Sonos Sub (Gen 3)

Jeg elsker Sonos Sub, det gør jeg virkelig. Ja, jeg er sikker på at det er muligt at finde en bedre subwoofer til en hjemmebiograf, selvfølgelig er det det. Det er måske sågar muligt at finde en bedre sub, der trådløst indgår i et lignende set-up også - det kan jeg ikke benægte.

Men ligesom det altid har været med Sonos' produkter, så opstår der en særlig magi i krydsfeltet mellem genkendelig behændighed, tekniske hestekræfter og blændende æstetik på en måde som måske ret så direkte spejles af eksempelvis Apple, en sammenligning mange måske vil rynke på næsen af.

Men netop fordi Sonos insisterede allerede dengang for mere end et årti siden på at skabe deres eget separate økosystem, så kan noget så simpelt som en subwoofer indgå totalt sømløst i et system af højtalere, der er langt mere frigjort fra fjernsynet, end man umiddelbart skulle tro. Ikke bare er selve formen unik, genkendelig og nærmest arkitektonisk, den er også... ja, bare en højtaler, og sammen med eksempelvis en soundbar, så kan den lige så vel spille op til fest, som at lade Zimmers gjaldende trommer fra Dune for hjemmebiografen til at runge. Den er funktionel og alsidig som konkurrerende subwoofere bare ikke er, og for det - ja, der elsker jeg den.

Den nyeste tredje generation introducerer dog en række forbedringer, der har elimineret de små irritationsmomenter, som jeg helt ærligt oplevede og katalogiserede igennem det års tid jeg har tilbragt med andengenerationsproduktet. Selvom at det ydre stort set er uændret, udover en mere indadgående parringsknap, som dog ser lidt lækrere ud.

Det vigtigste er indvendig, og ligesom med den opdaterede Five handler det mest om at bibeholde en pålidelig og stærk forbindelse til dit resterende Sonos-udstyr. Der er en ny såkaldt "high power radio receiver", der forøger den rækkevidde Sub kan kommunikere med andet udstyr, og indgå som en sømløs del af dit tv set-up, dog konstaterede jeg allerede med den nu udgåede model at i hvert fald fem meter fra en Sonos Arc ikke forårsagede den mindste forsinkelse overhovedet.

Desuden er der nu understøttelse af BLE (Bluetooth Low Energy) og NFC (Near Field Communication). Det har alt sammen med selve opsætningen at gøre, som denne gang gerne skulle være mere sømløs. Jeg testede det to gange, og oplevede en søgning, og parringsproces der ganske vist var hurtigere. Og når ja, så er der nu også 256MB RAM, og en processor på 1GHz - det lover jeg at du ikke kommer til at kunne mærke.

Hvad jeg kunne mærke, efter en hurtig test, var at fast problem jeg har haft er umiddelbart fikset. Ser du, mit internet går en gang om måneden cirka, og hver eneste gang det kommer tilbage kunne mine to Sonos One (der indgår som satelitter) sagtens "finde tilbage" til min Arc-soundbar, og derigennem reetablere forbindelsen som en samlet hjemmebiograf - men ikke min Sub. Nej, den dukkede frem i systemet med et "?", og kunne ikke finde tilbage ind i opsætningen. Kun ved hjælp af en rekonfigurering kunne det løses, men det her er ikke tilfældet med Gen3, der altid finder sin vej hjem.

Samtidig med det, jamen så er meget ved det gamle. Det er samme to D-klasseforstærkere, to indadvendte højtalere i push/pull-konfiguration, og samme dobbelte basrefleks med en frekvens helt ned til 25Hz.

Det lyder stadig decideret glimrende, og har nu efter et par uger, ikke noget der ligner svigtet, selv når mit internet vælger at trække sig. Den er stadig dyr, men der findes bare ikke rigtig noget der ligner.