Sonic & All-Stars Racing Transformed (Wii U)

Bemærk: Problemerne med boost er siden anmeldelsen blevet rettet. Se second opinion herunder.

Med undtagelse af det første Super Mario Kart er der ikke nogen gokart-spil, jeg har brugt så sanseløst meget tid på som Sonic & Sega All-Stars Racing. Jeg har ligget i top 10 på verdensranglisterne på flere af banerne, og hældt blod, sved og tårer i jagten på de eftertragtede hundrededele. Og efterfølgeren Sonic & All-Stars Racing Transformed føles som en værdig efterfølger, som jeg allerede har ofret trivialiteter som søvn og næringsrig mad for.

Det handler jo om at være bedst, og med det direkte geniale gameplay kan man ikke andet end at overgive sig. Den grundlæggende spilmekanik er unægteligt på plads med en behagelig duft af arkadehal, og som det sig bør, tåler det at blive spillet igen og igen. Og derfor er det vel ikke så underligt, at jeg har set ekstremt emget frem til Wii U-versionen, som Sumo Digital har udnævnt til den bedste af dem alle.

Og det tager mig ikke lang tid bag styrepindende før jeg indser at Sumo har ret. Grafikken er mærkbart bedre og behageligere at se på, med skarpere farver og mindre hakken i billedopdateringen. De to analogpinde på Wii U Gamepad gør deres job helt fantastisk godt, og det føles om muligt endnu mere præcist at skære sig gennem kurverne og powerslide sig vej gennem de udsøgt designede baner.

Og netop det med powerslides er nøglen til Sonic & All-Stars Racing Transformed. Man kan bogstaveligt talt powerslide overalt, og jo længere tid man gør det, desto mere boost belønnes man med. Men her er også flyvebaner og vandbaner, der tvinger os Sonic & Sega All-Stars Racing-veteraner til at lære nye tricks.

Det skal siges, at det er bemærkelsesværdigt hvor meget Sega-trivia Sumo Digital har klemt ned i Sonic & All-STars Racing Transformed. Her er Panzer Dragoon med VMU-hukommelseskortet fra Dreamcast og Burning Rangers samt utallige mere eller mindre kendte Sega-fænomener. Sega har desuden været så venlig at give Wii U-versionen en ekstra figur i form af ens egen Mii (på samme måde som Xbox 360-versionen fik en spilbar Avatar), og har også tilføjet Wreck-It Ralph fra den kommende Disney-film af samme navn.

Bizart nok er Nascar-køreren Danica Patrick også med, selvom hun på ingen måde passer sammen med resten af slænget, men hellere en kører for meget end en for lidt. Alligevel havde jeg nu hellere set pladsen udfyldt af ToeJam og/eller Earl, eller måske endnu hellere den originale Wonderboy. Jeg kan heller ikke forstå hvorfor man fjernede Ryo Hazuki fra det forrige spil, hvis dumme ide var det? Nuvel, man har jo lov at drømme, og der kommer garanteret noget DLC på et tidspunkt.

Sumo Digital har i øvrigt lagt hovederne i blød til Wii U-udgaven af Sonic & All-Stars Racing Transformed, for at finde noget mere gennemtænkt at bruge Gamepad'ets skærm til end bare at vise et kort på. Men et kort over løbet er her selvfølgelig, selvom det ikke er lykkedes mig at benytte det på nogen effektiv måde, da man ganske enkelt risikerer at køre af banen, mens man flytter fokus fra tv'et og ned til skærmen og tilbage til tv'et. Det samme gælder det indbyggede bakspejl.

Derimod har man udnyttet skærmen til noget betydeligt smartere i multiplayer, nemlig at muliggøre spil på delt skærm for op til fem personer i stedet for kun fire, da en af spillerne kan spille på Wii U Gamepad. Det er en strålende ide som jeg håber at flere tager til sig, og selvom den desværre ikke er helt perfekt realiseret. Grafikken bliver lidt værre, og billedhastigheden får tæsk. Jeg vil tro at det skyldes, at Sumo Digital stadig er nybegyndere inden for Wii U-udviklingn, samt at spillet ikke er blevet helt færdigpudset inden premieren.

Alligevel skal det nok blive sjovt at spille multiplayer på denne måde, og det føles fedt at udviklerne har satset så hårdt på denne funktion. Så langt så godt for Wii U-versionen af Sonic & All-Stars Racing Transformed. Men det var også i forbindelse med multiplayer at jeg bemærkede den første store mangel, nemlig at de eksklusive spiltyper, der er med, baseret på blandt andet Super Monkey Ball, er meget tarvelige.

Flere gange buggede spawn-stederne fuldstændigt, i en grad så man helt misser banerne eller at modstanderen får så store fordele at kampen er håbløst tabt på forhånd. Her er brug for en patch, og det er akut. Spillet føles ganske enkelt ikke færdigt på Wii U.

Og det bliver værre endnu, meget værre tilmed. For mens jeg suser videre i singleplayer for at låse op for ting og komme videre, støder jeg på den næste bug, nemlig at der fuldstændig mangler checkpoints i Boost Race. Mine kammerater troede et øjeblik at sværhedsgraden var så sindssygt højt sat, at det ganske enkelt skulle være sådan her, inden jeg fortalte at dette problem slet ikke var til stede på Xbox 360-versionen.

Vi startede tilmed Xboxen op og sammenlignede med Wii U, og jo. Spillet er ganske enkelt i stykker. Vi opgav alt håb om at komme videre, og søgte i stedet mod netsider med guides og snydekoder, da spillet har været ude i USA i halvanden uge. For at komme videre er man nødt til at vælge den letteste sværhedsgrad og derefter tabe en masse gange, hvorefter man kan vælge at springe løbet over.

Dermed er Sonic & All-Stars Racing Transformed på Wii U både overlegen og underlegen i forhold til de andre udgaver. En patch kan forhåbentlig rette disse problemer, og når det sker, skriver vi selvfølgelig om det i vores nyhedsspalter. Indtil da er det dog svært at anbefale Wii U-udgaven af Sonic & All-Stars Racing Transformed til andet end at spille kart-racing på delt skærm i glade venners selskab, og ignorere de alternative eksklusive spiltyper. Så er det nemlig præcis lige så godt og sjovt som det skal være. Men kun under de omstændigheder.