Sniper Elite 3

Den gennem-amerikanske helt Karl Fairbune liner endnu en gang nazister op og skaffer dem af vejen en (nogle gange to eller tre) ad gangen i denne beskidte Anden Verdenskrigs-shooter.

Vi siger beskidte, fordi det grusomme røntgen-killcam, der endte med at symbolisere forgængeren, er tilbage på godt og ondt. Godt, fordi det er mere detaljeret, og selvom det uden tvivl er rendyrket splatter, fungerer det også som en sær og blodig kommentar på krigens brutaliteter og vores forbrug af den. Ondt, fordi det bliver brugt lidt for ofte, og hen mod slutningen bliver trættende.

Sniper Elite V2's Berlin-omgivelser er skiftet ud med ørkenerne i Nordafrika. Problemet med ørkener er, at de er kedelige og fulde af sand, hvilket Sniper Elite 3 ikke helt kan komme uden om. Der er nogle baner, der skiller sig ud, men for det meste falder de forskellige miljøer i ét med hinanden.

Hvor farverne er ensformige, byder arkitekturen dog på noget variation, og det er også værd at bemærke hvordan sandkasse-banerne (et ganske passende udtryk i denne sammenhæng) er meget, meget større end de var i forrige afsnit. Der er færre af dem, og hvis du stormer direkte ud i kampagnen og ignorerer sidemissionerne, vil spillet være væsentligt kortere end sin forgænger. Heldigvis er der rigeligt at lave, med frivillige delmål og sideopgaver, der kan trække dig væk fra de laveste gærder.

Selvom kampagnen er kortere end før, har Rebellion gjort et godt arbejde med at udbygge spillet som helhed. Der er masser af spiltyper, og Sniper Elite 3's delte fokus betyder, at der vil være rigeligt med langtidsholdbarhed i pakken. Udover kampagnen er der en solo survival-spiltype, hvor du bliver kastet ud i en bane og skal nedkæmpe bølge efter bølge af fjendtlige tropper. Og så er der multiplayer, både coop og PvP, som vi kommer til senere.

Først vil vi fokusere på singleplayer. Endnu en gang spiller vi som elite-finskytten Karl Fairburne, der her er spillet af den hæseste stemmeskuespiller, vi har hørt. Plottet vinder ingen priser for originalitet, men det er ikke stødende og let at følge med i.

Hvad der til gengæld grænser til det stødende er Rebellions overbrug af Killcam'et, dødssekvensen hvor kugler flår sig vej gennem fjendtlige soldater i slowmotion, og deres organer eksploderer i grusomme detaljer for vores underholdnings skyld. I løbet af spillets første to gange har vi set det to gange. Sidste gang var det en sjov gimmick, da det blev brugt mere sparsomt, men i denne omgang slår vi det helt fra grundet overeksponering, inden vi når spillets ende.

Rebellions afhængighed af denne gimmick er mest tydelig i en af de adskillige sekvenser, hvor man får til opgave at skaffe op mod tyve fjender af vejen på kort tid. Man kan ikke benægte at kuglefysikken er solid, og succesfulde skud er tilfredsstillende, men det konstante syn af hjernemasse piller noget af glorien. Det gør ikke noget at kameraet zoomer ind nu og da, men når det sker seks eller syv gange inden for tre-fire minutter... Ja, det kan godt blive for meget med eksploderende testikler og udhulede øjenhuler. Efter noget tid bliver man så desensibiliseret, at man bare ender med at kede sig og springer animationen over.

Udover skud til nosserne er her nogle få ting, der lægger en dæmper på vores sjov med kampagnen. Fra små ting, som at man ikke kan gennemrode et ligs lommer, efter man har flyttet det, til de lettere unaturlige animationer og dreje-radiusser man finder hos de patruljer, man betragter mens man planlægger sit angreb. AI'en er atter lidt suspekt (omend klart bedre end i V2), og de stadier af beredskab, der afgør hvorvidt fjendtlige styrker leder efter dig eller ej, er så rigide at nazisoldater glædeligt vender tilbage til deres patruljemønstre få minutter efter du har blæst hjernen ud på en af deres kammerater, kun få meter fra hvor de står.

Dine egne kugler volder forfærdelig skade på fjenderne, mens din egen figur kan tage imod adskillige skud uden videre konsekvens. Sammen med det faktum, at vagter som du dræber i "stilhed" bryder ud i et tydeligt skrig, som patruljer i nærheden burde kunne høre, er det med til at bryde indlevelsen. Dertil er der flere bugs og glitches, som fjender der går gennem genstande i landskabet, og i nogle tilfælde kan se dig gennem dække.

Nu lyder det formodentlig som om vi har hadet vores tur gennem kampagnen, men når sandheden skal siges, var der øjeblikke hvor vi var herligt underholdt. Nogle af stealth-sektionerne er rigtig spændende, og banedesignet gør det let at vælge sig en rute gennem de velkonstruerede sandkassemiljøer. Der er forskellige værktøjer og tricks til at få dig gennem visse sektioner, hvad end du skaber afledninger, sætter fælder med sprængstoffer, eller bare snupper en rocket launcher og slår dig løs.

Der er rig mulighed for at snige sig rundt og tage fjender ud på klos hold med stille take-downs eller lyddæmpet pistol. Som før kan du udnytte lyde i omverdenen til at maskere dine riffelskud, så du med god timing kan tage fjender ud fra afstand.

Det er ikke kun mennesker, du skyder på. Der er rigeligt med køretøjer at tage ud, der alle har svage punkter som skal udnyttes. Faktisk er der bosskampe mod kampvogne, der ofte runder banerne af. Når du ikke kæmper mod tungt pansrede køretøjer, er der et nydeligt udvalg af forskellige mål at tage sig af, hvad end det er redningsaktioner, dækild, lange skud eller at ødelægge fjendens aktiver. Alt i alt er der rigeligt at lave.

Hvis det var alt, ville vi nok være skuffede. Men heldigvis er det ikke tilfældet, da Rebellion har forsøgt at gøre Sniper Elite 3 mere tiltalende ved at inkludere en række forskellige spiltyper og muligheder.

For det første er der muligheden for at spille gennem kampagnen i co-op. Leder man efter en tospillersoplevelse med et twist, er sniper-coop nok et godt bud. Desværre har vi ikke selv haft mulighed for at prøve det af, men vi tester efter lanceringen og skal nok sige til, hvis den del af spillet har problemer.

Der er også en horde-agtig spiltype, hvor man skal tackle bølger af angribende fjender, som kan spilles alene eller med en ven. Dør man, kan man fortsætte på den bølge, hvor man slap, så der er mulighed for at gøre et nyt forsøg. De to baner, vi har prøvet, er overraskende store. Der er også en asymmetrisk "overwatch"-spiltype, hvor en spiller fungerer som spotter, og den anden skyder.

Multiplayer er en mere anspændt affære, omend vi har spillet på mindre befolkede servere end vi havde håbet. Denne del af spillet bliver uden tvivl bedre, når det først er udkommet, men selv med lavt spillertal var de spændte langdistance-ildkampe, vi deltog i, et klart højdepunkt. Jo flere spillere der var med i de kampe, vi fik prøvet, jo sjovere var det.

På nuværende tidspunkt føles det lidt tyndt med hensyn til antallet af baner, men dem der er med, virker store, fulde af vinduer og afsatser at skimte ud fra. Til tider ser man en ustabil overflade/tekstur der distraherer øjet, og det kan være et problem når man har blikket stift rettet mod horisonten i jagt på mål, men det er ikke afgørende.

Der er et godt udvalg af spiltyper, med både solo- og team deathmatch, samt en spiltype hvor det ikke er antallet af kills, der tæller, men hvor lang afstand du rammer dine fjender fra. Det hold eller spiller, der har den højeste samlede afstand, vinder.

Multiplayer-delens styrker bygger på et i forvejen solidt fundament, og det er endda med et fåtal af spillere og forbedringer om hjørnet. Der er nogle udmærkede øjeblikke i kampagnen, med den fejlvurderede overbrug af killcamet og nogle af de tekniske mangler bryder med indlevelsen og går ud over spilleglæden. Selvom kampagnen er kortere end i forgængeren, er den også meget bredere, og samlere og completionister vil have rigeligt at tage sig til.

Men det er multiplayer (og forhåbentlig co-op - vi er glade for det er med, selvom vi ikke har prøvet det endnu) der tager sejren hjem. Tiden vil vise hvordan scenen for spillet udvikler sig, men det, der er her lige nu, udbygger den samlede pakke og gør den betydeligt mere tiltrækkende. Er du ude efter et solo-eventyr, er det værd at bide mærke i, at Sniper Elite 3 ikke er perfekt. Men har du en ven eller to, der er med på noget langtrækkende multiplayer, er vi tilbøjelige til at Sniper Elite 3 et stempeltryk som godkendt.