Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Sonic Chronicles: The Dark Brotherhood

Sonic Chronicles: The Dark Brotherhood

Bioware gør det Sega åbenbart ikke magter; at lave et hæderligt Sonic-spil. Asmus har været på eventyr med det lynhurtige pindsvin, og står nu klar med anmeldelsen.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Hvis man skulle obducere en stor Sonic-fan, ville man opdage to ting. For det første ville hjertet være beklædt med et par centimeter hård hud. Retsmedicineren ville klogt kunne fortælle, at sådan noget kommer af for mange skuffelser. Det andet man ville opdage, er at hjertet er knust. Her behøver man ikke være retsmediciner for at kunne stille diagnosen.

Ser I, de seneste år har Sonic Team, udvikleren bag... I ved nok, troet at opskriften på et godt spil har været: Tag noget der virker. Fjern hvad der var godt. Tilføj irriterende gimmick. Introducer til sidst en ny figur til Sonics kvalmende store persongalleri. Derfor var det også spændende at erfare, at Sega ville låne sit aldrende guldæg til rollespilsudvikleren Bioware. Og resultatet er faktisk ikke så dårligt. På den anden side, når man sammenligner de sidste tre-fire Sonic-spil, ville selv brugte underdrenge have en vis charme.

Historien er desværre ikke særlig interessant, hvilket måske ikke er så overraskende endda. Sonic var bedst, da han bare løb hurtigt og ikke havde travlt med at kysse menneskepiger og lignende. Desværre er lidt af charmen ved rollespillet en historie man kan fordybe sig i og den kan Sonic Chronicles ikke just prale af. Kaos Smaragderne er blevet stjålet af nogle underlige fyre og Knuckles er blevet bortført. Og det store plottwist er at Dr. Eggman ikke er skurken. Hillemænd for en historie.

Nu er det muligvis svært at skulle forene Sonics lidt pussenussede univers med både dyb historie og et godt og solidt gameplay. Bioware har muligvis også forsøgt, men resultatet minder lidt om Mit første Rollespil og mindre om Knights of the Old Republic møder Sonic the Hedgehog. Eksempelvis er det underligt, at mens man får mulighed for at være led eller sød mod andre, så gør det ikke nogen mærkbar forskel på historien. I det mindste kan man glæde sig over at kun få af Sonic-universets figurer optræder. Mens vi skal belemres med Rouge the Bat og Big the Cat, slipper vi da for vaskebjørnen Marine.

Dette er en annonce:

Opgaverne, du bliver smidt ud på, er i meget stor grad gemene stikirenddrengs-opgaver, hvor du skal finde et eller andet og bringe det et sted hen. Kampene er en smule mere interessante. Turbaserede kampe kræver ingen introduktion og de forløber smertefrit. Specialmoves er der naturligvis også nogle af og her bliver den trykfølsomme skærm sådan set brugt ganske fornuftigt. Du kan komme ud for at trykke på cirkler eller tegne en streg på skærmen. Det lyder en kende overfladisk, men når bevægelserne passer med den manøvre man vil udføre, så virker det faktisk fornuftigt.

Der er dog et enkelt problem. Så snart du har lært timingen bag disse angreb, udgør kampene ikke de helt store problemer. Fjendernes specialangreb kan afværges ved at prikke eller tegne på skærmen, hvorfor de end ikke udgør nogen reel trussel mod Sonic & co. Således ender kampene med at være ret kedelige og noget irriterende. Det er muligt, at du kan skære dig gennem fjenderne som en flammekaster gennem en pakke smør, men du skal immervæk stadig gennem kampene, hvilket godt kan blive lidt trist i længden. Dette bliver ikke bedre af at fjenderne hele tiden bliver ved med at dukke op i de forskellige arealer, så man kan ikke gå rundt i fred særlig længe.

I det mindste kan man glæde sig over at spillets grafik er god. Stilen er let tegneserieagtig og dynamisk, hvilket giver Sonic Chronicles lidt ekstra. Selvom historien ikke kan placeres blandt de mest spændende af slagsen, gør stilen det faktisk sjovt at se mellemsekvenser. Miljøerne er pænt store, selvom du reelt set ikke kan gå særlig langt, og selv 3D-modellerne er faktisk ret charmerende. Lyden er lidt mindre interessant. Musikken kommer ikke op på siden af ørehængerne fra de gode gamle dage, men selvom kvaliteten er lidt ulden og lidt for kinoorgel-agtig er den faktisk ikke så slem endda.

På trods af at Sonic Chronicles: The Dark Brotherhood beviser at Sonic sagtens kan iføre sig rollespilsklæderne og gå Square-Enix i bedene, så er der for mange fejl og mangler i spillet til at man virkelig kan klappe i hænderne over det hele. Ikke desto mindre skal man ikke være nervøs for at samle spillet op, specielt ikke hvis man allerede har et blødt punkt overfor det blå pindsvin.

Dette er en annonce:
Sonic Chronicles: The Dark Brotherhood
Sonic Chronicles: The Dark Brotherhood
Sonic Chronicles: The Dark Brotherhood
Sonic Chronicles: The Dark Brotherhood
Sonic Chronicles: The Dark Brotherhood
Sonic Chronicles: The Dark Brotherhood
Sonic Chronicles: The Dark Brotherhood
Sonic Chronicles: The Dark Brotherhood
Sonic Chronicles: The Dark Brotherhood
Sonic Chronicles: The Dark Brotherhood
Sonic Chronicles: The Dark Brotherhood
Sonic Chronicles: The Dark Brotherhood
Sonic Chronicles: The Dark Brotherhood
Sonic Chronicles: The Dark Brotherhood
Sonic Chronicles: The Dark Brotherhood
06 Gamereactor Danmark
6 / 10
+
Sonic som rollespil fungerer faktisk. Grafisk set ganske fornuftigt.
-
Et kampsystem og gameplay, der næsten er for let. Historien noget tynd.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold