Spyro Reignited Trilogy

I løbet af denne konsolgeneration nåede vi hurtigt et bristepunkt, hvor skællet imellem remasters og helt nye spil simpelthen blev for lige. Hver eneste måned bød på spil, der i visse tilfælde kun var få år gamle, blev genudgivet i mere eller mindre restaureret format. Markedet blev mættet, og så gik tendensen tilsyneladende i sig selv. Det betyder dog ikke, at vi ikke i løbet af de seneste par år også har fået gedigne, ambitiøse remakes, hvor udviklere har påtaget sig opgaven om at genskabe hele oplevelse i nye grafikmotorer, og har pillet ved balancen i spil som folk elsker.

Det er en svær opgave, men via eksempelvis Shadow of the Colossus formåede Bluepoint at restaurere en af de største klassikere med respekt, og ligeledes gjorde Vicarious Visions med Crash Bandicoot: N'sane Trilogy. Og netop denne sidstnævnte remake-trilogi er afgørende i dag, for det var dette spils succes, der gjorde, at Activision/Blizzard kiggede sig om efter flere ikoniske karakterer at bringe tilbage. Sådan blev Spyro Reignited Trilogy født.

Og ved første øjekast er ligheden imellem disse projekter slående. Spyro Reignited Trilogy består af tre spil i et karikeret univers med en lettere animeret, sarkastisk hovedperson. Alle tre spil har ikke bare fået et nyt lag maling, men snarere blevet genskabt fra bunden i Unreal Engine 4. Så hvis udvikleren Toys for Bob bare har gjort det halvt så godt som Vicarious Visions, så burde denne samling være et køb værd, ikke sandt? Lad os finde ud af det.

Præcis som med N'sane Trilogy er det imponerende at starte Spyro Reignited Trilogy. Den grafiske opgradering er omfattende hele vejen igennem, og alt dette mærkes fra Stone Hill i det originale Spyro the Dragon hele vejen til at knuse fjender som Sheila the Kangaroo i Spyro: Year of the Dragon. Godt nok er al indholdet det samme, altså fjendernes animationer, banernes strukturer og samleobjekternes placeringer, men dette glemmer man som spiller hurtigt takket være det hårde arbejde, der er gået i at restaurere æstetikken fuldstændig. Resultatet er et spil, der ikke er bare er charmerende, da det drager inspiration fra spil fra slutningen af 90'erne og frem, men også smukt på sin helt egen måde.

Faktisk er Spyro Reignited Trilogy et af de pæneste platformspil på PlayStation og Xbox, og det er lidt en bedrift, og derhjemme på mit LG E8 var der både dybde og smukke farver. Det ser ikke bare godt ud, det lyder også enormt smukt. Ikke bare er det klassiske soundtrack fyldt med stemningsfyldte 90'er melodier blevet restaureret, komponist Steward Copeland har faktisk skrevet ny musik til samlingen. Derudover vender Tom Kenny tilbage som stemmeskuespiller bag karakteren i alle tre kapitler med nye replikker.

Det står klart at præcis samme filosofi som definerede Crash Bandicoot: Nsane Trilogy går igen her - at skabe en oplevelse der uden tvivl appellerer til dem med et i forvejen eksisterende kendskab til karakteren, men som fremstår så æstetisk moderne, at det let kan anbefales til dem der endnu ikke har oplevet Spyro før. Det er desuden her, at spillet adskiller sig fra Crash, for Spyro er tilnærmelsesvis let at gå til, og er alligevel designet til et lidt andet publikum.

Hvorimod Crash måske ser gakket og pudseløjerlig ud, så kunne Naughty Dogs trilogi være frustrerende udfordrende, men her er Spyro skabt for de små, og det er det også den dag i dag. Naturligvis er der særligt udfordrende baner, men fra det første til det sidste spil i serien, hører Spyro til i en mere familievenlig kategori. Godt nok er der flere basale mekanikker, men disse indsættes i en mere åben kontekst hvor timing ikke er lige så afgørende.

Der er hverken blevet pillet ved strukturen eller spillenes mekaniske rygrad, og at der her er tale om et relativt simpelt, omend charmerende, åbent 3D-platformspil, det er I vist allerede bevidst om. Det I er kommet for at vide, er, hvorvidt disse spil tilsammen udgør en god investering. Kort svar; ja. For 300 kroner får du tre smukke, charmerende, karismatiske åbne platformspil, der tager sig godt ud på PlayStation 4 og Xbox One, og imellem de tre titler, er der mange timers familievenlig underholdning, der også fungerer glimrende som basal introduktion til åbne platformspil for helt nye spillere.

Spyro Reignited Trilogy er hverken udfordrende eller vil præsentere dig for dybe mekaniske opsætninger. I stedet får du charme, og masser af den, smuk grafik der flere steder er på linje med Pixar-film, nye vanedannende melodier der hænger ved lang tid efter du har slukket konsollen.

Dog forholder det sig samtidig sådan, at vi bliver nødt til at adresserer elefanten i lokalet. Går du ud og køber Spyro Reignited Trilogy fysisk, så får du faktisk ikke hele det produkt, du har købt - du skal gå hjem og downloade to tredjedele af samlingen over internettet, ellers er det stort set kun det ene spil, der ligger på disken. Det er tragikomisk passende for den tid vi lever i, hvor den basale forbrugerret til at få det produkt man har købt konstant undermineres. Ønsker du at boykotte samlingen som resultat, så er det forståeligt - så sandelig er dette ikke en tendens forbrugere ønsker at se fortsætte - vil det påvirke denne anmeldelse? Nej.

Der var et tidspunkt hvor markedet så sandelig nåede en mætningsgrad hvad angik relativt middelmådige genudgivelser af relativt nye spil. Dette er, præcis ligesom Crash Bandicoot: Nsane Trilogy, alt andet end det. Godt nok er der ikke noget decideret nyt indhold her, men de tre spil er blevet restaureret med kærlighed, omsorg og sans for detalje, og resultatet er et kærkomment gensyn med en karakter, der aldrig har taget sig flottere ud. Leder du dog efter dybde og udfordring, så kig andetsteds.