Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Smite

Smite

Guderne må være skøre. Johannes Leander kaster sig hovedkulds ud på slagmarken for at uddele retfærdighed, samt opleve om et tredjepersons-kamera er nok til at gøre Smite unikt...

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

E-sport er større end nogensinde før, og den primære grund til dette er den såkaldte MOBA-genre. Genrens giganter hedder League of Legends, Dota 2 og Heroes of Newerth. De har alle det til fælles at de spilles på en lignende bane, med lignende regler og lignende helte. En næsten uskreven regel har hidtil været at de spilles fra et isometrisk perspektiv, men det er et aspekt, Hi-Rez Studios nu har ændret.

I Smite udskiftes fugleperspektivet med et tredjepersons-synspunkt, hvor det hele altså ses bag den valgte figurs ryg. Det kan umiddelbart virke som en harmløs forandring, men i Smites tilfælde har det både resulteret i et højere tempo og flere spilmuligheder. Overskueligheden og en smule af den taktiske dybde, er således blevet udskiftet med intense nærkampe og sjove muligheder i et virkelig højt tempo.

Men man kan jo ikke bare antage at alle ved hvad jeg taler om. Der er nemlig stadig nogen som ikke har gjort bekendtskab med genren, og derfor er det måske nok på sin plads at jeg forklarer spillereglerne.

Smite
Dette er en annonce:

To hold af hver fem spillere råder over hver deres base på hver side af banen. Tre ruter forbinder de to baser, og det er her de computerstyrede soldater gang på gang mødes og slår hinanden til plukfisk. De spillerstyrede helte får guld (til at købe bedre udstyr) og erfaringspoint (for at stige i niveau) ved at tæve de fjendtlige soldater. Målet er at presse dine styrker frem mod de kanontårne, som taktisk står placeret på vej mod fjendens base, for at hugge dem i sænk, hvorefter vejen går mod den fjendtlige base. Man skal naturligvis på samme tidspunkt holde øje med at ens egne tårne ikke tager for meget skade.

Lignede spilleregler bliver også forklaret i Valves nye dokumentar "Free to Play", der godt nok har Dota 2 som tema, men alligevel laver en slående sammenligning med spil som fodbold, skak og poker. Sammenligningen med de tre spil passer rigtig godt på de fleste af MOBA-spillene, men lige netop skak har ikke særligt meget at gøre med Smite på grund af sidstnævntes høje tempo.

Det går til tider utroligt stærkt, og det er både på godt og skidt. Efter at have brugt tæt på 400 timer i League of Legends og cirka en fjerdel af det i Dota 2, krævede det for mit vedkommende lidt af en justering ikke længere på samme måde at have overblikket over slagmarken. I stedet må jeg tvinge mig selv til at tro på kortet i skærmen højere side, som viser hvor hver spiller befinder sig afhængigt af min figurs udsyn. Min egen figur styres med WASD-knapperne på mit tastatur, samt min mus som jeg blandt andet bruger til at sende projektiler i retningen af fjenderne.

Smite
Dette er en annonce:

Temaet er overraskende gennemtænkt og handler om hvordan guder fra forskellige religioner pludseligt er blevet krigerisk indstillede, og har besluttet sig for at tæve løs på hinanden gennem det nævnte regelsæt. Hades, den græske dødsgud, er en magiker med heftige besværgelser. Freja, den nordiske frugtbarhedsgudinde, fungerer bedst som en support-figur, der kan øge andre spilleres styrker. Bakura, en herre fra den indiske mytologi der fortærer alt hvad han kommer i nærheden af, befinder sig bedst i det ingenmandsland der normalt kaldes junglen, hvor han i ro og mag kan æde monstre og kaste sig over intetanende modstandere.

Rollerne, og karaktererne som ifører sig dem, føles hovedsagligt som var lånt fra League of Legends, og min optjente erfaring med netop det spil betyder, at jeg også ender med at vælge figur og position ud fra den erfaring som jeg har gjort med Riot Games' populære mastodont af et spil. Hvad der måske er mest forundrende er, at denne strategi synes at virke størstedelen af gangene.

Smite

Jeg modarbejder mine modstandere, negerer deres angreb, tjener guld ved at tæve undersåtter og udraderer fjendtlige helte præcist som jeg altid har gjort det. Det hele foregår med indtrykket af, når jeg spiller selv, at jeg aldrig rigtig får noget modstand. Det kan naturligvis argumenteres at ingen rigtigt har haft chance for at lære spillet at kende endnu, da det blev gjort tilgængeligt forrige uge. Men faktum er at det er frit tilgængeligt i en slags glorificeret beta-version, og at et antal turneringer med professionelle spillere allerede er blevet afholdt, hvilket giver mig det indtryk, at spillets matchmaking-system, foruden at være upålideligt og klodset, ikke fungerer helt fejlfrit.

Den optimale oplevelse fås naturligvis når du og fire venner sætter et hold sammen, får styr på Skype-chatten og andre nødvendigheder til holdspil, og møder modstandere med samme opsætning. Desværre fejler matchmaking-systemet også her, og balancen mellem vores hold og modstanderne synes aldrig at være på plads. Efter noget lignende 40 kampe sammen bliver oplevelsen en næsten binær en af slagsen, hvor vi enten forvandler vores modstandere til hakkekød på kort tid, eller selv oplever at smage den samme bitre medicin. Når det går godt for et hold er snedboldeffekten nærmest enorm, og en kamp er som følge ofte overstået inden for 20 minutters tid.

Smite

Som om det ikke var nok indeholder spillet også mærkbare balanceproblemer figurerne i mellem. Enkelte figurer fungerer i enhver tænkbar situation og har rigeligt med mulighed for at undslippe enhver kamp, mens jeg og mine medspillere har svært ved at finde en eneste grund til at bruge nogle af de andre figurer, hvilket blot betyder at de bliver udstødt og aldrig spillet igen.

Gratismodellen er stykket sådan sammen, at man ugentligt får et bundt figurer som man kan prøve gratis. Skulle man finde en helt eller to som man kan lide, kan de købes permanent for den valuta man tjener i spillet, eller blot ved at åbne den fysiske pengepung. Der lokkes endda med kostumer og boost-pakker, hvilket på det nærmeste er blevet standard for denne forretningsmodel. Ros skal der dog lyde for at lave et gratisspil på den rigtige måde. Den nærrige spiller har således samme chance for at vinde som den købeglade, og der kan låses op for alle heltene uden at bruge en eneste krone, hvis man bare er villig nok til at spille for det.

Smite

Med en satsning på tilgængelighed og e-sport virker mange af ideerne bag Smite som en selvfølge, og man kommer til at savne at spillet havde forsøgt sig med noget mere nævneværdig originalitet end blot at skifte perspektivet til tredjeperson. Spillet vil naturligvis løbende blive opdateret med nye helte, nye baner og meget mere, men i dets nuværende form har jeg svært ved at se hvordan Smite skal adskille sig fra de allerede eksisterende og kommende konkurrenter som fylder MOBA-genren.

Temaet er godt, men balanceproblemerne er for mange, det klodsede matchmaking-system for dårligt og så føles det hele mere som en modifikation til League of Legends end noget andet. Jeg ville gerne kunne rose Smite til skyerne, for det er faktisk virkelig sjovt i selskab med venner, men problemerne betyder at det er svært ikke hurtigt at vende tilbage til League of Legends i stedet for.

06 Gamereactor Danmark
6 / 10
+
Let at lære, små systemkrav, velkendte spilleregler
-
Ubalanceret, klodset og fejlfyldt matchmaking-system, savner originalitet
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

SmiteScore

Smite

ANMELDELSE. Skrevet af Johannes Leander

Guderne må være skøre. Johannes Leander kaster sig hovedkulds ud på slagmarken for at uddele retfærdighed, samt opleve om et tredjepersons-kamera er nok til at gøre Smite unikt...



Indlæser mere indhold