Gyserspillet The Forest endte med at blive et massivt hit, og placerede udvikleren Endnight Games på landkortet. Ikke bare det, de afslørede en efterfølger, Sons of the Forest, nogle år efter, og spillet har været under udvikling i ret lang tid.
Det var i første omgang meningen at det skulle udkomme i maj måned, men den dato er Endnight nu nødt til at skubbe. Via et indlæg på Twitter afslører de, at den nye udgivelsesdato er i oktober 2022, så det er altså en forsinkelse på fem måneder.
"Hey Everyone,
Over these past few weeks, we have realized that our May 2022 release date for Sons Of The Forest was overly ambitious. To be able to deliver our vision of the next step in survival games, we've decided to move our release date to October 2022"
Der er ikke nogen ny gameplay trailer, men du kan se den sidste nye herunder.