Dansk
Gamereactor
hardware-tekster

Sony Xperia 1 II

Sony er tilbage med en ny flagskibstelefon, der tilbyder en række højkvalitets-features.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Jeg vil efterlade anstændigheden ved døren og træde indenfor ved at udtrykke, hvor højt jeg elsker den nye Sony Xperia 1 II's formfaktor. Det var det første, der slog mig, da jeg hev den ud af boksen, og efter et par uger i brug er det stadig uden tvivl min favoritdel ved Sonys nye håndsæt. Ser du, den er lang, længere og smallere end den iPhone 8 Plus, som jeg er forvænt med, og mens jeg var nysgerrig i starten, var jeg til sidst en sand troende.

Enheden har en fin, solid vægt, en sideeffekt ved dens brede skærmdimensioner, og den vejer 181 gram. Respektabelt og ikke for tungt. Men i denne elegante skal gemmer sig en feature-fyldt smartphone, der gjorde alt, hvad jeg bad den om og mere til, med gode kamera-features, tilgængelig software og stærk gaming-performance.

I forhold til dimensioner har vi at gøre med en 166x72x7.9mm enhed, og telefonens form bliver måske det, der deler vandene en smule. Jeg elskede virkelig det kantede design, da det føltes som at holde en gammel telefon, men jeg kan forestille mig, nogle foretrækker en mere kompakt løsning. Længden gør det vanskeligt at have mobilen hængende i lommen hele tiden. For eksempel blev den ved med at glide ud, mens jeg kørte. Selvfølgelig, hvis du har planer om at opbevare den i en taske eller en større pung, er det intet problem.

Sony Xperia 1 II
Dette er en annonce:

Xperia 1 II kører på en Android 10 og en Qualcomm Snapdragon 865-processor med 8GB RAM, men den sande gave er skærmen. Med sit skønne 6.5" 4K OLED display får du en virkelig stærk variation af farver, når du ser videoer, med dyb sorthed og HDR. Selvom den måske ikke tilbyder den samme 90hz skærm, som nogle af premium-rivalerne gør, er det stadig en nydelse at beundre (og Motion Blur-featuren kompenserer en vis grad for 60hz opdateringshastigheden). I kraft af at frontkameraet er gemt i falsen i toppen, er der derudover heller intet invasivt punch hole-kompromis. Kameraet kommer jeg til om lidt, men med hensyn til gaming og at se film gør 21:9 billedformatet Xperia 1 II til en meget fristende mulighed.

Jeg var i stand til at synkronisere telefonen med en DualShock 4-controller, og jeg benyttede en klemme til at fastmontere mobilen med, mens jeg spillede Fortnite (jeg har spillet det spil på så mange platforme, at det er blevet et belejligt sammenligningsgrundlag). Jeg vil ikke direkte sige, at Xperia 1 II gav mig en fordel, fordi prøvestørrelsen på de spillede spil er så lille, men den brede synsvinkel, som skærmen gav, betød, at jeg havde et godt overblik over, hvad der skete, den stabile billedhastighed gav en glat oplevelse, og jeg var konkurrencedygtig i alle de spil, jeg kastede mig ud i (hvilket ikke altid er tilfældet). Du har også mulighed for koble telefonen til din PS4 og spille dine konsolspil via fjernadgang, og selvom det var svært at finde bolden i FIFA 20, for eksempel, var input laggen minimal nok, til at vi kunne spille noget, der ikke krævede ekstrem præcision og knivskarp timing.

Sony Xperia 1 IISony Xperia 1 II

At se videoer er også herligt takket være skærmens kvalitet og sin 21:9 CinemaWide-profil, og hvis du søger efter en enhed at se film på, mens du sidder i toget på en længere pendlerrute, får du det ikke meget bedre end dette. Dolby Atmos er understøttet, og den førnævnte Motion Blur bidrager til at skabe et krystalklart billede. På samme vis, hvis du kigger på de billeder, du selv har taget, ser de fantastiske ud på OLED displayet.

Dette er en annonce:

Hvilket tillader mig elegant at glide over i diskussionen af kameraerne. Der er en smart autofokus-feature, der lynende hurtigt sporer øjenbevægelser på dyr og mennesker, og resultaterne er imponerende. Hvis du er ude efter en telefon med et kvalitetskamera, så har du den rette lige her. Denne enhed har tre 12mp linser puttet på bagpartiet (16, 25 og 70mm hver) med evnen til at tage billeder i 20fps via kontinuerlig skydning. Faktisk kommer telefonen med et hav af features, der vil tilfredsstille selv dedikerede fotografer, inklusiv muligheden for at lave optagelser i 4K HDR (i 24, 25, 30 og 60fps) samt manuelt kontrolleret sensorfølsomhed, centrallukker-hurtighed og hvidbalance (blandt andet). Den inkluderede software ser også ret stærk ud, og selvom jeg ikke kan påstå at være en prof-fotograf, der ved, hvordan alle værktøjer virker, tog jeg ikke desto mindre et par fine billeder.

Sony Xperia 1 IISony Xperia 1 II

Kameraer er vigtige for nogle mennesker, men lyd er vigtig for alle, og det er endnu et område, hvor jeg bemærkede en imponerende performance. Først og fremmest, efter et par år med trådløse headsets og lynadaptere var det skønt at have muligheden for at bruge et høretelefon-jackstik (det er en "throwback-feature", som jeg nu er klar over, at jeg virkelig savner på min iPhone). Derudover har Sony ikke holdt sig tilbage på højtalerfronten med habile stereo-højtalere på forsiden af telefonen. Naturligvis ville jeg ikke anbefale dig at lytte til musik på den måde, med mindre du ikke havde noget andet valg, men det er mere end acceptabelt og har nok kraft, til at man kan lytte til en podcast, eller hvad man ellers har lyst til. Lyd-aficionados vil sikkert også nyde 360 Reality Audioen, Sonys pæne lydløsning, hvor et virtuelt landskab bringer sange til live og giver dig en auditiv oplevelse. Jeg lyttede til meget musik på både et sæt gamle Bose SoundLink II's og et nyere par Sony WH-1000XM3's, og jeg har nul klager. Hvis du er stor musikfan, og din mobiltelefon er en del af dit lydsystem, så har Xperia 1 II en masse at tilbyde.

Der er selvfølgelig et par ekstra features, som du nok gerne vil vide lidt om. For eksempel er batteritiden god takket være et 4000mAh batteri (Jeg fik et par dage ud af hver opladning), og der er trådløs opladning til jer, der ønsker det. Der er en fingeraftrykslæser (men ingen ansigtsgenkendelse). Enheden kommer med en lagerplads på 256GB (dog ikke i USA, så hav det in mente). Den er endda vandtæt, har jeg fået fortalt. Til sidst er der en herlig lille multivindue-feature, der giver dig lov til at have to vinduer åbne på skærmen på samme tid ovenpå hinanden, hvilket er perfekt, hvis du forsøger at multitaske.

Der er meget at elske ved Xperia 1 II, men for mig handler det hele om den langstrakte skærm. Den er perfekt at scrolle på, så hvis du er en stor Twitter- eller Reddit-bruger, får du uden tvivl glæde af den ekstra skærmplads, som designet tilbyder. Det er også en oplagt mulighed, hvis du er typen, der bruger telefonen til andet end bare at snakke i, som for eksempel til at spille, se film og høre musik på. Faktisk var telefonopkaldskvaliteten et af de mindre imponerende aspekter, med et irriterende lille klik i baggrunden, hver gang signalkvaliteten faldt. Det var dog ikke et stort problem, og hvis du ikke lever ude i moserne som mig, vil signalproblemer nok alligevel ikke være det store problem. Derfor er den eneste forhindring prisen. Med et prisskilt, der lyder på 1.100 pund, er Sony Xperia 1 II ikke billig. Det er til gengæld en fabelagtig telefon på stort set alle områder, og jeg kunne lide det hele, lige fra kameraet til det dristige, langstrakte design. Den er ikke for alle, set i lyset af prisen og dens dimensioner, men jeg kan virkelig godt lide denne telefon, og jeg ser ikke frem til at levere den tilbage.

Sony Xperia 1 II
09 Gamereactor Danmark
9 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

0
Sony Xperia 1 II

Sony Xperia 1 II

HARDWARE-TEKST. Skrevet af Kim Olsen

Diskret flagskibstelefon med 5G og heftigt kamera.

6
Sony Xperia 1 II

Sony Xperia 1 II

HARDWARE-TEKST. Skrevet af Mike Holmes

Sony er tilbage med en ny flagskibstelefon, der tilbyder en række højkvalitets-features.



Indlæser mere indhold