Slam Tennis

Tennis er som genre blevet en usædvanlig populær sport indenfor elektronisk underholdning de seneste år. Sega startede for alvor det hele med deres sublime Virtua Tennis, og denne serie står for de fleste også endnu som milepælen for hvor sjovt Tennis kan være på en konsol. Men med den pludselige begejstring for den før så ellers anonyme sport, er det også givet at Sega ikke ville kunne have genren for sig selv længe, og dette har nu betydet at Infogrames er kommet på banen med deres version af genren, navnet er Slam Tennis.

Det der gjorde Virtua Tennis så fængende var at der tydeligt var satset på arcade følelsen frem for simulationen, dette kombineret med et ultra enkelt kontrolsystem og en fin balance spillet gennem gjorde at det kunne spilles af alle. Slam Tennis prøver også at opnå denne tilgængelighed, men desværre gør spillet det ved at kopiere mange af de bedste features fra Virtua Tennis, frem for selv at tilføje nye ideer.

Tennis uden lyst til innovation
De mulige spilmodes der er at finde i den første menu, begrænser sig desværre til de noget ordinære Exhibition Match, Tournament og Double, det står derfor hurtigt klart at Tournament delen er den der skal gøre det op for en egentlig single player mode. Et enkelt kig på option menuen kan dog hurtigt give bange anelser, for det er lidt skuffende at Infogrames ikke formår at tilføje noget nyt, men trygt læner sig op af de modes der er set før. Alt er dog heldigvis ikke helt så forudsigeligt som denne menu kunne indikere.

Tournament delen forgår nemlig ikke helt som man kunne forvente, i denne del af spillet er der ikke kun mulighed for at spille turneringer, men også deltage i alskens bonusspil som til forveksling ligner dem man kunne finde i Virtua Tennis. Disse kan bestå at af skulle skyde badebolde væk fra banen, returnere 20 bolde med smash, undgå at blive ramt af bolde fra en boldkanon og meget mere. Fælles for disse er, at de er med til at give spillet en lidt længere levetid, samt at forbedre spillerens evner ved at vise hvordan man bedst bevæger sig på banen. Man kan dog til tider sidde og undre sig over, hvad kæmpe badebolde og kasser med bogstaver har med Tennis at gøre, men på den anden side brokkede Karate Kid sig jo heller ikke og se hvordan det endte med ham.

Lalleglad publikum og glemt musik
Mens grafikken uden at være videre imponerende, alligevel formår at implementere et par gode ideer, er den soniske side hurtigt glemt. Grafikken gør sit job, og har et par enkelte gode nyheder som liniekameraer der, ved helt præcist at vise hvor tæt bolden var på at være ude, giver rig mulighed for at mobbe eventuelle menneskelige modspillere. Lyden i spillet er dog mere anonym, og består i de fleste tilfælde af noget baggrundsmusik, som ingen vil kunne huske to minutter senere, samt lidt tilråb fra det altid entusiastiske publikum.

Tennis spillet der ikke kunne spille tennis
Det absolutte alfa omega for et tennis spil, er dog selvfølgelig, hvor godt spillet fungerer når det kommer til kampen mellem spillerne på banen, og her er Slam Tennis lidt rodet. Det virker ofte som om Infogrames ikke helt har kunnet finde ud af hvilken retning de skulle bevæge sig mod med Slam Tennis, og dette resulterer i et ubalanceret spil, hvor man til tider kan slå sig for panden og spekulere på hvad der er gået gennem hovedet på de ansvarlige for spillet.

Som eksempel kan det nævnes at der i Slam Tennis er en ganske god skrue funktion, så man med lidt held kan spille modspilleren ud af banen med et par velplacerede skruebolde. Desværre er dette ikke blevet balanceret godt nok, hvilket resulterer i at nogle af de senere modstandere kan vinde en kamp med ganske få bolde. Underligt kan det også virke at der i de forskellige turneringer åbenbart ikke er nogle regler om hvilket køn man spiller mod, dette kan forsage at man kan banke en mandlig spiller fra den øverste del af top fem ranglisten, for i næste kamp at skulle møde en ukendt kvindelig jugoslavisk tennis spiller, som har en hurtigere sav, bedre forhånd og et bedre benarbejde end Pete Sampras.

Balancen og en manglende fastsat retning for spillet er Slam Tennis største problemer, og desværre betyder det at det endelige slutresultat er et spil der ofte virker rodet og ufærdigt. Inspirationen fra Virtua Tennis er tydelig, men pga. at de fleste ideer i Slam Tennis er stjålet fra andre spil, uden desværre at være blevet ligeså godt implementeret, ender spillet som en tynd sammenkogning af en masse gode ideer, der desværre for Slam Tennis, er set meget bedre andetsteds.