Sonic Frontiers

Ak ja, Sonic The Hegdehog. Du har godt nok været et problembarn i mange år. Siden 90'ernes fantastiske spil har kvaliteten af dit samlede output været meget inkonsistent. Fra det komplet uspillelige Sonic 2006 til det fantastiske Sonic Mania, som jeg selv anmeldte, så har dine spil været en meget blandet pose bolsjer. Nyeste holdkæftbolsje i posen hedder Sonic Frontiers, og lad os se om det er en lækkerbisken, eller om det er endnu ommer. Sonic Frontiers kan spilles på alle nuværende platforme man kan forestille sig.

Sonic Frontiers er blevet fremhævet som et Sonic-spil som man ikke har set det før, og det er jo lovende, og skræmmende, på samme tid. For det kan have et fedt potentiale, men det kan jo også gå helt galt. Jeg kan så her fra starten af bekræfte at det ikke er gået helt galt trods alt. Selvom at jeg som sådan er enig med Jakob i hans betragtninger i dette preview, så kan jeg bekræfte at spillet tager sig bedre ud, når man sætter sig ned og tager det hele ind på én gang. Det er dog heller ikke en total succes, men mere om det længere ned i anmeldelsen.

Sonic Frontiers starter med at man ser Dr. Eggman (Robotnic), som står ved en mystisk skulptur med en af hans mange opfindelser. Han aktiverer den, og bliver kort efter hevet ind i en portal. Senere ser man Sonic og Tails komme flyvende, hvorefter de også bliver hevet ind i en lignende portal. Sonic vågner herefter alene i vandkanten, og han skal så finde ud af hvad der sket, og hvor hans venner er henne. Historien er vag fra starten af, og er meget mere mystisk end i andre spil i serien, hvilket er ret fedt, da jeg ikke har oplevet det før i andre Sonic-spil. Historien bliver så fortalt drypvis, alt efter hvad Sonic udretter i den nye ukendte verden han er vågnet i. Det er ikke fordi at vage narrativer altid fungerer bedre end mere ekspositionstunge, men mystikken er en solid "driving force" her.

Den første verden man befinder sig i er en grøn og frodig en af slagsen, og her skal man så udrette en masse ting, som der bliver åbnet op for. Sonic skal finde nøgler, som kan åbne portaler, der fører til små områder, hvor hans fartmæssige evner bliver udfordret. Disse baner minder meget om baner man finder i andre Sonic-spil, og nogle af dem er virkelig fede, og nogle er direkte forfærdelige. Det lyder som et ret bredt snit, men det skyldes at der nemlig er én stor fed fejl i Sonic Frontiers, og det er kameraet, som er umuligt at have med at gøre i visse situationer. I et af disse små områder er der en bane som man, ifølge spillet selv, skulle kunne klare på 50 sekunder. Jeg var 12 minutter om det, da kameraet hele tiden gjorde det næsten umuligt at gennemføre banen. Der blev både kastet med controlleren, og råbt farverige bandeord ud i æteren. Jeg har sjældent i mit voksne liv været så frustreret og sur på et spil, som jeg var lige der, og alligevel fik jeg to ud af tre nøgler for udførslen af banen. Det var ikke for at klare banen på 50 sekunder må jeg indrømme.

Kameraet er også til tider forfærdeligt i de mere åbne områder, som man mest befinder sig i. For at få nøgler og andre ting, som låser op for nye dele af banerne, skal man besejre bosser af forskellig art. Der er for eksempel en kæmpe robot i det første område, som man besejrer ved at løbe op ad dens ben, og på toppen skal man så hamre til nogle trekantede søjler, som giver den store konstruktion skade. Problemet er bare at kameraet sætter sig fast under foden på robotten, og det der følger er et kaotisk kamera, der ikke kan finde ud af at finde sin plads igen, til stor irritation. Disse kamerafejl er der desværre en del af, og det blev for mig meget enerverende i længden. Det ødelægger virkelig oplevelsen i visse dele af spillet.

Generelt har Sonic Frontiers mange fejl og mangler desværre. Sonic skal jo i sagens natur altid været hurtig, og det er han også her, men banerne kan ikke altid loade hurtigt nok, så platforme popper ind hele tiden, når man løber hurtigt. Det ødelægger oplevelse af verdenen for mig, når den ikke bare er der, men dukker op ud af det blå. Det er synd. Der er også eksempler på at man falder igennem platforme, selvom man rammer dem præcist. Sonic Frontiers har virkelig brug for en patch, for kunne disse fejl rettes. Det er desuden her hvor jeg bliver nødt til at pointere, at det meget vel kan være at der lander en opdatering der fjerner nogle af de her tekniske knaster. Bar vid at den ikke var der da jeg spillede, og i øvrigt giver jeg ikke meget for den her mentalitet om at man hastefikser afgørende fejl efter en lancering. Derfor nævner jeg det alligevel.

Nu har jeg været meget hård indtil videre, og man skulle nok ikke tro det, men jeg har faktisk hygget mig med Sonic Frontiers generelt. For når de tekniske mangler ikke viser sig, og kameraet ikke skaber sig, så er det faktisk sjovt at spille Sonic Frontiers. Team Sonic, som har lavet spillet, har nemlig ladet sig inspirere af Tony Hawk-spillene (det lyder mærkeligt, det ved jeg), og i de stor åbne områder gælder det derfor om at kæde forskellige ramper og dele af banen sammen til én actionfyldt sekvens. Der er ramper, som man skal løbe op af, og disse kan så forbindes med skinner, som Sonic kan surfe på, og de kan igen så kædes med bumpere, som man ser i andre Sonic-spil, som kyler ham rundt i fuld fart. Når det lykkes at kæde nok af disse sammen, så spiller det virkelig. De sidstnævnte ting låser man op for ved at løse små gåder, som gør at hidtil usete ramper og lignede dukker op. På sigt at kan man så se mere af kortet. Jeg elsker denne del af Sonic Frontiers, fordi langt om længe handler Sonic-serien også om udforskning, om at gradvist kradse i overfladen på en verden, som nærmest tigger om at blive udforsket, og afdækket. Det er super fedt. Jeg håber virkeligt at det kommer med i næste udgave af serien, bare bedre udført.

Dertil skal det siges, at ligegyldig om det er Cyber Space-banerne, eller de store centrale verdener man gradvist udforsker, så er Sonic Frontiers fyldt med gode ideer på den front. Det er desuden her du tilbringer størstedelen af din tid, og det er altså en slags "saving grace" for de tekniske knaster, det må man sige. Men oftest sættes der punktum for sådan en fed sekvens med en boss-kamp.

Hvert af de store områder man befinder sig i afsluttes af en boss-kamp mod en kæmpe robot, og her bliver Sonic til Super Sonic, og han skal så flyve ind i de monstrøse bosser og gøre skade på disse. Disse kampe er mega lange, og er baseret på mængden af ringe man har, da Super Sonic mister en ring i sekundet, og når han mister alle, så bliver han normal Sonic, og så slutter kampen. Disse kampe er jeg er ikke så vild med, mest fordi man skal samle 400 ringe mindst, så man kan nå at slå robotten ihjel, så fem minutter går med at samle ringe, så forvandler man sig til Super Sonic, og bruger 10 minutter på boss-kampen. Det er frustrende i længden. Heldigvis kan man opgradere mængden af ringe man kan holde, men her skal man ud samle en masse små væsener, som er gemt rundt omkring i verdenen, for at få lov til det. Det er ikke så nemt som det lyder. Så jeg er ret ambivalent med disse boss-kampe. De er hektiske og sjove, men at der er en tidsgrænse på dem, det er ret irriterende. Jeg ved ikke lige hvad Sonic Team har tænkt.

Jeg vil lige rose musikken her til sidst, for den er fabelagtig. I de store områder er den mere atmosfærisk, mens det er hardcore techno i den små bonusbaner, og kan det lade sig gøre, så vil jeg have musikken i disse kørende. Det er et fantastisk soundtrack vi har med at gøre her. Og når ja; det er tilforladeligt animeret også. Fikst uden at være prangende.

Så Sonic Frontiers er en meget blandet oplevelse. Der er virkelig fede ideer, som jeg håber Sega holder ved, men der er også rigtig mange fejl og mangler, som bare skal gøre bedre, for at Sonic igen kan måle sig med sin evige rival Mario.