Kingdom Hearts III var en ret stor succes for Square Enix, selvom det tog et utal af år faktisk at få spillet lavet. Samtidig med det, så agerer det spil også en slags afslutning på en saga, der har taget endnu flere år at gøre færdig, men udviklerne bag har tydeligvis flere historier at fortælle om Sora.
For nylig afholdte Square Enix et stort 20th Anniversary Event for serien, og her løftede de sløret for Kingdom Hearts IV, et nyt kapitel der endnu en gang har Sora i hovedrollen, men alt tyder på at spillet vil være starten på en ny saga.
Faktisk har de allerede afsløret at denne nye arc hedder "The Lost Master Arc", og spillet foregår i byen Quadratum, som er en mere realistisk setting sammenlignet med det serien har præsenteret tidligere.
Den første trailer ser du herunder.