Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Splatoon 2

Splatoon 2

Der er lidt langt imellem de store spil på Nintendo Switch, så kan Splatoon 2 holde spillerne ved lige lidt endnu? Magnus har testet...

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ
HQ

Splatoon var en triumf. Spillet har dets følgere, og også en anselige skare af kritikere, men ingen kan underkende at Nintendos satsning gav pote på den lange bane, og hurtigt er spillet blevet en ganske naturlig del af Nintendo-familien, en familie der består af nogle ret så kendte ansigter, så det er ingen triviel præstation. Først og fremmest var det bare anderledes, og gjorde netop det som Nintendo er blevet så kendt for. At tage en seriøs spilgenre, hvor af online-skydespillet måske er det mest seriøse af dem alle, og give det et skud farve, et skud barnagtig uskyldighed. I forhold til farven skete dette ganske bogstaveligt, og resten er historie. Splatoon solgte millioner af eksemplarer på Wii U, og det siger ikke så lidt når nu konsollen ikke ligefrem var nogen brølende succes, så det er kun naturligt at Nintendo ønsker at en efterfølger skal sælge lignende tal på Switch.

Men overraskende nok blev selve afsløringen af Splatoon 2 mødt med en blandet modtagelse fra fans. Faktisk, oven på den lidt intetsigende trailer, var der mange der var i tvivl om hvorvidt der faktisk var tale om en reel efterfølger, eller bare en nyere udgave af originalen på en ny platform. Og ja, ved første øjekast, og sågar også andet og tredje, så ser efterfølgeren og originalen faktisk... identiske ud. Ja, nye våben og baner er naturligvis ankommet, men på både det mekaniske og visuelle plan er ligheden... slående.

Nu står udgivelsen for døren, og det er tid til at finde ud af, om det lidt lunkne første indtryk har holdt stik, eller om Splatoon 2 for alvor gemmer på en række afgørende ændringer, der gør to-tallet bagpå navnet retfærdigt.

Dette er en annonce:

Med diverse eSportsrelaterede begivenheder i baggagen er der ingen tvivl om at Nintendo ønsker et fokus på konkurrence med efterfølgeren, men dette betyder heldigvis ikke, at Splatoon 2 ikke har nogen kampagne. Faktisk samler singleplayer-delen op umiddelbart efter afslutningen på originalen. Splatfest er ovre, og de tidligere tætte søstre, Callie og Marie, er nu ikke så tætte længere. Marie vandt nemlig den store begivenhed, og dette har efterladt en iskoldt distance imellem dem. Dog bliver dette overskygget af det faktum at de onde Octarians er på spil igen, og at de har stjålet The Great Zapfish. Du må på den igen, og det bliver som Maries nyeste protegé. Det er som udgangspunkt værd at bifalde Nintendos beslutning om alligevel at inkludere en ordentlig kampagne, men hvad der tæller som et forsøg på at give alle slags spillere noget værdifuldt indhold, Netop dette specifikke tiltag var hvad der for alvor manglede i Arms, nemlig bare en lille smule kontekst, så det er et kærkomment tilbagevendende tiltag.

Splatoon 2
Splatoon 2Splatoon 2Splatoon 2

Dog fungerer kampagnen ikke som synderligt meget andet end en basal introduktion til de mekanikker du kommer til benytte i multiplayer-delen af spillet. Det er altid imponerende når spil der tydeligvis er fokuseret på multiplayer også formår at give dem der ønsker historie, kontekst og singleplayer-orienteret indhold noget at stikke i. Det er dog desværre ikke rigtig tilfældet her, og nu hvor den mekanisk kerne i hjertet af Splatoon 2 fungerer så fortrinligt, kunne man have ønsket at kampagnen var blevet brugt til lidt mere. Selve scenarierne du præsenteres for er da ganske varierede, og i kampen imod de onde Octarians bliver du heldigvis ikke bare smidt ind og ud af den ene generiske bot-kamp efter den anden, som det før har været tilfældet med kampagner i multiplayer-orienterede titler. Nej, Nintendo forsøger skam, og selvom det ikke helt lykkedes, så er mekanikkerne, strukturen og konceptet så solidt, at har lettere til tilgivelse. Dog kunne det være oplagt, skulle serien fortsætte, at tage et lidt dybere kig på karaktererne, dialogen og universet, og bygge noget mere medrivende og interessant.

Dette er en annonce:

Kampagnen er altså lidt tilføjet som en eftertanke, men er du endnu ikke helt parat til at kaste dig hovedkuls ind i multiplayer-arenaerne, så har Nintendo skam tænkt på dig, for de har tilføjet Salmon Mode, en slags Horde Mode, hvor du og en række venner arbejder sammen om at bekæmpe tre bølger af fjender. Det afvikles nemlig på lidt roligere vis når man samarbejder, selvom disse bølger bliver sværere og sværere. Det er naturligvis muligt at justere sværhedsgraden, og jo sværere en omgang du kan klare, desto mere kan du potentielt få ud af en sejr. Salmon Mode er fint tidsfordriv, men i skrivende stund er der bare to baner, så selvom konceptet så sandelig pynter, så er lige lidt for lidt at opleve her.

Men nok om al udenomssnakken, for det de fleste kommer til at investere i Splatoon 2 for er spillets konkurrenceorienterede multiplayer-del, og jeg kan glædeligt rapportere, at denne er præcis lige så fortrinlig som i originalen. Konceptet er det samme - du skyder med blæk i menneskeform, og bevæger dig hurtigere og genopfylder din blækbeholdning ved at svømme i blæksprutteform. Det er ganske simpelt, men dualiteten gør det mere krævende end man umiddelbart skulle tro. I traditionelle skydespil er man nemlig vant til at kigge vandret langs banen for at få øje på modstanderen, men her er det altafgørende også at være opmærksom på gulvet, for konstant at fastholde din egen farve. Ens fokus er derfor todelt, og dette giver en ganske unik dynamik til kampene. Hele vejen mod niveau 10 spiller du Turf War, hvor der på sin vis "bare" gælder om at smadre det andet hold. Når du endelig klar til Ranked-kampe er der Splat Zones hvor du skal dække særlige områder af banen, Tower Control hvor du skal flytte et tårn ind i fjendens område og Rainmaker hvor du kan bruge et særligt våben. Det er godt afarter af modes vi i forvejen kender fra traditionelle multiplayer-skydespil, men variationen kommer i kraft af spillets unikke opsætning, og pakkens udvalg her er ganske rammende.

Der er naturligvis et hav af forskellige tilpasninger du kan benytte for at personificere din oplevelse, og i efterfølgeren er der flere våben, og sågar en jetpack, der skaber endnu en dimension til de i forvejen hektiske kampe. Du samler derudover valuta som du kan bruge på at købe lækkert grej fra butikkerne i spillets sociale rum, Inkopolis, der vender tilbage fra originalen.

Splatoon 2
Splatoon 2Splatoon 2Splatoon 2

Ja, det man i grunden kan tage væk fra Splatoon 2 er at det fungerer som det skal, præcis ligesom originalen, og problemerne begynder først at opstå når det går op for en af det måske er lidt for meget som originalen. Der er nye tilføjelser hist og her, men i grunden fremstår Splatoon 2 mere som en Deluxe-udgave af originalen end et helt nyt, spændende kapitel. Særligt skuffende er det derudover at Nintendo som regel er meget dygtige til at holde efterfølgere til deres spil friske ved at tilføje nye koncepter, mekanikker og strukturer til allerede kendte formularer, men i Splatoon 2 er tilføjelserne sparsomme for at sige det mildt, til det punkt hvor uinteresserede ville have svært ved at skelne imellem de to. Det er ikke bare at de ser ens ud, men at banerne virker ens, lige så gøre karaktererne, det generelle flow i kampene er identisk, ligeledes er kampagnernes opsætning - det er lige tyndbenet nok, særligt når man tager i betragtning at spillet udkommer til fuld pris. Faktisk er det mest imponerende egentlig bare at Splatoon 2 kan spilles håndholdt, men det er platformens skyld, og ikke spillets.

Og her ankommer vi ved den centrale problematik, og det er at Splatoon 2 er virkelig en fantastisk spil, i kraft af at det står på skulderene er en lige så solid original, men som efterfølger er det en kende uambitiøst, særligt når vi ved at Nintendo kan gøre det bedre.

Ja, der er måske bare i virkeligheden tale om Splatoon 1.5, men sidder du og holder vejret efter nye spil at spille på din Switch, så kan Splatoon 2 så sandelig hjælpe dig. Oplevelsen er bundsolid, og med masser af baner, en fin lille kampagne, tonsvis af grej at købe og Salmon Mode der forhåbentligt får mere kød på med tiden, er det lykkedes Nintendo at bringe serien til deres nye platform på ganske ubesværet vis.

HQ
08 Gamereactor Danmark
8 / 10
+
Fedt koncept, masser af taktik, intense kampe, fin Salmon Mode, acceptabelt forsøg på en kampagne.
-
Der er langt imellem de nye tilføjelser, kampagnen er bare en introduktion.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Brugeranmeldelser

  • Nike
    Splatoon er et spil, jeg altid har været interesseret i. Et spil der fik mig til at tænke: "Oh Nintendo, i skal da også gøre tingene på... 7/10

Relaterede tekster

3
Splatoon 2Score

Splatoon 2

ANMELDELSE. Skrevet af Magnus Groth-Andersen

Der er lidt langt imellem de store spil på Nintendo Switch, så kan Splatoon 2 holde spillerne ved lige lidt endnu? Magnus har testet...



Indlæser mere indhold