Sonic Rumble er lige nu tilgængeligt i såkaldt "pre-launch" format på iPhones og iPads, og lanceres til resterende platforme til sommer.
Nu er det tilsyneladende Sonic the Hedgehog og hans venners tur til at snuble rundt på forhindringsbaner i stil med Fall Guys og Stumble Guys, en populær genre, der med tiden synes at være blevet noget tyndere i sit sortiment og sin relevans, men som stadig har en vis form for tilstedeværelse. Med det i tankerne er det ikke underligt, at Sega kigger i denne retning, men på samme tid føles det uventet. Passer Sonic-serien virkelig ind i denne sammenhæng? Det hurtige svar er... nej. Men lad os alligevel dykke lidt ned i det, selv om spillet i sig selv ikke byder på nogen dybde overhovedet.
Faktisk er der slet ingen forskel i forhold til de andre spil i genren, bortset fra at dette er iført Sonic-klæder. Du skal være den første i mål efter at have undgået en række forhindringer, eller du skal overleve dine modstandere på nogle platforme, der drejer rundt eller løbe over gulve, der forsvinder under dine fødder. You get it... Vi har set det før, og der er ikke meget, der er unikt her. Selvfølgelig støder vi af og til på den klassiske Sonic bumper, der får dig til at blive skubbet rundt på banerne som en lille pinball-bold, og du får også lov til at løbe rundt og samle nogle guldringe på klassisk Sonic-manér fra tid til anden. Med fare for at gentage mig selv er det dog det samme vi har set en masse gange før, bare i et ret dovent remix.
Jeg er lidt trist over det her for at være helt ærlig. Sonic er generelt en fantastisk franchise med en masse gode spil og film, der er overraskende solide. Det er tydeligt, hvad de er ude efter her, og det er egentlig slet ikke overraskende. Det er en strategi, som desværre ødelægges af grådighed, da målet med Sonic Rumble er at låse op for nye kosmetiske genstande og nye figurer, og dermed falder vi ned i det andet forfærdelige hul, som er kendetegnet ved mikrotransaktioner. Sonic Rumble kræver ikke på nogen måde, at du betaler penge for at spille spillet, men når målgruppen tydeligvis er børn, ved du, hvordan snakken vil gå hjemme hos dem, der har unger, der spiller Sonic Rumble; »Far, kan jeg få 50 kroner, så jeg kan købe nye skins? Der er en rigtig sej Sonic-figur, som er sort og rød.«
Ja, vi vi vil gerne rose musikken, grafikken og det generelle design. Men det er egentlig ikke noget chok, for det er Sonic, vi taler om. Der er klassisk Sonic-musik, en designstil, der kan genkendes fra tidligere Sonic-versioner, og så er det faktisk meget smukt, så længe man står stille. Men når tingene går hurtigere, falder spillets frame-rate betydeligt, og det fører til en ret grim oplevelse. Jeg håber, at det er noget, de kan fikse, for det fungerer ikke at have det sådan, når spillet faktisk er orienteret omkring det faktum, at det skal være hurtigt, og du skal være på tæerne for at træffe de rigtige beslutninger.
Ellers synes jeg ikke, at spillet var noget at råbe hurra for. Problemerne med ydeevnen kan ikke engang tilskrives min manglende kvalitetshardware, da jeg har testet spillet på en iPhone 16. Jeg syntes også, at det generelt var en ret rodet oplevelse, og at det var svært at se, hvad man lavede. I mit tilfælde blev det mere en slags rutsjebane, hvor jeg lod mig sende rundt på banen, og mærkeligt nok lykkedes det mig at vinde en række gange uden at vide, hvad jeg gjorde. Det efterlod ikke et varigt indtryk. Jeg vil anbefale at finde et andet Sonic-spil, hvis du er i humør til den slags, for det her er ikke særlig godt.
Mobilspil er altid et sats. Nogle gange finder man perler, der formår at underholde i lang tid ad gangen, men oftest er det cash grabs med dårlig spilmekanik. Sonic Rumble er ikke forfærdeligt. Hvis man kan se bort fra, at det er rodet og lider under hakkende billedfrekvenser, er der tale om et spil, der i det mindste fungerer, og som helt sikkert vil underholde folk i de yngre aldre. Men for mig som Sonic-fan er det næppe noget, jeg vil gå ind for i fremtiden.