Blizzard er kendt for at producere nogle af de flotteste trailere, eller animerede kortfilm, i hele branchen, om det så er til Overwatch eller Warcraft: The Frozen Throne. Ikke bare er de flotte, men kvaliteten er skuespillet er som regel i top, men netop denne narrative kvalitet er der nogle der mener mangler i den seneste Warbringers-kortfilm, der baner vejen for World of Warcraft: Battle for Azeroth. Desværre har de selvsamme spillere så valgt at chikanere forfatterne bag.
Særligt én forfatter, Christie Golden, er kommet under angreb, og flere har, ifølge et indlæg på Reddit, bedt hende om at begå selvmord:
"Jesus can't believe this needs to be said. People are trying to find a scapegoat when it's very unlikely it was a single persons decision. For all we know anything could happen but telling Christie Golden to "kill herself" cause she wrote a cinematic script (when people praised her writing two weeks ago) and not entirety of this expansion is new kind of low."
Som PCGamesN påpeger var Warbringers-filmen planlagt inden hun overhovedet blev en del af holdet.
Vreden skyldes at spillere mener at manuskriptet er dovent, og at Blizzard forsøger at gøre Horde-faktionen til skurke.