Dansk
Gamereactor
nyheder
Final Fantasy VII

Square-chef taler om FFVII-remake

Vil "udforske" muligheden

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Vi skrev i fredags om hvordan Final Fantasy XIII-instruktøren Motomu Toriyama gerne vil lave et remake af Final Fantasy VII. Det er langt fra første gang at et medlem af SquareEnix har luftet ideen om en moderne udgave af det klassiske spil, men nu er der kommet noget der i Final Fantasy VII-sammenhæng nærmest er konkret.

Yoichi Wada, CEO for SquareEnix, har sagt - med rigtige ord - at firmaet skal kigge på muligheden. Til et Final Fantasy XIII-release party sagde han for nylig: "Lige nu har vi ikke en klar retning, men mange fans har efterspurgt et Final Fantasy VII-remake. Vi skal udforske muligheden - hvorvidt vi skal lave det eller ej, og hvis vi laver det, hvilken platform det så skal være til".

Mange forskellige Final Fantasy-udviklere har gennem tiden talt om mulighederne for et remake af Final Fantasy VII, men Wada er øverste mand hos SquareEnix. Så måske bliver der denne gang noget om snakken.

Final Fantasy VII

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold