Sleeping Dogs

Det må være kedeligt at hedde Activision lige nu. Efter to forsinkelser valgte man at nedlægge udviklingen af True Crime: Hong Kong. Årsagen var at spillet allerede havde kostet for meget, og at udgiveren ikke anså det for at have tilstrækkelig høj kvalitet. Millioner af dollars skyllet ud i afløbet, med andre ord.

Men United Front havde, heldigvis, aldrig solgt de kreative rettigheder til deres ambitiøse action-epos. Det eneste Activision ejede af True Crime: Hong Kong var navnet. Et halvt år senere stod det klart, Square Enix havde købt rettighederne til United Fronts spil, og at navnet var blevet ændret til Sleeping Dogs.

Knapt et år senere sidder jeg med anmelder-udgaven (PlayStation 3) og imponeres af såvel stemningen som fortællingen, det dybe og udfordrende spilsystem og de tusindvis af detaljer, som Sleeping Dogs indeholder. Activision nedlagde et spil, der for mig virker som årets overraskelse. Det må være træls.

Sleeping Dogs lægger ud med en narkohandel mellem gangstere, der går skævt. Sælgeren myrder koldblodigt en forbipasserende havnevagt, og efter et par sekunder har politiet omringet området. Hovedpersonen Wei Shen bliver anholdt af politiet og smides ind i et forhørslokale. I de følgende minutter afsløres det, at han arbejder som undercover-betjent og er ved at infiltrere den kinesiske mafia for at optrevle deres narkohandel indefra. Det bliver starten på en voldsom og frem for alt indholdsrig historie om krig i underverdenen, korruption, moral, loyalitet og organiseret kriminalitet.

Lige som Grand Theft Auto-spillene er Sleeping Dogs baseret på en åben spilverden hvor spilleren selv kan vælge hvad han vil lave. Wei Shen starter som en simpel småskurk og skal arbejde sig op gennem hierarkiet ved at udføre hundredevis af forskellige opgaver. I starten omhandler de næsten udelukkende slagsmål. Man bliver bedt om at tage til forskellige steder i Hong Kong og tæske forskellige rivaliserende bander og højtråbende samarbejdspartnere.

Præcis som i tidligere True Crime-spil består en betydelig del af gameplayet i Sleeping Dogs af slagsmål. Wei kan udføre en række forskellige manøvrer og er betydeligt dygtigere til at slå på tæven end såvel Nico Bellic som Rico Rodriguez og Cole MacGrath. Jo længere ind i eventyret man kommer, des færre stryg skal der uddeles og desto flere kugler suser gennem luften. Flyvespark skiftes ud med automatvåben, og raslende 80'er-motorcykler med luksuriøse sportsvogne.

et punkt hvor Sleeping Dogs lykkedes forbløffende godt er i stemningen i byen, samt følelsen af at man hele tiden arbejder sig opad i mafiaen. Hong Kong er en levende, dynamisk og vibrerende spilverden, som byder på stor variation og masser ufrivillig komik. Jeg kørte ved et uheld en bessefar over under min første spilsession. Efter omkring et minut dukkede en ambulance op for at redde den blødende civilist. Jeg stjal derefter ambulancen og mejede såvel den sårede olding såvel som de råbende paramedicinere. Politiet ankom nogle få sekunder senere til gerningsstedet, men begyndte at jagte den forkerte person, manden der i mellemtiden havde stjålet den bil, jeg brugte til at køre besse over med. Stor humor fulgte, da jeg på afstand var vidne til hele hændelsen fra min stjålne ambulance.

Dette er bare et af mange eksempler på hvor levende og frem for alt begivenhedsrig Sleeping Dogs' spilverden er. Til forskel for Just Cause 2, Grand Theft Auto IV eller andre spil af sandskassetypen, lykkedes det Sleeping Dogs at blande cover-baserede ildkampe med hårdhændede slåskampe. Begge dele fungerer udmærket, og man føler sig sjældent så sej som når man skyder vildt mod en bande fremadstormende skurke, for øjeblikket efter at smide haglgeværet til side og levere en omgang rasende flyvespark mod de sårede skiderikker.

En anden del af Sleeping Dogs der adskiller spillet fra genrekonkurrenterne er det faktum, at historien skaber en spænding der formår at holde mig fanget i 25 timer. Wei splittes mellem arbejdet som strømer og hans rolle i den kinesiske mafia. Han balancerer på grænsen mellem at være kriminel og plages af sin rolle. Det er en stilfuld omend velkendt måde at fortælle en action-historie på, som virkelig fungerer.

En af grundene til at jeg går op i hvad der sker med Wei og investerer tid, kraft og tålmodighed i at stige i rang inden for mafiaen, er det smarte og elegante opgraderingssystem, som United Front har inkluderet i spillet. Efter hver afsluttet opgave belønnes man med erfaringspoint som man efterfølgende, i bedste rollespilsstil, kan distribuere mellem forskellige evner. Man kan for eksempel gøre Wei hurtigere til at lade sine skydevåben, sørge for at han hurtigere kan blokere fjendens flyvespark. Det giver spillet et ekstra lag af velkommen dybde, og er absolut noget som burde blive standard i spil af denne type.

På den tekniske side er Sleeping Dogs vellavet. Der er stadig elementer, der lader en del tilbage at ønske (til tider indlæses teksturene ret langsomt), men overordnet er byen og dens indbyggere flot lavet, belysningen og den velbalancerede døgnrytme imponerer, og indlæsningstiderne er forbløffende korte. Der er masser og masser af herlig stemning i United Fronts version af Hong Kong, og det er let at blive grebet af meningsløse øjeblikke, som at prøve at narre en politibil og køre fra den - præcis som i Grand Theft Auto IV.

På minussiden er her et fåtal af mindre vigtige punkter, der virkelig generer mig. Når man er ude og køre er kameraet til tider unødvendigt klodset, især på motorcykel. Der er også en vis ubalance i sværhedsgraden, ikke mindst i de første tre timer. Opgaverne er relativt enkle frem til det punkt, men så skal man pludselig ekspedere syv skrigende håndlangere kun med de bare næver. Der er opgaver, som jeg var nødt til at spille om ti gange, eftersom jeg fik tæsk, tæsk, tæsk og tæsk.

Sleeping Dogs er til trods for enkelte irritationsmomenter omkring sværhedsgraden en klokkeklar action-overraskelse, der føles betydeligt mere poleret end spil af denne art som regel gør. Årets hidtil store overraskelse indeholder en kinesisk superstrømer, silkeunderbukser, haglgeværer og flyvespark.