
Det har været op og ned for Soul Calibur-serien. Den gjorde et solidt comeback sidste år med Soul Calibur V, men ellers er der bred enighed om at de første spil i serien var klart de bedste. Selv har jeg brugt mange timer sammen med Soul Calibur II på min GameCube, og det er lige netop den titel, der nu har gjort sit indtog på Xbox Live og PSN i en ny HD-udgave.
Jeg har et blandet forhold til HD-opdateringer og har tit oplevet at de lyder som en bedre ide på papiret end de rent faktisk er i praksis. Tit fremstiller den skarpere HD-grafik blot hvor primitiv grafikken egentlig var på den gamle-gamle konsolgeneration. Tekken Tag Tournament HD, der var en del af Tekken Hybrid-pakken fra 2011, var for eksempel tudegrimt (selvom gameplayet var intakt).
Derfor er jeg en kende skeptisk, da jeg første gang sætter mig ned med Soul Calibur II HD Online, men jeg skal ikke bruge mange runder i selskab med min gamle favorit-fighter, Talim, før enhver skepsis er forduftet som dug for solen. Det er som at være tilbage på kollegieværelset med min GameCube, til trods for Xboxens ringere D-pad.
HD Online-udgaven er nemlig enorm tro mod originaludgaven, uden at udviklerne har sprunget over hvor gærdet er lavest. Det betyder at menuer og mellemsekvenser ganske vist holder sig til det gamle look og layout, men at de også er i 16:9-format, uden brug af sorte rammer eller fyldgrafik.
Grafikken i selve kampene, som jo er dét, det hele handler om, er også ældet med en overraskende ynde. Teksturer og fysikdetaljer i hår og tøj er måske ikke så detaljerede som i mere moderne fighting-spil, men figurerne har et enkelt og rent look, der kun bliver flottere af den højere opløsning. Enkelte figurer, som for eksempel Raphael og hans mærkeligt kantede ansigt, falder en smule igennem, men de flotteste ligner bestemt ikke noget, der er 10 år gammelt.
Gameplay-mæssigt er Soul Calibur II HD Online ikke til at sætte en finger på. Spillet er nærmest en 1-til-1 udgave af den gamle Xbox-version, og den hidtil PS2-eksklusive figur Heihachi fra Tekken-serien er endda med. Todd McFarlanes tegneseriefigur Spawn er her vist også (hvis nogen da kan huske hvem han er), mens vi af forståelige årsager må undvære Link fra Zelda-serien, der ellers var eksklusiv figur på GameCube-udgaven. Nuvel, to ud af tre er heller ikke dårligt.
Her er knapt skyggen af loading-tider, billedhastigheden er silkeblød, og kampsystemet er lige så suverænt som det altid har været. Kort sagt er det stadig en fornøjelse at dele tæsk ud i Soul Calibur II.
For solospilleren er indholdsmængden dog lidt begrænset. Her er de gængse Arcade og Survival-spiltyper, mens den lidt spøjse Weapon Master fra originalspillet også vender tilbage. Weapon Master er en slags kampagne, hvor man bevæger sig henover et kort og låser op for forskellige udfordringer (der typisk består af at slå en stribe modstandere i ét træk, mens man er udsat for en eller anden form for handicap) knyttet sammen af en tynd historie, som de fleste fan fiction-forfattere sikkert kunne skrive bedre. Her låser man også op for nye våben til de forskellige figurer, der efterfølgende kan bruges i såkaldte "Extra"-udgaver af de andre spiltyper. Det er et sjovt afbræk, men jeg synes ikke der gik længe før en blanding af kedsomhed og frustration over modstanderne satte ind.
En punkt, hvor Soul Calibur II til gengæld ikke er yndet med ælde, er i manuskriptet og stemmeskuespillet. Det er kort sagt rædderligt (men tro mod originalspillet). Jeg tror ikke der er en eneste replik i spillet, der ikke er til at krumme tæer og/eller grine af, men jeg kan ikke bebrejde skuespillerne deres indsats. For manuskriptet er simpelthen så cheesy, at man skulle tro forfatteren har knust en pose Ostepops med ekstra cheddar og sniffet det hele rent. Det er håbløst. Hvor ville jeg dog ønske at man kunne vælge de oprindelige japanske stemmer, men nej.
Den eneste reelle nyhed, der er i Soul Calibur II HD Online ligger, som titlen antyder, i spillets online-del. Sådan en havde det nemlig ikke på de gamle-gamle konsoller. Jeg har rundt omkring på nettet læst mig til, at den åbenbart har været lidt ujævn omkring spillets udgivelse, men de meldinger står i skarp kontrast til mine egne oplevelser.
Jeg har nemlig ikke oplevet nogen nævneværdige problemer med spillet. Hvad end jeg har spillet ranked eller unranked har det været let at finde modstandere, der har ikke været skyggen af lag, og matchmakingen har endda været nogenlunde hæderlig til at finde modstandere, der matchede mit eget niveau. Og hvor Soul Calibur II måske er lidt tyndt på singleplayer-siden, især efter moderne standarder (bare sammenlign med et spil som Injustice: Gods Among Us), så er spændingen ved at dyste online mod levende modstandere en helt anden. Det er en intens omgang at vide, at der er et menneske i den anden ende, og man skal have nerver af stål og is i maven for ikke at mærke pulsen stige i forbindelse med disse kampe.
På den led er Soul Calibur II HD Online som fighting-spil er flest - de er absolut bedst mod en kammerat i sofaen eller en modstander online, og har ikke så meget at tilbyde dem, der kun vil eller kan spille alene.
Jeg har dog en anden og større anke mod dette spil, og det er ironisk prisen. Et hurtigt opslag på Xbox Live viser, at Soul Calibur II HD Online koster 155 kroner, mens det noget mere aktuelle Soul Calibur V kun koster 145 kroner. På PSN ligger priserne på henholdsvis 143 og 146 kroner. Og det er svært ikke at studse over. For er man ny i forhold til Soul Calibur-serien, og ikke allerede har en klar holdning om at toeren er femmeren klart overlegen, så har jeg svært ved at se hvorfor man ikke bare skulle købe det nyeste - især fordi online-delen har en del flere muligheder der.
Soul Calibur II HD Online er et særdeles godt fighting-spil, ingen tvivl om det, og passer fremragende som download-titel. Men når man kan få den glimrende V'er til samme pris, og det ligeledes fremragende første Soul Calibur til det halve, så føles prissætningen ret sær.
Er du gammel Soul Calibur II-haj kan du roligt købe HD Online, og hvis der bliver barberet en halvtredser af prisen, er det også et oplagt køb for enhver med hang til fighting. Men indtil da kan du lige så godt overveje de andre titler i serien, inden du svinger betalingskortet. Med mindre du er ultra-nostalgisk naturligvis.