Tim Schafer er for mange kendt som kongen af kreative adventure-spil. Sidst han charmerede var det med rollespillet Costume Quest, som gik ud på at samle Halloween-kostumer og adoptere deres kræfter. Nu er han tilbage med 30'er-eventyret Stacking, som giver os russiske Matryoshka-dukker i alskens former og faconer.
Double Fine fortæller historien om fejersønnen Charlie Blackmoore. Han havner i økonomisk uføre da hans far forsvinder, efter at være blevet lovet arbejde af en mistænkelig baron. Blackmore-familien står dermed uden fast indtægt, og kontakter baronen for at få flere arbejdsmuligheder.
Det lykkes for alle bortset fra lille Charlie, som snart opdager at alle de "job" som baronen tilbyder i virkeligheden er slavearbejde. Dermed begynder jagten på vore fortabte familiemedlemmer, og har Charlie en ikke så lille fordel: han kan hoppe ind i andre dukkekroppe og overtage deres kropsfunktioner.
Stacking kan oversættes til stabling på dansk, og det er netop det Schafers nyeste eventyrspil går ud på. Eftersom Charlie kan hoppe ind i andre figurer, kan han nemlig stable sig op eller ned i størrelse, og overtage færdigheder fra de forskellige dukker. Hver Matryoshka-dukke har en unik egenskab, som fremkalder forskellige reaktioner, dialoger og handlinger fra de andre dukker og objekterne omkring dem.
Hver gåde kan løses på fem måder, som sender dig på jagt efter flere dukkekroppe i håb om at finde nye udveje. Få din vej møder du bjørne, pelikaner og fristerinder, som på hver sin måde kan hjælpe dig med at løse en opgave. Du kan for eksempel tømme et rum ved at slå en prut eller råbe en ordre, og så snart man får færten af en ny løsning er det svært at slippe controlleren. Ren opdagelsesglæde, med andre ord.
Spillet byder på hele 100 dukker, så er du glad for opdagelsesgenren er Stacking nærmest det rene Mekka. Men hvis du foretrækker bare at holde dig til hovedhistorien er det heller ikke noget problem, da du selv bestemmer hvor mange gåder du vil løse. Du kan rejse hvorhen du vil til hver en tid via tog, og derfra bestemmer du selv hvilke gåder du vil løse.
Valgfriheden stopper ikke der. Hvis du vil, kan du samle matchende sæt med Matryoshka-dukker, der låser op for både videoer, dialoger og Hijinks. Sidstnævnte er forskellige mini-opgaver, der giver Charlie mulighed for at lave narrestreger. Lykkedes det at udføre dem, bliver du belønnet med tilbehør, der kan bruge stil at pynte dine dukker.
Stacking er, som forventet, en visuel godbid. Alt fra dialogskærme til banedesign er gennemgående charmerende, og viser et kreativitetsniveau udover det sædvanlige. De forskellige løsninger viser et svært velfungerende og dynamisk banedesign, som charmerer til stadighed.
Designet er dyppet i 30'er-æstetik, og trækker klare referencer til stumfilm i både dialog og udseende. Alle figurene er troværdige og standhaftige, og gør opdagelsesrejsen i Charlies univers til en fryd for både øje og sjæl.
Stacking vidner om en udvikler med et godt øje for detaljerigdom. Spillet pirrer nysgerrigheden, og lader udforskningselementet tale lige så højt som hovedhistorien. Vi er spændte på at se om dukkelegen er lige så sjov ved lanceringen, men hvis resten af spillet holder standarden er der ingen grund til ikke at glæde sig. Sjældent har det været federe at lege med dukker.