Final Fantasy XVI fik meget stærke anmeldelser ved lanceringen for en måneds tid siden, inklusiv her på Gamereactor, hvor spillet fik et flot 9/10.
Men er spillet også blevet den salgssucces, som Square Enix havde satset på for deres flagskibsserie? Det blev den japanske udvikler forholdt at IGN, efter at det kom frem, at spillets indledende salg (3 mio.) haltede efter både det PS4-eksklusive Final Fantasy VII: Remake (3,5 mio.) og multiplatformspillet Final Fantasy XV, der solgte hele 5 millioner eksemplarer i løbet af den første uge.
Svaret lød, at Square Enix anser det indledende salgstal for at være "extremely strong," og at de vil "continue to carry out a wide range of initiatives to encourage even more people to play the game." Den sidste kommentar kan både hentyde til DLC og den kommende PC-version, der forventes at udkomme om et års tid.
Det hører dog med til historien, at Square Enix måler spillets succes på baggrund af, at spillet potentiel kan nå færre spillere, end tilfældet var med de seneste kapitler i Final Fantasy-serien.
"Taking into consideration the sales figures of the acclaimed Final Fantasy 7 Remake and the difference in size of the install base of the PlayStation 4 at the time of this title's release, we can see that the attach rate of Final Fantasy 16 is considerably high, given the PS5 install base," lyder det fra Square Enix.
Efter i en årrække at have været eksklusive, først til Nintendo og siden til PlayStation, blev Final Fantasy-serien multiplatform med lanceringen af Final Fantasy XIII til PS3 og Xbox 360, men den tendens har altså ændret sig de seneste par år.