Sony satser i denne konsolgeneration endnu mere på deres amerikanske og europæiske studier end tidligere. Men det betyder ikke, at de helt har glemt studierne fra deres hjemland.
PlayStation Blog offentliggjorde i går et stort interview med lederen af PlayStation Studios Hermen Hulst, og her blev han spurgt, om japanske studier stadig var en prioritet for Sony fremover. Det bekræftede han og fremhævede udvikleren af Astro's Playroom som et vigtigt studie i fremtiden:
"We're building Team Asobi in Tokyo, a world-class studio that are developing a franchise for all ages with global appeal. Such a creative team."
Det Tokyo-baserede Team Asobi bekræfter også selv, at de har skruet ambitionerne i vejret:
"Following the release of Astro's Playroom for PlayStation 5, Team Asobi is now spreading its wings and growing bigger! This is a very exciting time for the team, and we are very much looking forward to this next chapter," meddeler studiets creative director Nicolas Doucet i en seperat artikel på PlayStation Blog.
For at vise, der er noget om snakken, har studiet også offentliggjort et nyt logo, du kan se herunder. Astro's Playroom, der er inkluderet med PS5, viste, at studiet er særdeles dygtige til at udnytte konsollens hardware på kreative måder, så det bliver spændende at se, hvad deres nye spil går ud på.