinder med et godt videospil. Heldigvis tænker folkene fra Double Fine hverken som du eller jeg, og har i stedet skabt Stacking, der oser af både charme og kreative puzzles.

Inspireret af 1920'erne og den dengang sprudlende mængde af stumfilm, fortælles her en historie om Charlie Blackmore, den yngste og mindste af Blackmore-dukkerne. Familien er i pengenød og må se sig tvunget til at arbejde gælden væk hos den lokale baron. Baronen viser sig at være en ordentlig slemmert, der i al hemmelighed har fanget alverdens børn og misbrugt dem til at udføre slavearbejde.

Som den mindste dukke i verden er det op til Charlie at redde familien. Eftersom Charlie er for lille til at gøre noget, må han ty til at hoppe i og overtage større dukkers evner, og heri ligger de magiske elementer i Stacking.

Hver dukke har nemlig hver sin unikke evne, hvad enten det er at bøvse, forføre andre eller råbe efter hjælp, for at nævne nogle få. Ved hjælp af disse værktøjer skal en række af opgaver løses. Et af spillets første missioner går ud på at tømme et forsamlingsrum for mennesker, og man får således fortalt, at der gemmer sig tre måder at tackle opgaven på. Hvordan skal det gøres? Ved at prutte ind i ventilationen, naturligvis.

Opgaverne bliver hurtigt mere komplekse, og løsningerne bliver både sjovere og sværere at regne ud, samtidig med at der kommer flere forskellige måder at klare missionerne på.

Designet sidder lige i skabet, og særligt miljøet og Double Fines kræs om detaljerne kan nemt få selv den mest hårdføre spiller til at trække på smilebåndet. Charlies omgivelser og færden ude i verden fortælles ud fra tekstbokse og mimik fra dukkerne omkring ham, men deres bevægelser og gøremål er alle så ekstreme og humoristiske, at man let bliver helt forgabt i dem.

Spillet kan skøjtes igennem på ganske få timer, hvis man har travlt og ikke går så meget op i missionerne. Det kan gøres endnu hurtigere, hvis man misbruger spillets hintsystem, der går fra at give sparesomme tips til direkte at forklare hvad der skal gøres, og hvilke dukker der skal bruges.

Der er et hav af ekstra godter i vente, særligt hvis du ønsker at samle alle dukker. Og det vil du. For samler man et helt sæt dukker, låses der op for en lille sjov videosekvens, samtidig med at der låses op for flere gøremål i form af Hijinks.

Hijinks er små ekstraopgaver, der gemmer sig i hver bane, og lokker spilleren til at afprøve de forskellige dukkers evner på en masse og sjove faconer. Det kan være noget så simpelt, som at finde fem mimere og stikke dem en skalle eller knuse glas udelukkende ved hjælp af sang. Det lyder ikke af meget, men der går nemt sport i at udføre alle kombinationer.

Der er ingen tvivl om, at Stacking er et glimrende spil, særligt for dem med samlergenet i sig. Man kan argumentere for, at der ikke er et særlig stort incitament for at genopleve spillet, når først alt er samlet, men til gengæld er eventyret om den lille Charlie Blackmore så charmerende og fortryllende, at folk med hang til puzzles og en unik lille designperle ikke må snyde sig selv for at lege med disse dukker.